Emilie Lund
Emilie Caroline var blevet skoletræt og ville opleve noget andet, inden hun skulle starte på job. Hun oplevede meget mere end forventet.
”Jeg overvejede at finde noget fagligt relevant, men efter at have været på skolebænken så længe, så havde jeg faktisk behov for at prøve noget andet – at få et afbræk, om man vil. Jeg har tidligere arbejdet på en vuggestue, så det var nærliggende at arbejde på et børnehjem med små børn. Det holder jeg virkeligt meget af, og når opholdet ikke skulle være så fagligt relevant, så synes jeg også, at det blev lidt mere ferieagtig,” siger Emilie Caroline Hensberg Lund fra København, der blev færdiguddannet sygeplejerske en uge, inden hun tog til Ghana.
Madforgiftning i Kumasi
”Ghana kan virkelig nogle ting. Man kan blandt andet blive overbevist om, at man er en del sejere, end man lige går og tror. Nogle gange står man i nogle trælse og næsten urimelige situationer, hvor man ikke kan gøre andet end at bide tænderne sammen, fordi man intet kan stille op. I Danmark har man meget ofte et valg, men i Ghana er det f.eks. meget naturligt, at der er mus eller kakerlakker på ens værelse. En dag stod jeg på Vestafrikas største markedsplads i Kumasi og brækkede mig, fordi jeg tydeligvis havde spist noget med en forkert bakteriesammensætning. Først følte jeg mig alene, men så – når man står der langt væk hjemmefra og har det helt elendigt, så går det op for én, at man bare bliver nødt til at klare den – og det gjorde jeg så. Jeg var i øvrigt rask næste dag.”
Et roligt kaos
”Mit ophold i Ghana varede fire uger, og det var da alt for kort – jeg kunne sagtens have brugt mere tid. Det lyder måske som meget lang tid, når man sidder derhjemme og tænker og planlægger, men når man først er kommet af sted, så oplever man, hvor hurtigt tiden går. Det var nemlig først i tredje uge, at jeg sådan rigtigt begyndte at slappe af, kom ordentligt ind i dagens rutiner – og kunne færdes ubesværet rundt i lokalsamfundet. Det blev selvfølgelig heller ikke bedre af, at de andre frivillige, som jeg boede med, skulle være der i længere tid, så det var lidt hårdt at sige farvel til dem. Da jeg kom hjem kiggede jeg i min logbog fra rejsen. Jeg havde skrevet ’roligt kaos’ – og det er ikke helt ved siden af. Ghana kører i sit helt eget tempo, hvor alt virker fuldstændig kaotisk, men ingen gider at stresse over det. Der er som regel ikke styr på en skid, men folk tager det helt afslappet, hvilket selvfølgelig er en del af charmen.”
Esther, det fantastiske menneske
”Markedspladsen i Kumasi er for resten noget man skal opleve! Det er en enorm labyrint af boder med genbrugstøj og sko. Der er simpelthen alt muligt, som man lige præcis ikke har brug for – så der købte jeg naturligvis også nogle ting og sager. Det var faktisk fra Accra til Kumasi, at der skete noget helt specielt. Jeg mødte nemlig Esther. Hun er kristen og er et gennemgående fantastisk menneske, der tror på næstekærlighed, og at man skal hjælpe alt og alle omkring sig. Jeg ville som sagt gerne til Kumasi for at se byen, derfor havde jeg overnattet på noget, der hedder Salvation Army, sådan at jeg nemmere kunne komme af sted dagen efter. Min oprindelige chauffør brændte mig desværre af, og der stod jeg så og lignede et gevaldigt spørgsmålstegn. Men så kom Esther mig heldigvis til undsætning, og jeg kørte med hende hele vejen. Vi blev så gode venner, at jeg overnattede de sidste dage hjemme hos hende og stadig har kontakt på facebook.”
Du kan se flere billeder her
