Kathrine Lindblad Carlsen

Nogle projekter kræver et stort engagement, og andre forlanger mindre. Kathrine fandt den rette løsning for hende i Cusco.

Nogle projekter kræver et stort engagement, og andre forlanger mindre. Kathrine fandt den rette løsning for hende i Cusco.

”Jeg ville ud at rejse! Jeg ville opleve kombinationen af noget nyt og ukendt i Sydamerika, og jeg ville mærke, hvordan det var at have et meningsfuldt, frivilligt arbejde. I stedet for at springe fra by til by, som man jo ofte har tendens til, fordi man vil se mest muligt, så ville jeg ikke bare være der, jeg ville leve der. Børnehaveprojektet i Cusco hos Save A Heart vakte min interesse, og i løbet af kort tid havde jeg booket en rejse på 9 uger. Gennem samarbejdsorganisationen i Cusco fik jeg og nogle andre tildelt en lejlighed – og det var superfedt! Når man bor hos en værtsfamilie, som jeg i øvrigt gjorde ét år, da jeg var udvekslingsstudent i USA, så bliver man på et eller andet plan nødt til at indordne sig efter deres regler og væremåder. Det er man fritaget for, når man bor selv, og den frihed ville jeg gerne opleve. Vores lejlighed blev ofte mødested for de frivillige, vi mødte på spanskskolen og andre steder. Vi ville gerne nyde tiden sammen, men mange volontører var begrænset af ikke at kunne invitere gæster med hjem pga. værtsfamilien,” udtaler Kathrine Lindblad Carlsen, som snart begynder på den grundtvigske højskole i Hillerød.

Byen er en turistattraktion i sig selv

Spanskskolen lavede arrangementer hver mandag og torsdag, og det er virkelig en god idé at deltage – både for spansksproget skyld, men også for det fællesskab, som følger med. Vi lavede alt muligt sammen på spanskholdet; karaokeaftener, spillede brætspil, dansede salsa, lavede mad og gik på restaurant. Der er rigeligt at kaste sig over i Cusco. Byen alene er en turistattraktion i sig selv med dens historiske monumenter, som strækker sig tilbage til den spanske kolonitid og med de mange inkaruiner, som er spredt i det omkringliggende højland. Vi brugte mange dage og aftener i selve Cusco – og andre gange tog vi nogle afstikkere til Machu Picchu eller Amazonas regnskov.

De ekstra vågne og voksne øjne

Mit spansk var ikke så godt, som man måske kunne have håbet. Det gjorde, at jeg ikke forstod så meget af det, som blev sagt til mig i børnehaven – som egentlig mere var et nursing-school tilbud, hvor byens fattigste kunne aflevere deres børn. Pædagogen var alligevel god til at sætte mig i gang med praktiske opgaver. Jeg hjalp børnene med at vaske hænder og med at farvelægge forskellige tegneopgaver. Derudover fungerede jeg som et par ekstra vågne og voksne øjne, som kunne bryde ind, før noget gik galt – f.eks. ved at stoppe en fodbold inden den hoppede ud i trafikken med et barn efter sig. Jeg synes, at børnehaven var en smule voldsom. Pædagogerne var temmelig hårdhændede, og børnene blev fra barnsben opdraget til at løse opgaver og gå i skole. Der var ikke megen plads til kreativitet og leg.

Et spørgsmål om prioritering

Jeg arbejdede fra kl. 09:30 til omkring kl. 12:00, så jeg havde rigeligt med fritid, og børnehaven var samtidig utrolig fleksibel, hvis jeg efterspurgte nogle fridage til sightseeing. Sammenlignet med andre projekter, kunne jeg forestille mig, har jeg ikke lagt specielt mange arbejdstimer i børnehaven. Børnehaveprojektet i Cusco tillader, at man får tiden til mange andre aktiviteter i nærområdet, hvilket jeg syntes var det bedste. I min optik er ’passion for projektet’ udelukkende et spørgsmål om prioritering. Nogle volontører vælger at bruge al deres krudt og vågne tid på et projekt, fordi de brænder for det – og hatten af for det. Jeg valgte et projekt som gav mig følelsen af at gøre noget godt og som gav mig et tilhørsforhold til den by, jeg levede – men som samtidig gav mig friheden til selv at vælge. Projektet tiltalte mig mærkeligt nok allermest den sidste uge af mit ophold – og derfor ærgrede det mig, at jeg ikke havde en måned mere.

Hjemmesidenavn | mail@minhjemmeside.dk | Gadevej 123 | 7500 Holstebro © 2019 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark