Lidt over et år efter at jeg blev uddannet socialpædagog, og med en stor drøm i maven om at hjælpe dem i verden som ikke har de samme vilkår som os, besluttede jeg mig for at kontakte Save A Heart for at finde lige netop det sted som ville passe til mig. Jeg har altid haft en forkærlighed for Afrika, så der var ingen tvivl om at min rejse skulle gå dertil. Mine største prioriteringer var at arbejde på et børnehjem og at bo ved en værtsfamilie – begge ting kunne lade sig gøre i Uganda. Jeg kendte ingenting til landet, men jeg tog af sted; spændt og fuld af forventninger ankom til Entebbe lufthavn sent om aftenen. Visum, bagage og at finde min værtsfar gik uden problemer, og før jeg vidste af det var min rejse i Uganda i fuld gang. Uganda var så spændende et land og meget anderledes end Danmark, men jeg var vild med det. At give 22.000 shillings for middagsmad, sove i telt på safarien med udsigt en Nilen og til lyden af en masse insekter, at blive kaldt ”mzungu” af alle børn og voksne man møder mindst 25 gange om dagen, at danse med de lokale så de er ved at falde ned af stolen af grin fordi vi ingen rytme har, når man ligger ved poolen og en abe løber forbi og ikke mindst når man møder børn der aldrig har set hvide mennesker før og deres reaktion er gråd og skrig, så ved man at man er i Afrika – og det er FEDT!!! Til trods for, at mange mennesker er fattige i Uganda, var de ubeskriveligt venlige og imødekommende overfor os når vi kom forbi dem og havde brug for hjælp, derfor har jeg på alle tidspunkter været 100% tryg ved at være i landet.

Jeg var I Uganda i 4 uger. Tiden gik hurtigt men jeg nød hvert et øjeblik. Dagene på børnehjemmet fløj af sted og inden jeg fik set mig om, var der weekend. Weekenderne brugte jeg med andre frivillige. Vi var ved The Source Of River Nile, Wildlife Education Center, gospel kirke, afslapning ved poolen, lokale børns dans, Community Tour hvor vi hilste på de mest fattige, Safari, River Rafting og sidste dag besøgte vi en skole, hvor eleverne læste deres digte op. På den måde føler jeg, at jeg fik alle kanter af Uganda med, hvilket også var mit mål med rejsen, og det er helt sikkert noget jeg aldrig glemmer.

På børnehjemmet var der 21 børn, som alle nød at få opmærksomhed, men jeg var hovedsagligt ved en gruppe på fem børn med forskellige handicaps. Da det er indenfor mit fag og det jeg arbejder med til hverdag, syntes jeg at det var rigtig spændende og jeg nød at bruge min tid sammen med disse børn. Det var skønt at se, hvor meget børnene udviklede sig på den korte tid jeg var der, bare ved at give dem nærvær og ved at støtte dem i de færdigheder de i forvejen havde. Børnene elskede de aktiviteter jeg lavede med dem, alt fra sæbebobler som kunne få et smil frem ved dem alle, at puste en engangshandske op, tegning, neglelak og at spille på tromme. Når jeg så at de aktiviteter jeg lavede, spredte så meget glæde, og man så sammenligner med de aktiviteter børn i Danmark vil lave for at opnå sammen glæde, så bliver livet i Danmark virkelig sat i perspektiv. Handicappede børn i Uganda har ikke så lys en fremtid forude som handicappede børn i Danmark har, derfor var det hårdt at rejse fra dem med den viden om, at de ville kunne få det meget bedre i Danmark – men sådan må man ikke tænke, man skal blot huske på at de har haft det godt i den tid jeg har været der!