HIV/AIDS i Zimbabwe

17424728_1251700284879571_1082050652043242560_n(4)
Det her fantastiske projekt har til formål at hjælpe nogle af de tusindvis af mennesker i Zimbabwe, der lider af HIV/AIDS, eller hvis familier er ramt af sygdommen. Det gøres blandt andet ved at tilbyde uddannelses- og støtteprogrammer for de berørte.

En fjerdedel af de zimbabwiske børn er forældreløse i relation til HIV/AIDS, og omkring 170.000 har sygdommen. Forekomsten af HIV blandt voksne var ca. 13 procent i 2020, hvilket svarer til at ca. 1,23 millioner voksne i Zimbabwe. Generelt er HIV-smitten højere blandt kvinder end mænd (15,3 procent mod 10,2 procent). Unge piger og kvinder er to gange mere tilbøjelige til at blive smittet med hiv end mænd på grund af forskellige sociale udfordringer, som omfatter ulighed, diskrimination og kønsbaseret vold. 

Mange mennesker lever i dyb fattigdom og har et stort behov for en ekstra støtte, som ofte ikke findes. Projektets formål er at skabe et sikkert miljø for netop den målgruppe, ved at undervise dem i HIV/AIDS. Projekter når især ud til børn, unge og kvinder igennem undervisning eller via hjemmebesøg hos den befolkningsgruppe, der lever med sygdommen.

Projektet er også involveret i en lokal Infektionsklinik, som tilbyder HIV-behandling og distribuerer kondomer ud til specielt lastbilchauffører og samtidig informerer dem om sikker sex. Frivillige vil sammen med de lokale medarbejdere gå rundt for at møde lastbilchauffører for både at tale med dem om hiv, men også for at få dem til at forstå konsekvensen af forkert opførsel overfor kvinder. På Infektionsklinik kan frivillige også blive bedt om at yde grundlæggende støtte til plejepersonalet, som kan omfatte forberedelse af behandling, dataindtastning, indsamling af relevante oplysninger o.l.

Fortrolighed er et afgørende aspekt af HIV-programmet og derfor kræver det, at du er i stand til at engagere dig på en venlig men ikke diskriminerende måde, og at du aldrig bryder med din tavshedspligt overfor klienterne.

Når ressourcerne tillader det, tilbyder projektet også mindre sportsturneringer, som er en metode, der benyttes for at bringe unge mennesker sammen. Til dato er mere end 600 børn og unge blevet støttet gennem netop den del af programmet, og det er håbet, at antallet vil øges markant fremover. At uddanne børn om sygdommen - hvordan de forebygger den, hvilke konsekvenser det kan have at blive smittet, og hvordan de kan fortsætte med at leve et godt liv, hvis de allerede er smittet - gør en enorm forskel for udsatte mennesker, som ofte står uden familie og som kan føle sig enormt fortabte.