Kristine, Sygeplejerske

Et væld af oplevelser og en masse sygepleje-mæssig praksis blev fuldt til dørs, da Kristine var på rundrejse i Nepal og arbejdede på et hospital i Pokhara.

”Jeg opsøgte selv frivilligt arbejde på et hospital i udlandet. Grunden til, at det lige blev Pokhara i Nepal, var der flere grunde til: Mine forældre besøgte landet for omkring 20 år siden og har sidenhen kunne berette om en masse spændende ting derfra, så jeg kunne godt tænke mig at opleve lidt af det Nepal, som de havde oplevet, inden landet bliver alt for moderniseret. Jeg har før arbejdet som frivillig i Afrika, men denne gang tog jeg chancen og prøvede noget nyt og rejste med Save A Heart. Da man ikke kan undgå at sætte forventningerne op inden sådan en rejse, så var det naturligvis ikke dét, der mødte mig, da jeg ankom – men heldigvis blev jeg kun positivt overrasket,” udtaler Kristine Neerup Larsen, der læser til sygeplejerske på Metropol og arbejdede som frivillig i fire uger.

Den syge krop til rådighed?

”På studiet har vi indtil videre lært meget teori om, hvordan man skal behandle patienter, og hvordan man skal have respekt for deres krop og deres mentalitet. Det er ikke rigtigt noget, man tager højde for i Nepal, da der hersker en hel anden kultur. Patienterne var til gensidigt frit skue, så hvis nogle f.eks. skulle vaskes forskellige steder på kroppen, så kunne alle andre i princippet følge med. Så jeg lærte rigtigt meget, men måske ikke det jeg havde regnet med. På studiet snakker vi meget om ’det hele menneske’ – og at man ikke bare er en krop, der er til rådighed. Virkeligheden ser lidt anderledes ud i Pokhara, da patienterne netop bare er ’den syge krop’ til rådighed. Det var tankevækkende, men også meget lærerigt at opleve.”

Pokhara i fugleperspektiv

”Om eftermiddagen snakkede jeg gerne med min værtsfamilie, og jeg blev især rigtigt gode venner med værtsmoderen. Vi gik på café, handlede ind og gik lange ture. Jeg boede i udkanten af byen, hvilket gjorde, at der ikke var så meget at lave. Til gengæld oplevede jeg den helt ægte og autentiske kultur, hvilket man nok ikke kommer til, hvis man bor i de turistede steder. Hvis man gerne vil have lidt mere gang i den, så skal man bo nede ved Phewa Lake i Pokhara centrum. Der kommer alle backpackerne, og her befandt jeg mig også i weekenden, hvor jeg tilbragte tiden sammen med en anden dansk frivillig, som jeg havde mødt i Khatmandu. Det var også hende, jeg tog på paragliding med, sejlture og cykelture. Jeg kan især anbefale at paraglide, da det er en så fed oplevelse at svæve i faldskærm og betragte bjergene og danne sig et overblik over byen i fugleperspektiv.”

Sprogbarrieren blev elimineret

”Opholdet har helt klart været relevant i forhold til studiet! Jeg arbejdede primært på en neonatalafdeling, som er en afdeling, der varetager syge nyfødte. Her kunne jeg gøre en masse ting selvstændigt, fordi arbejdet indebærer mere rutineprægede opgaver. Jeg skulle skifte ble, made babyerne og tage blodprøver. Det var også en fordel at arbejde på denne afdeling, da de ansatte og patienterne ikke snakkede så godt engelsk – og når man arbejder med nyfødte spædbørn, så kan modersmålet jo være ligegyldigt. Babyerne blev som regel overflyttet fra statshospitalet, hvis de f.eks. havde blodforgiftning eller vejrtrækningsproblemer, da vores afdeling havde mere erfaring med observation af de helt små.”