Karina Haraldson, medicin

Inden det var for sent at tage orlov fra studiet, valgte Karina at tage et klinisk ophold i Moshi.

”Den bagvedliggende grund for min rejse til Tanzania i otte uger skyldes egentlig, at jeg gerne ville have et ekstra klinisk ophold, som gav mening for mit studie, som er Medicin på AU. Når fremdriftsreformen træder i kraft efter sommerferien 2015, så har studerende ikke længere mulighed for at tage orlov. Så det måtte være nu eller aldrig, hvis jeg gerne ville have nogen ekstraordinære oplevelser, som samtidig gav lidt pondus til cv’et. Inde på Aarhus Universitet anbefaler de Save A Heart som rejseorganisation, hvis man søger udenlandske praktikophold, så jeg fulgte deres råd – og den beslutning er jeg oprigtigt glad for. Det var sådan, jeg fandt frem til hospitalet i Tanzania. Det gjorde mig mere hårdfør, det var perspektivudvidende, og det har givet mig en praksisbaseret ballast. Mit ophold var yders relevant, og jeg håber på, at bare en lille smule af alt det, som jeg har lært og observeret bliver siddende,” siger Karina Franzéen Haraldson.

Anderledes procedurer

I Kilimanjaro Airport mødte jeg en amerikansk pige, som skulle samme sted hen, som jeg selv. Vi fandt en mand, som stod med et skilt – og det var netop der, vi skulle hen. Indkvarteringen var stort hus for frivillige beliggende i byen, Moshi. Sygehuset, som jeg arbejde på, lå femogfyrre minutters gang derfra. Ellers så kunne man tage en dala dala, som er små lokalbusser – hvilket kun tog et kvarters tid. På hospitalet bestod meget af mit arbejde i observation. Der var nogle barrierer, som i starten skulle nedbrydes, hvor de lige skulle finde ud af, hvem jeg var – og omvendt. Da mange ting gøres helt anderledes i Tanzania, var det egentlig også meget betryggende at observere, da jeg nødigt ville gøre noget forkert. Eller – jeg ville jo formentlig ikke gøre noget decideret forkert, men de procedurer, som vi kender hjemmefra er helt anderledes fra dem, som anvendes i Tanzania – og derfor ville mine arbejdsmetoder måske blive opfattet som lidt mærkelige. Derfor takkede jeg nogle gange nej til deltagelsen af forskellige operationer, fordi jeg ville kunne lære mere af den tanzaniske hospitalskultur ved at observere.

Det fantastiske sikkerhedsnet

Undervejs på mit ophold diskuterede jeg gerne diagnoser og medicin med lægerne, hvor de naturligvis kendte svarene, men også var meget interesserede i mine inputs. Det mest lærerige ved opholdet var utvivlsomt at se patienter med diagnoser, som var helt anderledes fra dem man oplever i det danske sygehusvæsen – og meget mere fremskredne. Jeg tror sjældent, vi påskønner det fantastiske sikkerhedsnet, som vi har i Danmark, derfor var det livsbekræftende at opleve et land, hvor samtlige operationer betales ved kasse 1, og hvor al omsorg og mad gives og bringes af familie og venner. På medicin havde vi på femte semester om mikrobiologi, og derfor så jeg måske hospitalet med lidt andre briller. Mikrobiologi handler blandt andet om spredningen af vira og parasitter, og i Tanzania er der utrolig meget HIV og malaria. Derfor var det utroligt spændende at opleve, fordi det var en virkelighed, som man ikke møder herhjemme. I Danmark ses ofte andre sygdomme såsom cancer, hvilket man næsten ikke så nogle steder i Tanzania, fordi mange dør af forhøjet blodtryk eller diabetes inden, de når at blive indlagt. Jeg fik virkelig lov til at snuse til en masse ting, som jeg ikke ville have haft mulighed for, hvis jeg var blevet hjemme.