Mette og Julie

Julie og Mette ville be- eller afkræfte deres fordomme omkring Afrika. Ghana havde svaret.
”Det mest iøjnefaldende ved at bo ved en ghanesisk værtsfamilie er deres evne til have enormt hjerterum. Det er ikke uvæsentligt, at der bor en gæst, som har brug for hjælp, eller at der en ekstra mand omkring aftensbordet. Familien, vi boede hos, havde af ren medmenneskelighed taget en lille forældreløs dreng ind fra gaden og givet ham en frisk start på livet. Den slags ting ser man alt for sjældent i Danmark, tror jeg. Det er smukt, at folk med så får midler kan være så gavmilde. Det er dét, som gør Ghana fantastisk, og når jeg nu fortæller, at Mette og jeg leder efter faste jobs, så vi kan rejse til Ghana igen med Save A Heart, så kan du måske selv regne ud, hvordan vores oplevelse var? Hvis ikke – så lad mig bare fastslå, at det er alle pengene værd og meget mere til!” griner Julie Malthe Kristiansen.

En decideret tudefest

”Vi boede med vores værtsfamilie i byen Mampong, hvor børnehjemmet også lå. Her arbejdede vi mandag til fredag fra kl. 08:00 til 11:00, hvorefter vi havde en fire timer lang pause. Vi mødte ind igen kl. 15:00 og var der frem til aftenstid, hvor de små skulle puttes. Den lange pause skyldtes de små børns middagslur. Selvom børnehjemmet havde børn i forskellige aldre mellem 0 og 7 år, så var de mindste vores hovedopgave, da børnehjemmets mamas ganske rigtigt pointerede, at disse havde brug for mest opmærksomhed. Børnene er typisk anbragt på børnehjemmet i en form for midlertidig pleje. Ofte er moderen død ved fødslen, og faderen, som må arbejde værd dag, har hverken tid eller ressourcer til opdragelsen. Derfor tager børnehjemmet sig af de er helt små, indtil de er gamle nok til at leve med deres far igen og starte i primary school. Vi skulle skifte, made, bade og lege med de helt små – og de fandt hurtigt ud af, at vi var de kærlige, og at de lokalt ansatte var de strenge. Så de kom ofte til os, og det var sgu en dejlig oplevelse. Derfor var vores sidste dag på jobbet naturligvis en decideret tudefest. Det er altid hårdt at sige farvel til nogle man holder af, men det er rart at vide at tårerne skyldtes værdsættelse og accept.”

Få baljerne ud – Det regner!

”Inden afrjse havde vi mange fordomme om Afrika, og det var egentlig også hovedårsagen til, at vi tog af sted. Vi ville be- eller afkræfte disse fordomme. På Tv ser man ofte de her indsamlingskampagner mod hungersnød, hvor små børn står med ballonmaver med bare fødder i den afrikanske, røde jord. Vi ville se om virkeligheden hang sådan sammen – om det virkelig var så fattigt og håbløst, som det ofte blive portrætteret. Når man får tid til at indånde den ghanesiske levemåde, lærer et par gloser på twi og klæde sig ordentligt – altså at forstå kulturen, så får man virkelig øjnene op for, hvor meget vi har i f.eks. Danmark, som de ikke har. Det er

kulturchokerende! Et godt eksempel er rindende vand. Mange steder i Ghana stiller man baljer, spande, bøtter og skåle uden hver gang det regner for at skaffe rent vand. Hvis man vil have et lunt bad, så stiller man en balje vand ud i solen af løbet af dagen, så man kan bade om aftenen. I mange henseender er landet stadig utroligt primitivt – og alligevel, på trods af denne elendighed, så mestrer ghaneserne at udvise en utrolig livsglæde. Ghana er en oplevelse, som man ikke bør være foruden – og hvis jeg på mystisk vis skulle vinde i lotte i morgen, så ved jeg også, hvor den første flybillet skulle gå til.

Hjemmesidenavn | mail@minhjemmeside.dk | Gadevej 123 | 7500 Holstebro © 2019 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark