Ida, Engelsk og Markedsstudier

Ida skubbede sit speciale, så hun lige akkurat kunne klemme en tre måneders Vietnam-rejse ind i kalenderen. En rejse hun aldrig vil glemme.

”Det var ved at være sidste udkald for mit vedkommende, hvis jeg skulle nå at rejse langt væk i længere tid. Jeg skal snart aflevere mit speciale i Engelsk & Interkulturelle Markedsstudier på CBS, og derfor så jeg det som en oplagt mulighed at rykke lidt rundt i semester- og afleveringspuslespillet, så jeg lige kunne nå at klemme tre måneders rejse ind. Jeg valgte Vietnam, fordi jeg besøgte landet som barn og erindrer det som noget helt enestående, som jeg gerne vil genopleve med voksne øjne. Jeg brugte 12 uger i millionbyen Hanoi på en NGO, hvis primære formål var at forbedre uddannelsesforudsætningerne for folkeskoleelever. NGO’en kunne tilbyde mig et job, der gav mig noget cv-styrkende og substantielt, sådan at det hele ikke gik op i elefantture og backpacking. Jeg vidste på forhånd, at Save A Heart havde et godt renommé, når det handlede om at sende studerende ud i verden, og derudover så kunne jeg ikke finde nogen andre organisationer, som kunne hamle op med deres priser. Så den beslutning lå lige til højrebenet,” udtaler Ida Rytter Nielsen

Kampen om nuanceret undervisning

”Mit speciale kommer til at handle om CSR (corporate social responsibilty) og om samarbejdet mellem NGO’er og virksomheder, og derfor var det et kæmpe plus at få muligheden for at arbejde på en organisation. Den lokale organisation hed oversat ”Center for Uddannelse og Udvikling”, og de forsøgte at skabe variation i den ensformighed, der eksisterer i det vietnamesiske skolesystem. Når man tænker på, hvor mange millioner børn, som går i folkeskole, så er det skræmmende, at de alle har præcis de samme bøger, samme undervisningsmodel og samme fag. Det betyder, at børnene – med meget få afvigelser – kan nøjagtigt det samme, når de dimitterer, hvilket ikke er specielt godt for arbejdsmarkedet – eller børnene, når de i en dag skal ud og differentiere sig fra massen og måske konkurrere mod de børn, som har gået på privatskoler og modtaget mere nuanceret undervisning.

At blive fri i sin engelske tale

NGO’en tilbød såkaldte søndagsskoler i deres Science Club, hvor jeg blandt andre var underviser. Her kunne børn lære noget helt andet, end det de plejer og dermed højne det faglige niveau en smule. Derudover så hjalp jeg NGO’en med sekretærarbejde, som indebar en masse engelskskrivning og korrekturlæsning af EU-ansøgninger og rapporter, så papirerne fremstod mere troværdige, inden de blev sendt af sted. Folkene på NGO’en var absolut ikke dårlige til engelsk, men mine sprogegenskaber rakte alligevel lidt længere end deres. Det var ét af målene med denne her rejse; at blive mere fri i min engelske tale – og det er virkelig lykkes.”

Hvis du virkelig vil opleve et sted – så bliv der.

Der var en del lokale supportere hos NGO’en, som var jævnaldrende med os frivillige og som sørgede for, at vi fik lidt vietnamesisk jord under neglene og så landet fra en anden vinkel. Man falder hurtigt ind i hverdagen, og de fleste vietnamesere var helt vilde med os volontører, så vi holdte nytår hos en privat familie, fik bryllupsinvitationer og blev brugt som reklame i det lokale fitnesscenter. Jeg mødte en pokkers masse dejlige mennesker, som medvirkede til at gøre mit ophold til noget helt specielt. Jeg kan kun råde andre CBS-studerende til at gøre det samme og understrege vigtigheden af, hvor givende det er at bruge flere måneder ét sted. Det gør nemlig, at man oplever kulturen på en helt anden måde og ikke bliver spist af med alle de turistattraktioner, som turistbranchen gerne vil fremvise. Man er derimod med hele vejen og hele tiden, og det gør, at man forstår mange af de bagvedliggende kulturelle kendetegn, som man aldrig ville se, hvis man valgte at flyve igennem landet med en backpackers hast.