Salma Jamal

12490055_982662165148745_894813824_o_e145251217571

Salma er en trænet volontør og har prøvet lidt af hvert. Derfor søgte hun nye græs-marker. Hun fandt dem i hjertet af Mexico.

”Jeg har arbejdet med en masse frivillige projekter i Danmark, og de mange gode oplevelser, som jeg har haft, ville jeg gerne prøve af i et helt nyt land. Jeg havde oprindeligt kalkulereret med Nepal, da de måtte have brug for hjælp efter naturkatastrofen, så da min beslutning lige faldt på Mexico, var det mest af alt en tilfældighed. Mexico vakte min interesse, fordi jeg ikke vidste særlig meget om dette land. Min tre måneders lange rejse fik jeg sat i stand gennem Save A Heart, og gennem en mexicansk hjælpeorganisation blev jeg indlogeret i et frivillighus i byen, San Miguel de Allende, hvor jeg arbejdede på et børnehaveprojekt,” udtaler Salma Jamal Al-fitouri Abdurrazag.

Et frirum for single-kvinder

”Det specielle ved denne her daycare var, at børnene, som befandt sig i institutionen kun havde deres mor tilbage. De hårdt ramte single-kvinder kunne omkostningsfrit aflevere og hente deres børn. Dette frirum gjorde, at single-kvinderne kunne arbejde eller færdiggøre deres uddannelser, og på den måde forsørge deres familie på sigt. Alligevel valgte mange af mødrene at give en kærlig hånd med i børnehaveprojektet, når de havde tid for at udtrykke deres taknemmelighed. Institutionen havde omkring 60 børn, hvor det lykkedes mig, at komme rundt i alle tre klasser – men der er naturligvis altid nogle børn, som man knytter stærkere bånd til en andre. Det var mit mål inden jeg rejste, at det meget gerne måtte have med børn at gøre. Det frivillige arbejde, som jeg har udført i Danmark har primært været for voksne og ældre i organisationerne Fatimas Hånd og Take My Hand. Så det her eventyr var på alle tænkelige måde helt nyt for mig.”

English or Español?

”Noget andet, som også var helt nyt, var, at alle omkring én taler spansk. Jeg tog nogle spanskkurser, mens jeg var i Mexico, og det var virkeligt gavnligt. Man kommer uden tvivl længst, hvis man kan tale modesmålet. Hvis dette ikke er tilfældet, så kan man heldigvis også godt begå sig og gøre sig forståelig med armfakter og engelsk. Derudover så er der også mange amerikanere, så hvis alt kikser, så er der sikkert en i nærheden, som kan forstå, hvad man mener.”

12459629_982663921815236_330489405_n
12469783_982661045148857_909385927_o
12469783_982661355148826_1941587780_o

”San Miguel de Allende var nogle gange en hård by at leve i. Det skal alligevel understreges, at jeg aldrig på noget tidspunkt følte mig utryg ved at være i Mexico, og jeg vil fortsat anbefale andre til at opleve landet med et åben sind og nyde det, mens man er der – for det er helt fantastisk.”

Du kan se flere billeder her