- Du kan fremsende din tilmelding via vores kalender, som du finder under den ønskede destination og arbejdsområde.
- Dit depositum (1500 kr.) betales online ved tilmelding. Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort, Visa Electron, Mastercard eller MobilePay.
- I nogle tilfælde skal vi bruge dit CV og et bevis fra dit studie, hvis du skal i praktik. Såfremt det er tilfældet for dig, kan du se det i vores mail. Alle dokumenter skal være på engelsk, og de skal fremsendes til os pr. mail inden for 7 dage.
- Når vi modtager dit depositum, sender vi din tilmelding til den ønskede destination. Vi forbeholder os 14 dage til godkendelse, men ofte går der kun 3-5 dage.
- Du modtager din godkendelse pr. mail. Den vil indeholde praktisk information om kontaktpersoner, visum, vaccinationer, rabatkoder mv. Hvis du har bedt om et uforpligtende tilbud på dine flybilletter og forsikringer, vil du ligeledes modtage det fra os.
- Senest 4 uger forinden afrejse skal vi bruge dine fly- og rejseforsikringsdetaljer.
- Dit ophold skal betales 3 måneder inden ankomst. Hvis du tilmelder dig under 3 måneder inden afrejse, vil du blive bedt om at betale inden for 7 dage. Du modtager dine fakturaer pr. mail. Du kan læse mere om betaling af rejsen HER
Vi har ikke en tilmeldingsfrist, men et begrænset antal pladser, og så snart de er booket, kan vi desværre ikke godkende flere. Vi ønsker nemlig ikke, at hverken projekter eller indkvartering bliver over-booket. Vi anbefaler derfor, at du fremsender din tilmelding, ligeså snart du ved, at du gerne vil rejse.
I princippet kan du fremsende din tilmelding 14 dage før afrejse, men husk, at det er dit eget ansvar at have visum, vaccinationer og andet praktisk på plads forinden afrejse.
Vi kan desværre ikke reservere pladser, og ”først-til-mølle-princip” er derfor gældende for alle.
Hvis du ”kun” skal rejse ud for at arbejde, så kan du sagtens medbringe en kuffert. Hvis du derimod har planer om at rejse rundt efterfølgende, så vil det ofte være en stor fordel at rejse med en backpacker rygsæk.
Vi samarbejder med Backpackerlife.dk, hvor du kan få 12% på alt deres rejseudstyr.
Vi synes, det er en rigtig god idé at have gjort sig nogle tanker omkring undervisningen inden ankomst. Du ved først, hvilke klassetrin du skal undervise, når du ankommer, så derfor kan det være svært at forberede alt for meget hjemmefra, men hvis du ved, hvor du kan finde noget materiale, så kan du hurtigt slå det op derude.
Eksempelvis kan du have forberedt nogle grammatiske øvelser, sange, eller engelske lege. Det kan også være fordelagtigt at have nogle undervisningsbøger med, som du kan gøre brug af undervejs. Måske har du nogle gamle skolebøger liggende derhjemme, som du kan hive med i din kuffert? Der findes en del hjemmesider, hvor du kan søge inspiration. Blandt andet denne: LINK
En pakkeliste er meget individuel, men da vi selv har rejst i hele verden, har vi naturligvis gjort os nogle rigtig gode erfaringer undervejs. Du får derfor vores bud på en rigtig god pakkeliste, så du ikke bør mangle noget under vejs;
Private dokumenter:
- Flybilletter
- Pas
- Pasfoto (gerne 2-4 stk.)
- Den gule vaccinationsbog
- Rejsedokumenter, som du modtager fra os
- Kopi af din rejseforsikring
- Kopi af dit pas (Gem meget gerne en kopi af pas og forsikring på din mail, så du altid kan få adgang til informationerne.)
- Straffeattest på engelsk. Nogle af vores partnere vil kræve at se den, før du kan starte dit arbejde.
Penge:
- 2 kreditkort (gerne ét Visa dankort og et MasterCard eller to Visa Dankort)
- Minimum USD 200 (+ betaling af visum)
Generelt
- Tøj (det kan blive koldt, når solen går ned - Specielt i Afrika - Så husk en varm trøje og bukser)
- Sovepose eller tæppe
- Håndklæde
- Myggenet
- Mobil og oplader
- Rejseadapter
- Underholdning (Ipad, computer, bøger eller lign.)
- Ørepropper
- Varme sokker og trøje til flyet (det kan nemt blive koldt og rejsen er lang)
- Solcreme og solstift til læberne
- Myggespray
- Shampoo
- Håndsprit
- Hængelås
- En uniform (hvis du arbejder på et hospital)
- Nål og tråd
- Medicin (Eventuelt piller til malaria, diarré, hovedpine og generelle smerter)
- En værtsgave (hvis du bor hos en værtsfamilie)
- Dagbog - Måske lidt gammeldags, men det kan blive et skønt minde senere.
Det er næsten altid en fordel at pakke ganske let, så du ikke skal slæbe alt for mange kilo med dig rundt. Husk, at du aldrig bør pakke mere, end hvad du selv kan bære, da du selv er ansvarlig for din baggage. Du kan købe rigtig mange basisvarer lokalt, så gå endelig ikke i panik, hvis du skulle have glemt noget derhjemme. Du bør undlade at medbringe dyre solbriller, ure og smykker generelt. Undgå at pakke hele din garderobe, da du sagtens kan vaske tøj lokalt.
Det er altid positivt med en værtsgave, og hvis I er flere, som rejser sammen, må I gerne medbringe en samlet gave.
En værtsgave behøver ikke at være noget vildt eller dyrt, men skal blot symbolisere ”tak, fordi jeg må bo her”. Det kan eksempelvis være Anthon Berg chokolade, et Dannebrogsflag, en lille ting fra Georg Jensen, et spil som I kan spille sammen, danske postkort så du kan fortælle, hvor du kommer fra, lakrids, souvenirs såsom T-shirt med eksempelvis I <3 CPH, hoptimist, eller danske småkager i en fin kagedåse, som familien kan bruge efterfølgende. Du bestemmer, og vi glæder os til at høre, hvad du finder på.
Alle donationer er meget velkomne, men ikke et ”must”, så hvis du har noget, som du gerne vil donere, kan du helt sikkert tage det med dig. Husk at tjekke baggagereglerne hos dit flyselskab, da overvægt er ekstremt dyrt og bør undgås.
Vi fraråder alle vores deltagere at donere penge, da der aldrig stilles sikkerhed for, hvordan pengene reelt bliver brugt. Hvis du har nogle ekstra midler, som du ønsker at donere, er det bedre at se, hvad projektet specifikt har brug for, og herefter bruge dine penge til netop det formål. Eksempler kan være blyanter, bøger, medicin, tæpper, tøj osv. Stort set alle materielle goder kan købes under dit ophold.
Vi kan desværre ikke oplyse på forhånd, hvad der er bedste at donere, lige på det specifikke tidspunkt hvor du rejser. Det kan nemlig ændre sig fra dag til dag.
Vi vil i stedet anbefale, at du rejser ud og ser, hvad projektet har brug for, og køber din donation lokalt. På den måde støtter du også den lokale økonomi.
Du skal have dækket skuldre og knæ, når du er på arbejde, men i fritiden kan du principmæssigt gøre, hvad du vil. Dog vil vi kraftigt fraråde korte shorts, korte nederdele, nedringede bluser, tanktops o.lign. Der er ingen grund til at skabe unødvendig opmærksomhed. Du behøver ikke kun medbringe praktisk tøj, da der også kommer tidspunkter, hvor du får en normal hverdag og gerne vil være "dig selv". Vi vil fraråde dyre smykker, ure, solbriller osv.
Du bør aldrig ankomme til din destination uden kontanter på lommen, da du ikke kan være sikker på, at den første lokale hæveautomat virker. Derudover er det ofte ikke muligt for at hæve penge, før du er kommet igennem hele lufthavnen. Vi anbefaler derfor, at du som minimum medbringer kontanter til betaling af dit visum samt lille start back up.
Hvis dit visum eksempelvis koster USD 50, så vil vi anbefale, at du medbringer USD 250. Du kan altid veksle lokalt. Hvis det er muligt at få pengene i din danske bank, så medbring gerne denne, men husk at mange lande kræver, at visum bliver betalt i enten USD eller EUR.
Du vil altid kunne oplade dit elektroniske udstyr, men det vil ofte kræve, at du medbringer en omformer. Den kan du købe hjemmefra, eller når du kommer frem. Hvis det er vigtigt for dig, at din telefon altid er tændt, så bør du købe den hjemmefra.
På Google kan du undersøge, hvilket stik der findes på destinationen, ved at skrive; ”plug + det land, du skal rejse til." Kig herefter under googles billeder.
Når du tilmeldes og godkendes på destinationen, vil du modtage en vejledning vedr. dit visum.
Vi gør opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at have det korrekte visum. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte ambassaden for det land, som du skal rejse til, da de vil have de senest opdaterede informationer omkring visum, krav til pas og eventuel arbejdstilladelse. Nogle generelle krav er;
-
Dit pas bør være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemrejse.
-
Du bør have minimum 2 sider fri i dit pas.
-
Hvis du har en mellemlanding, skal du huske at tjekke, om der kræves transitvisum.
Vi anbefaler derudover, at du tager et scan af dit pas og gemmer det i din e-mail, så du altid kan finde det frem, i tilfælde af at det skulle blive væk under vejs.
Det afhænger dog udelukkende af dig. Hvis du eksempelvis besøger Tanzania og har et ønske om at bestige Kilimanjaro, så er det klart, at du skal tilsidesætte en helt del mere, da den oplevelse alene vil koste omkring 15.000 kr.
Vi må desværre ikke vejlede i vaccinationer, da vi ikke er uddannet læger, og derfor kan vi ikke tage ansvar for dit helbred. Du skal i stedet spørge egen læge til råds eller du kan kontakte De Danske Lægers Vaccinations Service;
Hjemmeside: www.sikkerrejse.dk
Telefonnummer: +45 77 99 77 99
Når du rejser med Save A Heart - By Committing Yours, får du 15% på dine vaccinationer hos De Danske Lægers Vaccinations Service.
På de fleste af vores destinationer skal du søge om visum. Det kan ofte gøres ved ankomst til den lokale lufthavn, men der er også enkelte destinationer, hvor du skal gøre det hjemmefra. Vi udleverer en visum vejledning til dig, når du godkendes på projektet, men vi gør samtidig også opmærksom på, at du er eneansvarlig for, at du har det korrekte visum på destinationen.
MEGET GERNE! Vi elsker selv at rejse rundt, og derfor kan vi kun opfordre til, at du får set så meget som overhovedet muligt, når du er af sted.
Når det så er sagt, så vil vi gerne anbefale, at du lægger dine rejseaktiviteter før eller efter opholdet og begrænser din rejseaktivitet under selve opholdet. Projektet har naturligvis en forventning om din deltagelse, og samtidig giver det ingen mening at betale for indkvartering og måltider, hvis du alligevel ikke er tilstede. De fleste tager en forlænget weekend eller to under opholdet, hvor de holder fri eksempelvis fredag mandag. Det plejer aldrig at være et problem, men husk, at du selv er ansvarlig for at arrangere eventuelle fridage med din arbejdsplads.
