christine Secher

Christine Secher

11 timer i en lufthavn er ikke sjovt, men… Sammenhold, hygge, venskaber på tværs af landegrænser, et afbræk fra hverdagen, fede weekendture, smilende mennesker, en spændende kulturhistorie. Hvis det også lyder som sød musik i dine ører, så er Cambodja måske noget for dig.

”Det var egentlig meningen, at jeg skulle have været ud at rejse med en veninde. Men jeg havde simpelthen ikke tålmodigheden til at spare pengene sammen, og jeg kunne bare mærke, at der skulle ske noget nu. Så jeg tog en måned til Cambodja med Save A Heart,” udtaler Christine Rønberg Secher fra Aalborg, der efter et år i München som praktikant har påbegyndt sit andet sabbatår.

Billigt, sikkert og alt for lidt tid

”Jeg har før været i Malaysia og Thailand og ville egentlig gerne se mere af Asien. Jeg lavede lidt research på de forskellige organisationer, som tilbyder frivilligt arbejde, men det hele var lidt for dyrt. Efter selv at have taget kontakt til nogle folk i Cambodja, måtte jeg erkende, at det nok også var for usikkert at tage derned uden at vide, hvor jeg skulle bo. Pludselig faldt jeg over Save A Heart og fandt hurtigt ud af, at de billigt og sikkert kunne realisere min rejsedrøm. Da jeg endelig var kommet afsted, fortrød jeg, at mit ophold i Cambodja kun varede i en måned – det kunne godt have været et par uger ekstra for min skyld.”

Et fattigt børnebefolket land

”Jeg var én måned i Cambodja og arbejdede på en børnehjemsinstitution. Fattigdommen er meget udbredt i Cambodja, så jobbet går i al sin enkelthed ud på at passe omkring 20 børn, der af økonomiske årsager ikke kan bo hjemme. Børnene var aldersfordelt, og vi legede med dem i to omgange, når de ikke blev undervist. De yngste om formiddagen og de ældste om eftermiddagen. Børnehjemmet var vel bare mit kald, da jeg havde læst lidt om, hvor galt det egentlig stod til – næsten 40% af landets befolkning er børn under 15 år, så der er hårdt brug hjælpende hænder.”

Angkor Wat til næste solopgang

”Jeg boede på et guest house med en masse andre unge frivillige – og den beslutning er jeg virkelig glad for. En stor del af oplevelsen var nemlig at være omgivet af 30-40 andre frivillige fra hele verden, som man altid kunne lave noget sjovt med. Jeg arbejdede jo kun 4 timer i alt om dagen, derfor var det fedt at bo i en slags frivillig atmosfære baseret på sammenhold, hvor der altid var noget at lave. Vi hyggede, og vi tog ud om aftenen sammen. Heldigvis kulminerede mit ophold med en masse helligdage, så jeg var også på en masse ture uden for byen med de andre volontører – hvor jeg i øvrigt skal pointere, at Angkor Wat er et syn, man ikke vil være foruden. Det er en tradition, at man både skal opleve en solnedgang og en solopgang, mens man ser templet, som er ét af verdens syv vidundere og faktisk også indgår i Cambodjas flag.”

De små ting i livet

”Det, der gjorde størst indtryk og gav størst indsigt, var at se tingene med mine egne øjne. Altså at se hvordan de indfødte bor og at se, hvordan børnene har det, og hvor spændende den cambodianske kultur egentlig er. Det gør jo, at man begynder at værdsætte de små ting livet – og her snakker vi alt lige fra et langt varmt bad, til selvbestemmelse over studieretning og bare dét at have muligheden for rejse rundt i verden.”

Nedturen opvejer ikke gevinsten

”Det vil være en udfordring for de fleste at tage ud i verden på egen hånd. Det er heller ikke sjovt at tilbringe 11 timer i en lufthavn alene. Men det opvejer ikke de elementer, som gjorde opholdet uforglemmeligt. For mig var landets historie, den nuværende kultur og naturligvis det hostel jeg boede på, noget af det allervigtigste. Cambodja har så meget historie at byde på og mange ture med historiske perspektiver, hvor blandt andre Pol Pot indgår med jævne mellemrum. Landets nuværende kultur er præget af imødekommende, hjælpsomme og smilende mennesker, hvilket er helt fantastisk – og endelig så var der den førnævnte hostel-atmosfære, som var helt i top.”

Du kan se flere billeder her