Monica, fysioterapeut

DSC_0819
Monica tog et fornuftigt og lærerigt break fra studierne, da hun valgte at rejse til Sydafrika, Cape Town, og arbejde på en daginstitution for handicappede børn og voksne.

”Det har længe ligget mig sinde at opleve fysioterapien igennem et andet land og en anden kultur, og synes det kunne være en smart måde at kombinere rejseoplevelser med arbejde. Jeg synes, at man lærer så meget af praktikperioder, og derudover så mener jeg ikke at de fag, som skolen tilbød under 13. modul var attraktive nok. Derfor kom det ikke som noget chok for nogen, da jeg valgte at tage mit seks ugers valgfrie modul som fysioterapeut i Sydafrika. Jeg talte med en ældre studerende, som havde valgt at rejse til udlandet under praktikperioden med en eller anden organisation, og desværre måtte hun slippe en masse penge. Det var jeg ikke interesseret i. Hun anbefalede mig derfor Save A Heart. Da jeg havde talt med Sanne og fået hamrende god service, så var der kun én ting tilbage at gøre: At tage af sted! Jeg rejste med en medstuderende og vi boede på hostel de første dage uafhængigt af hinanden, men efter en uges tid endte vi hos værtsfamilien i den sydlige forstad til Cape Town og arbejdede begge på en daginstitution for multihandicappede børn og voksne,” siger Monica Knørr, der færdiggør sin bachelor på University College Lillebælt i Fysioterapi til sommer 2015.

Stof til eftertanke

”Nogle af patienterne havde store vanskeligheder med at bevæge sig, f.eks. ved at spise eller gå, hvor andre havde mentale udfordringer. Men ens for dem alle var, at de på en eller anden form var understimuleret og havde brug for fysioterapeutisk behandling. Der var 88 børn og voksne på institutionen, så der var mennesker over alt. Det fik mig til at tænke på, at nogle af patienterne måske havde lidt for mange indtryk at arbejde med i disse omgivelser – deres helbred taget i betragtning. Det havde vi volontører i hvert fald, hvilket jo var positivt. Vi følte ikke at nogen led last, men det gav stof til eftertanke, at alle disse syge mennesker boede under samme tag 24/7 og ikke havde muligheden for at lukke en dør. Institutionen var inddelt i fire afdelinger, hvor vi jo som bekendt skulle arbejde i fysioterapeutafdelingen. Her skulle vi afhjælpe patienter med deres fejlstillinger gennem genoptræning, ståstativer, udstrækningsøvelser, gangtræning og leg.”

Jeg kedede mig ikke et sekund

”Inden jeg tog af sted havde jeg én klar vision: Jeg ville gerne opleve fysioterapien i en anden kultur. Og den vision blev i høj grad indfriet. Derudover havde jeg ikke mange forventninger til mit ophold, hvilket jeg tror, er en god egenskab, hvis man ikke vil blive skuffet. Men, hvis man gerne vil forberede sig lidt inden man tager til Sydafrika og arbejde på denne institution, så synes jeg, man burde se nogle film med multihandicappede. Det kan være ret overvældende at komme til et sted med 88 mennesker på så lidt plads – med så mange forskellige handicap. Derudover så bør man også have styr på børnediagnoser, lade sine fordomme ligge derhjemme og være ivrig og opsøgende i arbejdet – og så skal det hele nok gå! Jobbet foregår meget på eget initiativ, så det er virkelig vigtigt, at man giver sig selv 110 % og spørger om alt, som man ikke ved. Det giver samtidig muligheden for at udfolde sig kreativt og udfordre sig selv hver dag. Jeg betragtede mit ophold i Cape Town som et fornuftigt og lærerigt break fra studierne. Jeg boede i Cape Town i 7 uger og kedede mig ikke et sekund, fordi der altid er masser turiststof at kaste sig over. At det faglige niveau også er i orden, kan jo kun betragtes som en kæmpe bonus.

IMG_1698
IMG_1707
IMG_1656