Sikkerhed

Hvis du bliver syg eller kommer til skade og har brug for at blive tilset af en læge, så er det meget vigtigt, at du – så vidt det er muligt – får ringet til dit forsikringsselskab og oplyser dem om din rejseforsikring. Forsikringsselskabet vil kunne vejlede dig grundigt i, hvilket lokalt hospital de samarbejder med, og de vil samtidig kunne holde sig orienteret om dit behandlingsforløb. Derudover vil dit forsikringsselskab kunne hjælpe dig økonomisk – Både i form af at betale din regning og lave en økonomisk garanti, da nogle hospitaler først behandler dig, når der er stillet sikkerhed for deres penge.

Vi anbefaler, at du gemmer telefonnummeret på dit forsikringsselskab under dine ”kontakter” på din telefon, så du altid har det på dig.

Du kan ikke ringe til Save A Heart - By Committing Yours, hvis du skal gøre brug af din rejseforsikring. Du skal altid ringe direkte til forsikringsselskabet. Hvis du har købt din forsikring igennem os, skal du kontakte Gouda Rejseforsikring. 

Telefonnr. +45 88 20 88 20

Mail gouda@gouda.dk.

Det vil næsten være at lyve, vil det ikke? Vi kan naturligvis ikke garantere, at du ikke kommer til skade, men vi kan vejlede dig efter alle kunstens regler og give dig de bedste forudsætninger for at godt og sikkert ophold i udlandet.

Vi besøger personligt selv alle vores destinationer, og derfor ved vi præcis, hvilke forhold du kommer ned til. Du kan derfor spørge os om alt forinden din afrejse. Derudover modtager du også grundig information fra vores lokale samarbejdspartnere, når du ankommer, og de er uden tvivl dem, som kender destinationen allerbedst.  

Sidst men ikke mindst har vi stor tiltro til, at vi har med voksne frivillige at gøre, hvilket naturligvis også stiller store krav til dig og din opførsel. Hvis du ikke følger vores vejledning omkring din sikkerhed, så kan vi naturligvis have utrolig svært ved at hjælpe dig. Vi forventer derfor, at du lytter til vores råd og følger dem, så vi kan hjælpes ad med at skabe de bedste rammer for dig.

Overordnet set er der selvfølgelig ingen garantier, og vi kan være uheldige at møde nogle idioter, men det kan vi alle steder – også i Danmark :)

Under vores utallige rejser, er det naturligvis lykkedes os at samle en række gode tips. Dem, deler vi ud her; 

 

Sikkerhed

Når du rejser med Save A Heart – By Committing Yours vil din sikkerhed altid have den højeste prioritet, hvilket også er årsagen til, at vi personligt selv undersøger organisationerne før, vi udsender frivillige. Samtidig har vi sørget for følgende;

  • Du får en grundig introduktion, når du ankommer, således at du føler dig klædt på til projektet, der følger.
  • Din indkvartering er nøje udvalgt og godkendt af både os og vores lokale samarbejdspartner, som har flere års erfaring med internationale frivillige.
  • Du vil konstant være omgivet af professionelle folk, som er til for at hjælpe dig.
  • Du bliver udstyret med et nødnummer, således du altid kan komme i kontakt med din lokale- og/eller danske kontaktperson.

 I lufthavnen

  • Så snart du træder ind i ankomsthallen, vil der være rigtig mange lokale, som tilbyder at bære din baggage. Du bør dog aldrig overlade din baggage til fremmede, da dette nemt kan koste i mellem USD 10 – USD 50, og samtidig risikerer du, at vedkommende stjæler fra dig. Du bør aldrig medbringe mere bagage, end hvad du selv er i stand til at bære, og hvis du stadigvæk har brug for hjælp, når du ankommer, anbefaler vi, at du spørger vores lokale samarbejdspartner til råds.
  • Hvis du har brug for at ringe, skal du ikke gå i panik, hvis din telefon ikke virker.  Du kan altid søge hjælp på turistkontoret eller hos kundeservice i lufthavnen.
  • Opbevar alle dine vigtige dokumenter i din håndtaske, således at du ikke skal til at åbne din kuffert – og vise alle dine værdier – i lufthavnen.

 I offentligheden

  • Pas på din taske, og hold den tæt ind til kroppen.
  • Undgå at tale i telefon, mens du går på gaden, da dette stjæler din opmærksomhed, og herved glemmer du sandsynligvist at holde øje med, hvad der sker i dine omgivelser.
  • Lad være med at komme ud i et slagsmål. Hvis du ser nogle, der slås, eller hvis der er nogle, der vil slås med dig, så skal du omgående forlade området. Vi må desværre erkende, at menneskeliv i den 3. verden ikke altid har den samme betydning som i Danmark, så det er vigtigt, at du holder dig langt fra situationer, som kan bringe dig i unødvendig fare. 

Transport

  • Så snart du sætter dig ind i en taxa, bør du låse dørene, lukke vinduerne og holde din taske imellem dine ben. Hvis du beslutter dig for at åbne vinduerne, bør du være ekstra opmærksom og samtidig undgå at snakke i telefon, da forbipasserende nemt kan få fat i din taske eller din mobiltelefonen udefra.
  • Hvis du vil sidde bagpå en motorcykel, bør du altid bede chaufføren om at få en hjelm og samtidig sætte farten ned.
  • Når du rejser med offentlig transport, skal du aldrig vise dine dyre ejendele frem (computer, iPhone, iPod, iPad, penge osv.), men du bør altid have dem på dig og aldrig i din kuffert.
  • Inden du benytter dig af offentlig transport (motorcykler, tuk-tuk, taxier osv.) er det en rigtig god idé at forhandle om prisen på forhånd, således at du ikke bliver snydt eller presset ud i ubehagelige situationer efterfølgende.
  • Pas på, når du befærder dig i trafikken: husk sikkerhedsselen, når du sidder i en bil, og lad dig blive transporteret af de lokale, som kender vejforholdene i stedet for at transportere dig selv ved at køre i en lånt bil, knallert eller sågar cykel. Husk at se dig for flere gange før du går over gaden, og orientér dig om trafikken har venstre- eller højre kørsel.

Om natten

  • Du må aldrig gå ud alene om natten, eller så snart det bliver mørkt. Venligst bemærk, at du arbejder i et udviklingsland, du ser anderledes ud, og du kan være et meget let offer for nogle af de lokale, som har brug for kontanter.
  • Hvis du tager i byen sammen med dine venner, skal du huske at være mere forsigtig, end du ellers ville være derhjemme. Pas på hinanden, og gå hjem sammen.

Euforiserende stoffer og alkohol

  • Euforiserende stoffer er strengt ulovligt, og vi skal gøre opmærksom på, at du i de fleste lande vil opnå fængselsstraf af flere års varighed, hvis du overtræder loven.
  • Det er tilladt at drikke alkohol i fritiden, men det er ikke tilladt at dukke op med tømmermænd eller lugte af alkohol i arbejdstiden. BEMÆRK: Vores samarbejdspartnere har tilladelse til at fjerne dig fra projektet og indkvarteringen, hvis du er beruset i arbejdstiden. Dine penge vil ikke blive refunderet.
  • Hvis du drikker alkohol, bør du kende sin egen grænse. Drik aldrig mere alkohol, end hvad du er i stand til at håndtere på egen hånd.

 I weekenden

  • Hvis du tager på udflugt i weekenden, anbefaler vi, at du informerer vores lokale samarbejdspartner eller din værtsfamilie og holder dem opdateret undervejs.

Penge og kreditkort

  • Medbring altid minimum to kreditkort hvoraf du anbringer det ene i din kuffert og det andet i din håndbagage. Det er rigtig surt at stå i udlandet uden at være i stand til at hæve penge, og det kan være virkelig besværligt og tidskrævende at få overført penge fra Danmark til en lokal bank på destinationen.
  • Opbevar aldrig dine penge eller kreditkort i dine lommer.
  • Det er altid en fordel at medbringe en lille sum kontanter, når du rejser.

Pas og visum

  • Husk at ansøge om visum hjemmefra, hvis det er påkrævet. Det ikke er sjovt at blive sendt hjem igen grundet manglende visum. Vi gør opmærksom på, at du er eneansvarlig for at have det korrekte visum!
  • Forsøg aldrig på at få et visum uofficielt i lufthavnen. Når du har betalt for dit visum, bør du bede om at få en kvittering.
  • I dagligdagen bør du altid have dit pas / en kopi af dit pas med dig. Politiet har til enhver tid ret til at stoppe dig, og i en sådan situation skal du være i stand til at kunne identificere dig selv.

Forsikring

  • Det er udelukkende dit ansvar at sikre, at du har den rette forsikring både før og under projektets forløb.
  • Vær opmærksom på, at Save A Heart – By Committing Yours ikke er i stand til at hjælpe dig, hvis du kommer ud i en situation, hvor du har brug for at søge erstatning, og du bør derfor altid ringe direkte til dit forsikringsselskab.

 Donationer

  • Alle donationer er meget velkomne, så hvis du har noget, som du gerne vil donere, bør du helt sikkert tage det med dig. Husk at tjekke baggagereglerne hos dit flyselskab, da overvægt er utrolig dyrt og bør undgås.
  • Vi fraråder alle vores frivillige at donere penge, da der aldrig stilles sikkerhed for, hvordan pengene reelt set bliver brugt. Hvis du har nogle ekstra penge, som du ønsker at donere, er det bedre at se, hvad projektet specifikt har brug for, og herefter bruge dine penge til dette formål. Eksempler kan være blyanter, bøger, medicin, tæpper, tøj osv. Stort set alle materielle goder kan købes under dit ophold.

 Kulturchok

  • De fleste oplever at blive ramt af en form for kulturchok, når de ankommer. Det er altså helt normalt og fuldt forståeligt, så giv dig selv god tid til at vænne dig til de nye omgivelser, kulturen, menneskerne, maden og ikke mindst dit projekt. Den første uge vil du sandsynligvis føle dig på meget usikker grund, men allerede ugen efter vil du begynde at være mere afslappet. Det er vigtigt, at du holder fokus på, hvorfor du er taget af sted, og at du ikke giver op allerede efter de første par dage. For at holde dig selv aktiveret, bør du begynde at studere sproget, stille spørgsmål, lytte til historier og virkelig forsøge at involvere dig selv så meget som muligt. De lokale er altid søde og ikke mindst hjælpsomme, og de vil meget gerne lære dig at kende, hvis du giver dem lov.
 Ja, det bør du meget ofte.

Vi må desværre ikke vejlede i vaccinationer, da vi ikke er uddannede læger, og derfor kan vi ikke tage ansvar for dit helbred. Du skal i stedet spørge egen læge til råds, eller du kan kontakte De Danske Lægers Vaccinations Service;


Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk

Telefonnummer: +45 77 99 77 99


Vi samarbejder med De Danske Lægers Vaccinations Service, og derfor får du 15% rabat på alle vaccinationer hos dem.

Vi anbefaler, at du medbringer din gule vaccinationsbog i håndbaggagen, så du altid kan fremvise bevis for dine vaccinationer.  Samtidig vil en læge altid kunne se, hvad du er vaccineret i mod, i det tilfælde at du skulle blive syg under vejs.

Vi kan desværre ikke love på forhånd, at du ikke render ind i mennesker med tuberkulose. Måske har de ikke tuberkulose i dag, men hvad hvis de bliver smittet forinden din ankomst? Eller under dit ophold. Det kan vi aldrig garantere. Hvis du vil være på den sikre side, bør du derfor lade dig vaccinere.

SPIS SPIS SPIS!!! Den lokale mad er oftest det lækreste ved hele oplevelsen - Derfor vil du næsten snyde dig selv, hvis du ikke spiser fra det lokale køkken. MUMS!!!

Korrekt. Hygiejnen er yderst sjældent på niveau med dansk standart, men prøv, at gem, den tanke i den bagerste del af dit hoved. Efter kort tid vil det blive hverdag, og så har du hurtigt vænnet dig til forholdene. Skulle det gå helt galt, så medbring nogle piller mod diarré, eller køb dem på det lokale apotek.

FAQ7