Camilla og Emma, Sygepleje

Vi er to piger, som er meget rejselystne og har begge i vores sabbatår været ude at rejse i henholdsvis Asien og Sydamerika, hvor vi fik lyst til at se mere af verden
Vi har kendt hinanden siden vi kunne gå, men endte med at læse til sygeplejerske på hver vores skole. Vi havde allerede ved studiestart et ønske om, at komme til udlandet, og opleve et andets lands sundhedsvæsen, da vi var af den overbevisning at dette kunne give os masser af udfordringer både personligt og fagligt, hvilket kan være med til at rykke vores grænser samt opnå en interkulturel kompetence, som vi senere kan få gavn af.

Hvorfor vi valgte Afrika

Vi ønskede at komme til et land, hvor hele sundhedssystemet står i stor kontrast til det danske. Vi valgte Afrika, hvor kulturen og hverdagen er langt fra det kendte. Vi undersøgte forskellige lande og projekter i Afrika, og vores valg faldt på Uganda. Grunden hertil var, at vi så store fordele i, at en stor del af befolkningen taler en smule engelsk, hvilket resulterer i, at kommunikationen med såvel kollegaer, lokalbefolkningen og patienter glider lettere.

Forberedelse

Vores forberedelser startede ca. ¾ år, før vi skulle rejse. Vi skulle lave en ansøgning til vores skoler, som skulle godkende vores selvdefinerede forløb, hvorefter planlægning kunne gå i gang. Vi undersøgte forskellige organisationer, hvad de tilbød og selvfølgelig priserne. Vi valgte af rejse med Save a Heart, fordi deres projekt i Uganda lød meget tiltalende. Hertil skulle vi skrive en motiveret ansøgning på engelsk, som skulle godkendes af praktikstedet i Uganda. Opholdet igennem Save a Heart inkl. kost og logi, kørsel til og fra lufthavnene i Uganda og personlig donation til hospitalet løb op i 8.250 kr. for 4 uger. Flybilletterne bestilte vi selv ved KLM, og gav 7992 kr. til Uganda, fra Uganda til Tanzania og fra Tanzania til Danmark. Ved indrejse i Uganda skal man betale for visum, hvilket koster 50 USD. Når man rejser til Afrika, kræver det en del vaccinationer. Vi var begge så heldige, at vi havde en del af vaccinationer fra vores sidste rejse, og derfor slap vi lidt billigere – så omkring 1500 kr.. Man kan søge legater, men pga. opholdets korte varighed på 4 uger, er det begrænset hvad man kan søge. DSR plejer næsten altid at tildele søgende udvekslingsstuderende legater, hvor Camilla søgte og fik ca. 1000 kr. Herudover er det altid vigtigt at have en rejseforsikring. Gouda har ungdomsrejseforsikringer, som er overkommelige i pris. Hvis man er medlem af DSR, har man automatisk en forsikring hos dem, hvis man skulle risikere at ødelægge materielle ting på hospitalet i udlandet. Vi skulle selv sørge for at skaffe uniformer, da hospitalet i Uganda ikke kan være behjælpelige med dette. Vi kontaktede Berendsen, da vi havde hørt, at de tidligere havde sponsoreret uniformer til studerende. Vi havde heldet med os, og fik hver 3 sæt uniformer gratis. Herudover havde vi fået en liste med sygeplejeartikler, som kunne være en god idé at medbringe til hospitalet. Vi benyttede os derfor af, at vi havde praktikperiode optil, og fik lov at lave en Afrika-kasse, hvor artikler, der skulle kasseres (efter at have været på patientstue), kunne komme i, og bringe glæde i Afrika.

 

Efter 4 uger i Uganda ønskede vi at holde en lille ferie, inden vi atter vendte snuden mod Danmark. Vi ville gerne på safari og til Zanzibar, og da safari mulighederne var større i Tanzania, gik turen hertil. Alt dette har vi bestilt gennem Tanzania Tours, som har arrangeret turen efter vores ønske.

Fagligt og kulturelt udbytte

Kontakt til patienterne

Generelt har sygeplejerskerne ikke meget kontakt med patienter, da det er pårørende, der tager sig af den daglige pleje af patienten. Sygepleje i Uganda er langt fra som vi kender det, og patienterne får ingen information om sygdom, behandling osv. Vi forsøgte at holde fast i den sygepleje, som vi har lært hjemmefra, ved at skabe kontakt til patienterne og pårørende, hvilket nogle gange kunne være besværet af sprogbarriere. Men det skabte ofte en stor glæde, når man viste at man interesserede sig for dem, da de ikke var vant til dette.

Kulturen i sundhedsvæsenet

Kulturforskellene er mange, og de fleste af tingene er så anderledes, at de er svære at beskrive, men vi gør et forsøg. Vi arbejdede på Jinja Regional Referral Hospital, som er et offentligt hospital i Uganda. Vi havde egentlig regnet med at kunne komme i gang med arbejdet fra dag et, men der skulle gå tre dage inden. Dette skyldes hospitalets dårlige kommunikation internt, langsomme arbejdsgange som resulterede i meget ventetid og en oversygeplejerske, som mødte os med stor modstand og krævede flere detaljer om os, end de allerede havde fået tilsendt. Da vi endelig kunne komme i gang, havde vi muligheden for selv at vælge, hvor vi ville arbejde og valgte børnehospitalet. Den dårlige kommunikation ledelsen imellem og forvirring omkring hvem der er øverste i hierarkiet på hospitalet, og dermed også hvem der bestemmer mest, afspejlede sig også i vores tilstedeværelse på hospitalet. Ingen fik eller pådrog sig ansvaret for os, hvilket både havde fordele og ulemper. Fordelene var, at vi selv kunne bestemme, hvor vi ønskede at arbejde, og kunne flytte mellem forskellige afdelinger i ugerne, så vi fik mest muligt ud af dem. Ulempen var, at det krævede, at vi var meget opsøgende i forhold til at blive involveret. Dog hjalp vores hvide kitler lidt her, da vi ofte blev betragtet som ”sisters”, færdiguddannende sygeplejersker, og blev derfor taget i mod med åbne arme og smil. Udfordringen blev i stedet, at sige fra i forhold til opgaver, som enten var for grænseoverskridende eller som vi ikke kunne stå inde for.

I det ugandiske sundhedssystem bliver de bløde værdier i sygeplejen, såsom relation og kommunikation til patienten, etik, omsorg mm. nedprioriteret i forhold til den instrumentelle sygepleje. Det betyder altså, at sundhedspersonalet blot gør de ting, der skal gøres, uden der lægges vægt på autonomi, og anvender gerne magt for at udføre en procedure. Vi observerede bl.a., at to sygeplejersker forsøgte anlægge en voksen venflon i hver arm af en baby, mens moren halvvejs ligger ind over babyen for, at den skal lægge helt stille. Desuden oplevede vi en hel anden tilgang til hygiejne, hvilket formentlig skyldes manglende viden og ressourcer. Fx observerede vi, at sjældent var håndvask med rindende vand på afdelingerne, og en endnu mere sjældenhed var sæbe og sprit, hvilket resulterede i af sygeplejerskerne, gjorde grin med os, når vi ofte sprittede hænder.

Socialt udbytte

’Save a heart – by committing yours” har et samarbejde med en lokal organisationen som er ejet af manden Neto. Ham og hans kone Zainah fungerer som værtsfamilie for danske frivillige, og det var hos dem, vi boede under opholdet. Deres hus er placeret i en lille by uden for Jinja. Sikkerheden omkring huset er i top, og der er mur omkring og en vagthund. Huset kan kategoriseres til det, vi vil kalde et almindelig hus, og dermed skiller den sig også betydeligt ud fra nabolaget, da dette som resten af Uganda er præget af fattigdom og huse lavet af mudder og kolort. Det gav os en unik mulighed for at opleve kulturen helt tæt på. Hver dag til og fra arbejde blev vi mødt af smil på vores vej af de voksne, kram og hold-i-hånd fra børnene og blev tilråbt ”muzungo bye”, som ikke skulle forstås som noget negativt. Værtsfamilien havde en pige i huset, som sørgede for mad og tøjvask. Maden var generelt rigtig fin, og man blev i den grad mæt, da vi lærte, at det er uhøfligt ikke at spise op, når der er familier omkring os, som måske kun har råd til et måltid om dagen. Under opholdet så vi værtsforældrene, som en stor støtte, når vi stødte på udfordringer, som ofte kom sig af, at kulturen er så anderledes end hvad vi kommer fra. Vores værtsfar kender til forskellighederne i kulturene og kunne altid give os en forklaring på tingene, samt forsøge, at forstå tingene fra vores perspektiv, og dermed hjælpe os med at håndtere udfordringerne. I huset var der andre danske frivillige, som arbejdede på børnehjem, handicapcenter og på samme hospital som os. Vi havde det super godt med pigerne og sad hver eftermiddag/aften og fortalte og diskuterede hvad vi hver især havde oplevet i løbet af dagen, dermed fik vi også indblik i, hvordan andre institutioner fungerer i Uganda og havde mulighed for at støtte hinanden.

Personligt udbytte

For det første har vi lært at sætte stor pris på det danske sundhedssystem. Det offentlige sundhedssystemet i Uganda halter rigtig langt bagefter, og vores oplevelser på hospitalet har gjort os taknemmelige for de værdier, vi i Danmark har i sygehusvæsenet, blandt andet patientsikkerhed, omsorg og pleje fra sygeplejersker, etik, struktur, kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og viljen til at tilegne sig ny viden.

For det andet har hospitalets få remedier, at arbejde med, skabt en smule skam over, hvordan vi i Danmark bruger remdier i overflod. Det kunne ses på nogle af de donationer, som vi havde med, da personalet ikke anede, hvad det skulle bruges til. Dette på trods af, at vi selv syntes, at vi kun havde taget basis-remedier med. Vi vil fremover tænke en ekstra gang over de materialer, vi tager med på patientstuerne, så der ikke går en masse til spilde, når vi nu ved, hvordan de i den anden ende af verden kæmper med de få ressourcer, de har til rådighed.

For det tredje har det at møde en så anderledes kultur været noget af en udfordring, på den gode måde. I starten var det rigtig hårdt at være på hospitalet, og vi oplevede, at liv ikke forstås på samme måde som i Danmark. Børn mistede livet eller led rigtig meget, som følge af sygdomme, der i Danmark aldrig ville have skabt så store problemer. Heldigvis ved de ikke bedre, og vi blev nødt til at indfinde os med disse omstændigheder. Vi lærte i stedte, at fokusere på smil og glæde fra patienterne. Her må man sige, at Danmark ville kunne lære noget. På trods af svær fattigdom, at der ikke findes en familie, der ikke har mistet et nært familiemedlem og frygt for hvem i familien, der bliver den næste, havde befolkningen altid plads til at hilse, smile og være imødekommende. Vi oplevede hver eneste dag glade børn, og om et barn lige har brækket et ben, lå i smerter eller var afkræftet, ville de altid, ved adspørgsel om hvordan de har det, kæmpe et smil frem og sige de har det fint.

Oplevelser ud over arbejdet

Ud over arbejdet på hospitalet var der også plads til andre oplevelser. Vi var blandt andet så heldige, at vores værtsforældre skulle giftes, mens vi boede hos dem, og vi var selvfølgelig inviteret. Det var en helt speciel oplevelse. Vi blev betragtet og behandlet som æresgæster blandt de omkring 700 gæster, der deltog. Hele ceremonien foregik over en hel dag, der var præget af en masse traditioner og dans, som vi efter bedste evne forsøgte at være med på. Prikken over i’et må være de traditionelle gomesier (kjole), vi fik skræddersyet til os, og som alle kvinder ved brylluppet skulle bære.

Vi var på sunset ride, som var en 1,5 times ridetur, hvor man red igennem små byer og ud til Nilen og afsluttede med en kold drink, med den smukkeste udsigt ud over Nilen. Ellers blev der brugt en del dage i weekenderne på afslapning ved et fint resort’s pool. Her giver man, hvad der svarer til 16 kr. for en hel dag, som vi selv synes var givet meget godt ud.

Men et af de største højdepunkter var, at kunne være med til, at finde et sponsorbarn til vores forældre, og dermed skabe håb og en fremtid for et barn, der lever i absolut fattigdom. Det var helt fantastisk at møde børnene og se deres glæde.

Som afslutning på vores fire oplevelsesrige uger i Uganda, tog vi til Tanzania på safari og på Zanzibar for afslapning.

Hjemmesidenavn | mail@minhjemmeside.dk | Gadevej 123 | 7500 Holstebro © 2019 Facebook Webdesign & CMS by MCB Denmark