Sabine, Fysioterapeut

Sabine besøgte både Thailand og Cambodja for at lære mere om fysioterapi. Begge lande har nævneværdige fordele og ulemper.

“Jeg blev færdig på færdig på University College Lillebælt i sommer 2015 på fysioterapeutuddannelsen. Så nu prøver jeg naturligvis at finde et job, og jeg håber på, at min tur til Cambodja og Thailand med Save A Heart kan hjælpe mig i den proces. Jeg var to uger i Thailand i Chiang Mai, hvor jeg var tilkoblet et medical internship, og derefter var jeg seks uger i Phnom Penh i Cambodja, hvor jeg arbejdede med handicappede børn på et børnehjem. I begge lande boede jeg i frivillig-fælleshuse, hvilket klart kan anbefales, da oplevelserne, som man har med sine bofæller, er en stor del af hele rejsen. Der var både fordele og ulemper ved arbejdet, som jeg udførte i henholdsvis Thailand og Cambodja. Det ene sted var meget fagligt anlagt, det andet var meget fokuseret på praktisk arbejde, og hvis det ene var meget vestligt sindet og turistet, så var det andet meget fattigt,” udtaler Sabine Rosquist Risager.

Watch and learn

”På Maharaj Hospital i Chiang Mai skulle vi gennem observation lære, hvilken rolle en fysioterapeut har på et hospital. Vi fulgte en mand, som blev kaldt intet mindre end ’doktor’. Da det var et universitetshospital, fulgte vi også mange læge- og medicinstuderende. På holdet var vi to fysioterapeuter, og undervisningen eller observationerne foregik fra en slags lægepraksis, hvor forskellige patienter med forskellige diagnoser kom ind og fik en eller anden form for behandling. Der var også neurologiske patienter, som havde facialisparese, altså ansigtslammelser, hvor man undersøgte nervebanernes signaler for at aktivere musklerne. Det var egentlig meget spændende, men det var irrelevant set ud fra et fysioterapeutisk perspektiv. Derudover oplevede vi også en rehabiliteringsafdeling for både ergo- og fysioterapeuter, hvor vi så patienter under indlæggelse, men også folk, der kom ind fra gaden. Det er nemlig sådan i Thailand, at man ikke, ligesom i de danske kommuner, kan modtage rehabilitering i nærområdet. I Thailand bliver man nødt til at komme ind på hospitalerne for at modtage rehabilitering. Jeg fik også helt specielt lov til at lave balancetræning med en patient, men kun fordi, jeg spurgte om det. Forløbet i Thailand var lærerigt, men jeg havde måske håbet på at få lidt mere ’hands on’ – det ændrede sig heldigvis i Cambodja.”

Hands on

”Det var et vildt kulturchok at komme fra Thailand til Cambodja. Jeg mødte nærmest en ny verden, hvor mængden af skrald, snavs, fattigdom, hjemløse, samt den dyttende, hostende og hakkende trafik syntes uendelig. Jeg blev meget overrasket, hvor slemt det egentlig stod til. Man glemmer aldrig, hvordan der ser ud sådan et sted – og det er jo en del af oplevelsen. Det arbejde, jeg udførte på børnehjemmet for handicappede, var meget mere selvstændigt, og her kunne man ikke forvente, at der var nogen til at sætte én i gang. Man her var det ren fysioterapi. Børnehjemmet havde et rum, som kun var forbeholdt fysioterapi. Hvis man ser overordnet på oplevelserne fra Chiang Mai og Phnom Penh, så lærte jeg helt klart mest omkring praktisk fysioterapi i Cambodja, men her var der til gengæld ingen faglige indspark. Derfor var glad for, at jeg gjorde det som færdiguddannet – hvilket jeg i øvrigt også vil anbefale andre at gøre også. I Thailand og Cambodja var der f.eks. ikke skyggen af journalføring, hvilket man lærer en del om på danske praktikpladser. Så gem eventuelt rejsen til senere – og slå to fluer med et smæk!”