Sydafrika

“Jeg søgte efter nye oplevelser, der gav mening, og jeg syntes, det gav utrolig meget mening at tage til Sydafrika og være frivillig på et børnehjem. Det var her, jeg genfandt gnisten ved det pædagogiske arbejde. Når man er ude og rejse, så giver det én større perspektiv på tingene, og det er underligt, at så megen elendighed kan give én så meget livsglæde. Det kan virkelig vende om på mange ting, så man begynder at værdsætte igen. Man fatter ikke, hvad der foregår i de her townships, før man har set det med sine øjne – der er så mange mennesker samlet på så lidt plads, masser af skrald, mange steder er der ingen strøm, og næsten alle bor i blikskure”  –  Mette Elkjær Kristoffersen.

 

Du kan se flere billeder fra Sydafrika her

Dyreliv og reservat

I Sydafrika giver vi vores frivillige en enestående mulighed for at blive involveret med landets dyreliv, og vi tilbyder derfor 2 ugers ophold på et dyrereservat inden projektstart i Cape Town. Du vil komme til at følge de ansatte i deres daglige arbejde, hvor du blandt andet vil være i kontakt med løver, giraffer og elefanter. Reservatet ligger placeret i nærheden af Port Elisabeth, så du kan nemt flyve dertil, inden du rejser videre til Cape Town hvilket koster ca. 1000 kr. Venligst bemærk: Dette projekt kan KUN vælges, hvis det kombineres med ét eller flere af nedenstående projekter. Projektet er derfor ikke en del af den nedenfor nævnte rabat ved booking af to destinationer.

 

Surfing og Adventure

Er du vild med havet, og vil du gerne udleve drømmen om at surfe hver dag?

De børn der bor i lokalområdet, har ikke adgang til almindelige sportsklubber, hvor de kan lære om forskellige sportsgrene. Dette projektet har derfor fokus på at give børnene svømme- og surf lektioner om eftermiddagen, når de er færdige med at gå i skole.  Børnene er hovedsageligt 7 til 14 år gammel, og hver uge er der mellem 5 til 20 børn er involveret i projektet. Projektet foregår 3 eftermiddage om ugen, og i formiddagstimerne hjælper frivillige med undervisningen i skolen – Primært med undervisning på stationære computere eller undervisning i en pre-school for børn i alderen 3-5 år. På dette projekt bliver du indkvarteret i et hus sammen med de andre frivillige, morgen-, middag-, og aftensmad er inkluderet, du modtager 2 surf lektioner pr. uge, og får mulighed for at leje både våddragter og surfboards i fritiden. Du skal kunne svømme, men behøver ikke at have tidligere erfaring med hverken surfing eller undervisning for at deltage i dette projekt.

 

Fysioterapeut og ergoterapeut

Vi samarbejder med et dagscenter for handicappede børn, hvor vi har mange muligheder, hvis du studerer fysioterapeut, ergoterapeut, kiropraktor o.l. eller hvis du allerede er færdiguddannet. Projektet består af ca. 235 børn i alderen 3 til 18 år. Disse børn kommer forskellige vilkår og har forskellige niveauer af handicap. Det kan være alt fra autisme og Downs Syndrom, til Cerebral parese samt børn med svære psykiske og fysiske handicap. Du vil komme til at følge medarbejderne i deres daglige opgaver, og derfor er projektet også oplagt, hvis du gerne vil i praktik i forbindelse med din uddannelse. Hvis du ønsker at arbejde på dette center, kan du kun vælge at bo hos en værtsfamilie. Fælleshuset er desværre ikke en mulighed, da det ligger for langt væk.

 

Sport

I et samfund hvor teenage-graviditet og grov vold er et meget udbredt fænomen, har aktiviteter såsom sport en altafgørende betydning. Vores Sportsprojekt giver de unge mulighed for at komme af med deres frustrationer, og samtidig giver sport dem mange færdigheder, som kan bruges i deres hverdag (team arbejde, udholdenhed, tolerance og tillid). Disse unge går stadig i grundskolen, men de mangler desperat nogle at se op til, og du kan derfor være med til at give dem håb, således at de i sidste ende holder sig væk fra vold, tyveri og narkotika. Hvis du er en sjov, sporty og energisk person, så vil dette projekt være et oplagt valg. Bemærk; Du kommer til at undervise i sport 2-3 timer pr. dag, men resten af dagen bedes du assistere i engelskundervisningen.

 

Uddannelse

Fremtiden for Sydafrika ligger i hænderne på ungdommen, men mange af de unge når aldrig deres mål og drømme på grund af manglende kvalitet i skolen og dårlige forhold i hjemmet. Børnene søger efter kærlighed, de hungrer efter at lære noget nyt, men frivillige er med til at inspirere dem, og hjælpe dem med at udnytte deres potentiale.  De fleste af de børn, du vil støde på, kommer fra fattige vilkår. De er nødt til at rejse til og fra skole uden opsyn, da nogle forældre arbejder hele dagen og natten for at kunne forsørge dem, og derfor har de ikke tid til at tage sig af dem eller give dem opmærksomhed derhjemme. Dette resulterer i, at børnene bliver uregerlige, men i virkeligheden er det er råb om hjælp.  Som frivillig vil du blive bedt om at assistere lærerne i klasseværelserne, støtte urolige børn og mest af alt giver dem kærlighed og håb for fremtiden. Du behøver IKKE at være uddannet lærer for at arbejde på dette projekt.

 

Aldersgrupper:

  • Børnehave: Spædbørn til 6 år
  • Primary Schools – 6 år til 13 år
  • Secondary Schools – 13 år til 18 år

 

Børn og sociale problemer

På dette projekt vil du enten arbejde på et børnehjem eller på et hjem for misbrugte og forladte børn. Børnene er typisk meget sårbarer og bange, på grund af de traumer de har mødt, eller de ting de har set, og som ingen børn nogensinde skulle have haft lov til at se. Dette er desværre den triste virkelighed for mange børn i Sydafrika, og børnene har brug for masserer af kærlighed og forståels, men mest af alt har de brug for en rollemodel, som de kan se op til. Projektet kan tilmeldes af alle, men hvis du er i gang med din uddannelse som socialrådgiver, eller hvis du allerede er færdiguddannet, så er dette projekt et oplagt valg. Hvis du ønsker at arbejde med dette projektområde, kan du kun vælge at bo hos en værtsfamilie. Fælleshuset er desværre ikke en mulighed, da det ligger for langt fra projekterne.

 

Medicin og sygepleje

Hvis du studerer medicin, sygepleje eller er færdiguddannet indenfor disse områder, kan du arbejde som frivillig på en lokal klinik, hvor du vil hjælpe til med de daglige opgaver og opleve kontrasten mellem vesten og udviklingslandene. De vigtigste krav, der stilles til dig, er, at du tager initiativ, og har entusiasme og viljen til at arbejde i uvante omstændigheder. Herunder minimale ressourcer eller underbemandede afdelinger. Du skal kunne fremvise dokumentation for din uddannelse.

 

– Hvis du tilmelder dig 2 destinationer, så giver vi en rabat på 2000 kr. 

– Hvis dit drømmeprojekt ikke er nævnt på listen, bør du kontakte os, så vi kan være behjælpelige med at finde en løsning til dig. 

Indkvartering

I Sydafrika afhænger din indkvartering af det projekt du vælger.

  •  Værtsfamilie: Sport, Medicin, sygepleje, fysioterapeut, ergoterapeut, kiropraktor, uddannelse, børn mv.
  • Fælleshus med andre frivillige: Surfing og dyreliv eller ovennævnte projekter.

 

Indkvartering i et fælleshus i Cape Town

Vores lokale samarbejdspartner ejer to store huse hvor vores frivillige bor sammen. Der er ca. 30 sengepladser i hvert hus, og du kommer til at dele værelse 4-8 andre.  Huset er fuldt møbleret, det ene lokaliseret 2 minutter fra stranden og begge huse ligger ved siden af både supermarkeder, restauranter, vaskerier, samt internet cafeer. Dette er en rigtig god indkvarteringsmulighed, hvis du ønsker at være meget social og samtidig være tæt på by livet i Cape Town. Når du bor i huset, vil morgen og aftensmad være inkluderet fra mandag til fredag. Du skal selv sørge for dine måltider i weekenden samt frokost, men vi stiller naturligvis et køkken til rådighed.

 

Indkvartering hos en værtsfamilie i Cape Town

I Cape Town kan din indkvartering bestå af en værtsfamilie, hvilket er en glimrende måde at lære om landets kultur, hobbyer, leveveje, mad og religion. Familierne er nøje udvalgte af vores lokale samarbejdspartnere, som overvåger de frivillige igennem regelmæssige kontrolbesøg i hjemmet, og du vil normalvis dele værelse med en eller flere af de andre frivillige  under opholdet. Familierne er venlige, imødekommende og står altid klar til at hjælpe dig med dine spørgsmål. Når du bor hos en værtsfamilie, vil dine hovedmåltider (morgen-, middags-, og aftensmad) være inkluderet i prisen.

 

Indkvartering i et fælleshus 

Hvis du arbejder på projektet for ’Surfing og Adventure’, eller hvis du ønsker at deltage i to ugers ophold på reservatet i Port Elisabeth inden din ankomst til Cape Town, vil du komme til at bo i et hus sammen med alle de andre frivillige. Du vil dele værelse med andre frivillige, og samtidig får du en kæmpe mulighed for at lære folk fra hele verdenen at kende. Dine hovedmåltider (morgen-, middags-, og aftensmad) vil være inkluderet i prisen.

 

Sikkerhed

Når du rejser med Save A Heart – By Committing Yours vil din sikkerhed altid have den højeste prioritet, hvilket også er årsagen til, at vi personligt selv undersøger organisationerne før, vi udsender frivillige. Samtidig har vi sørget for følgende;

  • Du får en grundig introduktion, når du ankommer, således at du føler dig klædt på til projektet, der følger.
  • Din indkvartering er nøje udvalgt og godkendt af vores lokale medarbejdere, som har tidligere erfaringer med internationale frivillige.
  • Du vil konstant være omgivet af professionelle folk, som er til for at hjælpe dig.
  • Du bliver udstyret med et nødnummer, således du altid kan komme i kontakt med din lokale koordinator.

I Save A Heart – By Committing Yours vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at beskytte dig imod det værst tænkelige, men når man er ung, og rejser i et fremmed land, er man også nødt til at beskytte sig selv og ”huske hovedet” i alle situationer. For at gøre dit ophold så nemt som muligt, har vi nogle generelle tips, som vi anbefaler, at du følger;

 

I lufthavnen

  • Så snart du træder ind i ankomsthallen, vil der være rigtig mange lokale, som tilbyder at bære din baggage, men du bør aldrig overlade din baggage til fremmede, da dette nemt kan koste i mellem USD 10 – USD 50, og samtidig risikerer du, at vedkommende stjæler fra dig. Du bør aldrig medbringe mere bagage, end hvad du selv er i stand til at bære, og hvis du stadig har brug for hjælp, når du ankommer, anbefaler vi, at du spørger det lokale personale til råds.
  • Hvis du har brug for at ringe, skal du ikke gå i panik hvis din telefon ikke virker.  Du kan du søge hjælp på turistkontoret eller hos kundeservice i lufthavnen.
  • Opbevar alle dine vigtige dokumenter i din håndtaske, således at du ikke skal til at åbne din kuffert (-og vise alle dine værdier) i lufthavnen.

 

I offentligheden

  • Pas på din taske og hold den tæt ind til kroppen.
  • Undgå at tale i telefon mens du går på gaden, da dette stjæler din opmærksomhed, og herved glemmer du sandsynligvist at holde øje med, hvad der sker i dine omgivelser.
  • Lad være med at komme ud i et slagsmål. Hvis du ser nogle, der slås, eller hvis der er nogle, der vil slås med dig, så skal du omgående forlade området. Vi må desværre erkende, at menneskeliv i den 3. verden ikke altid har den samme betydning som i Danmark, så det er vigtigt, at du holder dig langt fra situationer, som kan bringe dig i unødvendig fare.

 

Transport

  • Så snart du sætter dig ind i en taxa, bør du låse dørene, lukke vinduerne og holde din taske i mellem dine ben. Hvis du beslutter dig for at åbne vinduerne, bør du være ekstra opmærksom og samtidig undgå at snakke i telefon, da forbipasserende nemt kan få fat i din taske eller din mobiltelefonen udefra.
  • Hvis du vil sidde bagpå en motorcykel, bør du altid bede chaufføren om at få en hjelm og samtidig sætte farten ned.
  • Når du rejser med offentlig transport, skal du aldrig vise dine dyre ejendele frem (computer, iPhone, iPod, iPad, penge osv.), men du bør altid have dem på dig og aldrig i din kuffert.
  • Inden du benytter dig af offentlig transport (motorcykler, tuk tuks, taxier osv.) er det en rigtig god ide at forhandle om prisen på forhånd, således at du ikke bliver snydt eller presset ud i ubehagelige situationer efterfølgende.
  • Pas på når du befærder dig i trafikken, husk sikkerhedsselen når du sidder i en bil og lad dig blive transporteret af de lokale, som kender vejforholdene i stedet for at transportere dig selv ved at køre i en lånt bil, knallert eller sågar cykel. Husk at se dig for flere gange før du går over gaden, og orienter dig om trafikken har venstre- eller højre kørsel.

 

Om natten

  • Du må aldrig gå alene om natten, eller så snart det bliver mørkt. Venligst bemærk, at du arbejder i et udviklingsland, du ser anderledes ud, og du kan være et meget let offer for nogle af de lokale, som har brug for kontanter.
  • Hvis du tager i byen sammen med dine venner, skal du huske at være mere forsigtig, end du ellers ville være derhjemme. Pas på hinanden og gå hjem sammen.

 

Euforiserende stoffer og alkohol

  • Euforiserende stoffer er strengt ulovligt, og vi skal gøre opmærksom på, at du i de fleste lande vil opnå fængselsstraf af flere års varighed, hvis du overtræder loven.
  • Det er tilladt at drikke alkohol i fritiden, men det er ikke tilladt at dukke op med tømmermænd eller lugte af alkohol i arbejdstiden. BEMÆRK: Vores samarbejdspartnere har tilladelse til at afvise dig fra dit projekt, hvis du er beruset i arbejdstiden.
  • Hvis du drikker alkohol, bør du kende sin egen grænse. Drik aldrig mere alkohol, end hvad du er i stand til at håndtere på egen hånd.

 

I weekenden

  • Hvis du tager på udflugt i weekenden, anbefaler vi, at du informerer vores lokale samarbejdspartner eller din værtsfamilie og holder dem opdateret undervejs.

 

Penge og kreditkort

  • Medbring altid minimum to kreditkort hvoraf du anbringer det ene godt gemt i din kuffert, og det andet holder du tæt til kroppen. Det er rigtig surt at stå i udlandet uden at være i stand til at hæve penge, og det kan være virkelig besværligt og tidskrævende at få overført penge fra Danmark til en lokal bank på destinationen.
  • Opbevar aldrig dine penge eller kreditkort i dine lommer.
  • Det er altid en fordel at medbringe en lille sum kontanter (USD), når du rejser, og vi anbefaler, at du medbringer minimum USD 200.

 

Pas og visum

  • Husk at ansøge om visum hjemmefra, hvis det er krævet (www.um.dk), da det ikke er sjovt at blive sendt hjem igen grundet manglende visum.
  • Forsøg aldrig på at få et visum uofficielt i lufthaven. Når du har betalt for dit visum, bør du bede om at få en kvittering.
  • I dagligdagen bør du altid have dit pas / en kopi af dit pas med dig. Politiet har til hver en tid ret til at stoppe dig, og i en sådan situation skal du være i stand til at kunne identificere dig selv.

 

Forsikring

  • Det er udelukkende dit ansvar at sikre, at du har den rette forsikring både før og under projektets forløb.
  • Vær opmærksom på, at Save A Heart – By Committing Yours ikke er i stand til at hjælpe dig, hvis du kommer ud i en situation, hvor du har brug for at søge erstatning, og du bør derfor altid ringe direkte til dit forsikringsselskab.

 

Donationer

  • Alle donationer er meget velkomne, så hvis du har noget, som du gerne vil donere, bør du helt sikkert tage det med dig.
  • Vi fraråder alle vores frivillige at donere penge, da der aldrig stilles sikkerhed for, hvordan pengene reelt set bliver brugt. Hvis du har nogle ekstra penge, som du ønsker at donere, er det bedre at se, hvad projektet specifikt har brug for, og herefter bruge dine penge til dette formål. Eksempler kan være blyanter, bøger, medicin, tæpper, tøj osv. Stort set alle materielle goder kan købes under dit ophold.

 

Kulturchok

  • De fleste oplever at blive ramt af en form for kulturchok, når de ankommer, og dette er altså helt normalt, så giv dig selv god tid til at vænne dig til de nye omgivelser, kulturen, menneskerne, maden og ikke mindst dit projekt. Den første uge vil du sandsynligvis føle dig på meget usikker grund, men allerede ugen efter, vil du begynde at være mere afslappet. Det er vigtigt at du holder fokus på, hvorfor du er taget af sted, og at du ikke giver op allerede efter de første par dage. For at holde dig selv aktiveret, bør du begynde at studere sproget, stille spørgsmål, lytte til historier og virkelig forsøge at involvere dig selv så meget som muligt. De lokale er altid søde og ikke mindst hjælpsomme, og de vil meget gerne lære dig at kende, hvis du giver dem lov.


 

 

Frivilligt arbejde Surfprojekt
Længde Pris Længde Pris
2 uger 2 uger kr 9.500
3 uger kr 8.000 3 uger kr 11.000
4 uger kr. 8.800 4 uger kr 12.900
5 uger kr. 9.500 5 uger kr 14.600
6 uger kr. 10.300 6 uger kr 16.200
7 uger kr. 11.000 7 uger kr 17.700
8 uger kr. 11.700 8 uger kr 19.200
9 uger kr. 12.500 9 uger kr 20.900
10 uger kr. 13.200 10 uger kr 22.700
11 uger kr. 14.000 11 uger kr 24.300
12 uger kr. 14.700 12 uger kr 25.900
Dyreliv: Deltag i to uger inden projektstart: + 7000 kr

 

Hvis du ønsker et længere ophold, bedes du kontakte os vedr. prisen.

 

Inkluderet i prisen:

  • Informationsmateriale om det projekt og land som du er blevet tilmeldt.
  • Svar på dine spørgsmål inden du forlader Danmark. Vi besvare alle E-mails inden for 24 timer på almindelige hverdage.
  • Vores lokale samarbejdspartner tager i mod dig i Cape Town Lufthavn, og hjælper dig hen til din indkvartering.
  • Informationsmøde og orientering ved ankomst
  • Indkvartering hos en værtsfamilie eller i et fælleshus
  • Måltider
  1. Værtsfamilie i Cape Town: Alle dine hovedmåltider (morgen-, middag-, og aftensmad), 7 dage om ugen
  2. Fælleshus i Cape Town: morgen- og aftensmad, 5 dage om ugen (mandag til fredag)
  3. Fælleshus i Port Elizabeth (dyreliv): Alle dine hovedmåltider (morgen-, middag-, og aftensmad), 7 dage om ugen
  4. Fælleshus for surfprojekt: Alle dine hovedmåltider (morgen-, middag-, og aftensmad), 7 dage om ugen
  • 24 timers støtte og nødhjælp fra vores lokale samarbejdspartner.
  • Et dansk nødnummer så du og din familie altid kan komme i kontakt med en dansktalende medarbejder fra Save A Heart – By Committing Yours.
  • En destination som er grundigt undersøgt inden din ankomst. Vi besøger alle vores destinationer, inden vi sender frivillige ud til dem.
  • Et bevis for dit ophold som du kan bruge i en senere jobansøgning.

 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Flybilletter t/r
  • Forsikringer
  • Lokale transporter i Sydafrika
  • Visumgebyrer
  • Vaccinationer

 

Hvorfor betale for at lave frivilligt arbejde i udlandet?

Rigtig mange mennesker bliver overrasket over, at det koster penge at arbejde som frivillig i udlandet, men hvad du måske overser, er de omkostninger, der er med til at forme dit projekt samt indholdet i dette. Save a Heart – By Committing Yours tilbyder et fuldt program, som indeholder mange omkostninger til eksempelvis mad, bolig, introduktion, overførsel af penge i mellem landegrænser samt den arbejdskraft, der ligger bag hele planlægningen. Derudover er der mange administrative omkostninger ved at drive en virksomhed såsom vedligeholdelse, marketing (online/offline) og kommunikation med de lokale organisationer og ikke mindst med dig på både e-mail og telefon. Derudover skal vi betale dansk skat og moms samt foretage internationale rejser til at overvåge projekter og deltage i lokale møder med vores samarbejdspartnere.

 

Du er altid meget velkommen til at sammenligne vores priser med andre danske udbydere indenfor frivilligt arbejde. 

 

Vores krav til dig

  • Du skal være minimum 18 år, når du starter dit projekt.
  • Du skal have et godt helbred.
  • Du skal kunne fremvise en ren straffeattest, som kan afhentes gratis ved dit lokale politi.
  • Inden du rejser, skal du kunne fremvise dokumentation for en gyldig rejseforsikring

Startdato

Første og tredje mandag i hver måned med ankomst om søndagen.

 

By:

Cape Town

 

Ankomst lufthavn:

Cape Town Lufthavn

 

Møntfod: 

Sydafrikanske rand

 

Sprog:

Det officielle sprog i Sydafrika er Engelsk og Afrikaansk

 

 

Elektricitet:

I Sydafrika benytter man 230V. Du kan se et eksempel på et strømstik HER

 

Telefon:

Det er muligt at købe et lokalt simkort til din telefon, når du ankommer. Derudover kan det være en god ide at downloade diverse apps, så du kan kommunikere med din familie og venner derhjemme. Det kan blandt andet være Line, Whatsapp, skype o.l.

 

Internet: 

Vi kan ikke garantere, at værtsfamilierne har internet. Der vil være internet i fælleshusene, og derudover er der også mange internet cafeer rundt i byen.

 

Flybilletter

Uanset hvilket projekt du vælger, er dine flybilletter ikke inkluderet i prisen. Save A Heart – By Committing Yours har en tæt samarbejdsaftale med Kilroy, som kan skræddersy dine flybilletter, således de matcher dine rejsebehov – Men altså kun hvis du ønsker det.  Du får samtidig mulighed for at købe en fleksibel billet, hvor du gratis kan ændre den før udstedelse og herefter imod et varierende gebyr alt afhængigt af, hvilken destination det drejer sig om.

 

Rejseforsikring

Din rejseforsikring er ikke inkluderet i prisen, og det er udelukkende dit ansvar at sikre, du har den rette forsikring både før og under projektets forløb. Vi ved, fra erfaring, at nogle af vores frivillige allerede har en årlig rejseforsikring, som kan dække under et ophold i udlandet, og vi syntes ikke, at du skal ’tvinges’ til at betale for at blive forsikret igennem os, hvis din egen forsikring allerede er gældende. Når du skal arbejde som frivillig i udlandet, er det dog meget vigtigt, at du tjekker, at din forsikring dækker i det land, du rejser til, de aktiviteter du foretager dig, samt for hele perioden du er væk. Vi anbefaler altid, at du bestiller din rejseforsikring minimum 2 måneder før afrejse, så du ikke risikerer at komme afsted uden dækning, da du også skal tage hensyn til behandling af din ansøgning.

 

Du kan kontakte Kilroy VIP, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på dine flybilletter og forsikringer. Alt hvad du skal gøre, er at nævne os som din reference, og så hjælper de med at finde den bedste løsning.

 

KILROY VIP

Maj Fjord

E-mail: vip@kilroy.dk

Telefon nr.: +45 70 80 81 34

 

Husk at du ikke skal købe dine flybilletter eller forsikringer, før vi har bekræftet din tilmelding.

 

Pas og visum

Gældende for alle vores projekter er, at dine visumomkostninger ikke er inkluderet i prisen. Det er derfor dit ansvar at sikre, du har det rette visum under projektets forløb, og at dit pas er gældende efter destinationslandets forskrevne regler. Vi hjælper naturligvis meget gerne med eventuelle spørgsmål, men henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside som følger;

  • Klik ind på hjemmesiden; www.um.dk
  • Klik på ’Rejse til udlandet’
  • Klik på ’Pas og Visum’
  • Find din destination under fanebladet; ’Udenlandske pas- og visumregler’

 

Vaccinationer

Inden du forlader Danmark, skal du være sikker på, at du har alle de nødvendige vaccinationer, således du undgår at blive alvorligt syg, når du er i udlandet. Vi anbefaler, at du benytter Danske Lægers Vaccinations Service (www.sikkerrejse.dk), hvor du både kan booke en tid og samtidig læse om hvilke vaccinationer, der er relevante for dig og dine destinationer. Danske Lægers Vaccinations Service giver 10 % rabat til alle studerende, og hvis du er medlem af Danmark, får du et tilskud på 50 % af de afholdte udgifter til vaccinationen.

 

Valuta

Du behøver ikke nødvendigvis at veksle dine penge hjemmefra, da der normalvis altid vil være en hæveautomat i ankomstlufthavnen. Vi anbefaler alligevel, at du veksler lidt hjemmefra, så du har en back-up til dit ophold i tilfælde af, at du mister dit kort, eller hvis hæveautomaten ikke virker.

 

Sydafrika

Ekstrem fattigdom

13,8%

Befolkning som lever i slum i byerne

23%

Børnedødelighed

5,7%

Undervægtige børn

8,7%

Analfabetisme

88,7%

Børn der gennemfører grundskolen

77%

Udbredelse af HIV (15-49år)

17,7%

Forventet levealder

54 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Hvad skal jeg gøre – hvor skal jeg dog gå hen nu?” spurgte Alice.
“Hvor vil du hen?” spurgte Filurkatten.
“Det ved jeg ikke”, sagde Alice.
“Jamen så er det jo nemt nok, fordi så er alle veje jo lige gode,” svarede Filurkatten.

– Uddrag fra Alice i Eventyrland.

 

Når du rejser med Save A Heart – By Committing Yours kan du vælge imellem mange forskellige destinationer, som er fordelt ud over AsienAfrika og Sydamerika. Det er altid svært at vælge, hvilket land man skal rejse til, og vi hjælper naturligvis gerne med gode råd og vejledning, men du bør ligeledes også selv gøre dig nogle overvejelser forinden;

  • Hvorfor vil jeg gerne arbejde som frivillig i udlandet?
  • Hvad vil jeg gerne have ud af mit ophold?
  • Hvad vil jeg gerne arbejde med?
  • Skal det frivillige arbejde være relevant i forhold til min uddannelse?
  • Hvor lang tid vil jeg gerne af sted?
  • Har jeg nogle begrænsninger i forhold til mit budget?

Hvis du ønsker at blive oplyst omkring de enkelte lande, henviser vi til Globalis via hjemmesiden www.globalis.dk. Her kan du læse om landebeskrivelser, fakta og statistikker samt sammenligne nogle af de lande, som du har med i dine overvejelser. Når du har booket dig ind på et af vores projekter, kan det være en fordel at købe en Lonely Planet, nærmere betegnet som ’Bibelen’ for backpackere. Prisen varierer alt efter, hvilken destination du rejser til, og om du ønsker bogen tilsendt via post eller til din e-mail som PDF fil.

 

Bøgerne kan købes på www.lonelyplanet.com/GuideBooks