Alberte og Rikke, undervisning
Et land. To piger. Og tre uger til rådighed. Læg dertil lysten til eventyr og lysten til at gøre en forskel. Værsgo. Opskriften på et vellykket ophold som frivillig.
Mød Rikke Rylander og Alberte Hvas. De to 20-årige piger er netop hjemvendt fra Vietnam, hvor de først arbejdede som frivillige på NTT Secondary School i Hanoi og derefter udforskede det asiatiske land som backpackere.
”Vietnam er et fantastisk land med en fantastisk natur. Og så er folk bare så udadvendte og hjælpsomme,” fortæller Alberte Hvas begejstret.
På skolen var eleverne 11-17 år, og kan bedst sammenlignes med mellemtrin og udskoling i Danmark. Rikke Rylanders og Alberte Hvas’ opgave var at undervise i engelsk med udgangspunkt i klassens bøger og det emne, de havde fået af læreren. Fx emnerne safety, environment og future cities. Med deres egen erfaring fra en typisk dansk folkeskole, var det vigtigt for dem at aktivere eleverne, og en af måderne var gennem konkurrencer om det faglige indhold. De behøvede bare at lave to hold, der skulle dyste mod hinanden, så var eleverne tændte:
Alberte Hvas fortæller:
”Det vigtigste for os, var, at det skulle være sjovt for eleverne. Alle skulle turde være med og vi ville som danskere gerne være noget unikt for dem. Altså give dem en fed, anderledes oplevelse”
Og Rikke Rylander tilføjer:
”Vi ville give eleverne deres ”time to shine” under trygge former.”
”Vietnam er et fantastisk land med en fantastisk natur. Og så er folk bare så udadvendte og hjælpsomme,” fortæller Alberte Hvas begejstret.
På skolen var eleverne 11-17 år, og kan bedst sammenlignes med mellemtrin og udskoling i Danmark. Rikke Rylanders og Alberte Hvas’ opgave var at undervise i engelsk med udgangspunkt i klassens bøger og det emne, de havde fået af læreren. Fx emnerne safety, environment og future cities. Med deres egen erfaring fra en typisk dansk folkeskole, var det vigtigt for dem at aktivere eleverne, og en af måderne var gennem konkurrencer om det faglige indhold. De behøvede bare at lave to hold, der skulle dyste mod hinanden, så var eleverne tændte:
Alberte Hvas fortæller:
”Det vigtigste for os, var, at det skulle være sjovt for eleverne. Alle skulle turde være med og vi ville som danskere gerne være noget unikt for dem. Altså give dem en fed, anderledes oplevelse”
Og Rikke Rylander tilføjer:
”Vi ville give eleverne deres ”time to shine” under trygge former.”
I hver klasse var der 40-50 elever og Rikke Rylander og Alberte Hvas blev temmelig overraskede den første dag, hvor fik stukket en mikrofon i hånden. Det var nødvendigt for at alle kunne høre, hvad der blev sagt:
”Det var altså ret så grænseoverskridende de første par gange, men så vænnede vi os til det,” fortæller Rikke Rylander om den noget anderledes oplevelse.
Noget, der i høj grad overraskede de to piger, var, at de vietnamesiske elever ikke viser særlig meget hensyn til hinanden: De snakker, mens deres kammerater fremlægger. Putter neglelak på, plukker øjenbryn eller tager sig en lur. Også selvom deres lærer er tilstede. Når det så blev for meget, var der en elev i klassen, der rejste sig og råbte, at alle skulle være stille. Og så var alle stille. I et kort stykke tid.
Samtidig stiller forældrene store krav til deres børn og forventer, at de klarer sig godt. De går med uniform og er respektfulde over for lærerne. For eksempel rejser eleverne sig op, hver gang de skal tale. Og hver morgen blev Rikke Rylander og Alberte Hvas mødt med et ”good morning, teacher”. Når lærerne forlader klassen, får de et ”thank you, teacher. Have a nice day” med på vejen. Så de to piger oplevede en meget modsætningsfyldt kultur.
Selvom de kun var frivillige i tre uger, har både Alberte Hvas og Rikke Rylander personligt fået rigtig meget ud af oplevelsen:
”Det var fedt at lære fra sig og gøre en forskel for nogen,” siger Alberte Hvas.
”Vi fandt ud af, hvor kreative vi egentlig er. At vi kan finde på ting, der aktiverer eleverne og få dem til at turde. Og så fik vi et unikt indblik i den vietnamesiske kultur, forklarer Rikke Rylander.
Arbejdstiden varierede, men gik som regel fra klokken 7-13 og igen fra klokken 13-17. Midt på dagen havde de to timer fri, som de brugte på at spise frokost og fx snuppe sig en lur, hvis de havde brug for det. I snit arbejdede de 3-4 lektioner om dagen og havde fri om fredagen.
Pigerne boede i et hus med sammen med cirka 30 andre frivillige fra hele verden. Blandt andet fra Frankrig, Brunei, Sydkorea, USA, England. Og selvom folk kom fra så forskellige steder i verden, fungerede det rigtig godt. Og skulle der opstå noget, var de i trygge hænder i huset. For eksempel var der en anden pige i huset, der var nødt til at skifte projekt undervejs, og det blev der taget hånd om.
Alle i huset hjalp hinanden, fik ideer til undervisning fra hinanden og tog fx ud at spise sammen.
”Vi har fundet ud af, hvor meget det betyder, hvordan man møder folk. Alle var mega-udadvendte og man finder ud af, hvor meget man har til fælles, selvom man kommer fra så forskellige steder,” fortæller Alberte Hvas.
Rikke Rylander tilføjer:
”Man får meget mere ud af oplevelsen, hvis man er udadvendt og imødekommende og tager med til alle de sociale ting.”
Begge piger har planer om at skulle afsted igen. For Alberte Hvas gælder det i første omgang RUC , hvor hun skal læse, men for Rikke Rylander er Philippinerne og Malaysia på hendes ’bucket list’ og også meget gerne Vietnam igen.
”Ja, det er farligt, når man først har fået en bid af verden,” slutter Rikke Rylander.
”Det var altså ret så grænseoverskridende de første par gange, men så vænnede vi os til det,” fortæller Rikke Rylander om den noget anderledes oplevelse.
Noget, der i høj grad overraskede de to piger, var, at de vietnamesiske elever ikke viser særlig meget hensyn til hinanden: De snakker, mens deres kammerater fremlægger. Putter neglelak på, plukker øjenbryn eller tager sig en lur. Også selvom deres lærer er tilstede. Når det så blev for meget, var der en elev i klassen, der rejste sig og råbte, at alle skulle være stille. Og så var alle stille. I et kort stykke tid.
Samtidig stiller forældrene store krav til deres børn og forventer, at de klarer sig godt. De går med uniform og er respektfulde over for lærerne. For eksempel rejser eleverne sig op, hver gang de skal tale. Og hver morgen blev Rikke Rylander og Alberte Hvas mødt med et ”good morning, teacher”. Når lærerne forlader klassen, får de et ”thank you, teacher. Have a nice day” med på vejen. Så de to piger oplevede en meget modsætningsfyldt kultur.
Selvom de kun var frivillige i tre uger, har både Alberte Hvas og Rikke Rylander personligt fået rigtig meget ud af oplevelsen:
”Det var fedt at lære fra sig og gøre en forskel for nogen,” siger Alberte Hvas.
”Vi fandt ud af, hvor kreative vi egentlig er. At vi kan finde på ting, der aktiverer eleverne og få dem til at turde. Og så fik vi et unikt indblik i den vietnamesiske kultur, forklarer Rikke Rylander.
Arbejdstiden varierede, men gik som regel fra klokken 7-13 og igen fra klokken 13-17. Midt på dagen havde de to timer fri, som de brugte på at spise frokost og fx snuppe sig en lur, hvis de havde brug for det. I snit arbejdede de 3-4 lektioner om dagen og havde fri om fredagen.
Pigerne boede i et hus med sammen med cirka 30 andre frivillige fra hele verden. Blandt andet fra Frankrig, Brunei, Sydkorea, USA, England. Og selvom folk kom fra så forskellige steder i verden, fungerede det rigtig godt. Og skulle der opstå noget, var de i trygge hænder i huset. For eksempel var der en anden pige i huset, der var nødt til at skifte projekt undervejs, og det blev der taget hånd om.
Alle i huset hjalp hinanden, fik ideer til undervisning fra hinanden og tog fx ud at spise sammen.
”Vi har fundet ud af, hvor meget det betyder, hvordan man møder folk. Alle var mega-udadvendte og man finder ud af, hvor meget man har til fælles, selvom man kommer fra så forskellige steder,” fortæller Alberte Hvas.
Rikke Rylander tilføjer:
”Man får meget mere ud af oplevelsen, hvis man er udadvendt og imødekommende og tager med til alle de sociale ting.”
Begge piger har planer om at skulle afsted igen. For Alberte Hvas gælder det i første omgang RUC , hvor hun skal læse, men for Rikke Rylander er Philippinerne og Malaysia på hendes ’bucket list’ og også meget gerne Vietnam igen.
”Ja, det er farligt, når man først har fået en bid af verden,” slutter Rikke Rylander.