”Der var valgfag på det modul, hvor jeg besluttede at tage til Tanzania, og dét valg var ganske enkelt for at få en ordentlig en på opleveren. Jeg ville gerne udfordre mine fagligheder i andre rammer og lære en anden kultur at kende. Det gjorde jeg gennem Save A Heart, og det lykkedes til fuldkommenhed. Det var meget anderledes fra, hvad jeg kunne have forventet, hvis jeg var blevet hjemme og det var en uforglem-melig oplevelse. Jeg rejste med en medstuderende veninde, og vi fik utrolig meget ud af patientkontakten. Der er nemlig meget stor forskel på, hvordan man betragter mennesket rent kulturelt, hvor vi herhjemme som ergoterapeuter i hvert fald er vant til at skulle udvise næstekærlighed og omsorg, så har man i Tanzania en helt anden måde at håndtere disse følelser på,” siger Camilla Søndergaard Nielsen, der studerer til ergoterapeut på UCN i Ålborg og som arbejdede seks uger på et center for handicappede børn i byen Moshi, Tanzania.

”Vores opgave på centret var at sikre, at børnene blev bedre og bedre til at udføre dagligdagsopgaver og rutiner, sådan at de engang i fremtiden har nemmere ved at leve i samfundet – uden hjælp fra andre. Børn udvikler sig hele tiden, så vores fornemmeste opgave var at graduere de lege eller aktiviteter, som vi udførte sådan, at de gradvist gjorde børnene dygtige og mere selvsikre. Hvor fysioterapeuterne tager udgangspunkt i musklerne og motoriske bevægelser, så er ergo-terapeuten mere aktivitetsbetonet. Hvis du har ondt i armen, så ville en fysioterapeut kigge på, hvor det gør ondt og give nogle lindrende øvelser. En ergoterapeut derimod ville undersøge i hvilke situationer, det gør ondt – f.eks. når man spiser og derefter forsøge at angive måder, hvorpå man stadig kan spise og undgå smerterne.”

”Igennem de seks uger blev vi udfordret på mange leder og kanter. Men jeg tror den største prøvelse bestod i, at vores kreativitet hele tiden skulle køre på højtryk for at stimulere børnenes aktivitetsniveau, fordi centret havde så få redskaber. På bedste Rudolf Steiner manér fik vi givet flaskekapsler en helt ny funktion, og vi lavede rangler ud af Pringles-rør med tørrede bønner indeni. Det kræver virkeligt, at man er i stand til at tænke ud af boksen, hvis arbejdet skal være positivt. Arbejdet var både udfordrende, givende og frustrerende. Det var frustrerende, fordi arbejdsmoralen og kulturen er anderledes, fra den vi kender i Danmark. I Danmark er vi meget resultatorienteret og giver den gerne en ekstra skalle en dag, hvis det har positive konsekvenser, for dét arbejde man laver. Situationen er stikmodsat i Tanzania. Så man skal virkelig gå til jobbet med en vis ildhu.”

”Jeg blev meget overrasket over den tanzaniske kultur. De indfødte bruger meget ofte begrebet ’polepole’ som på swahili betyder ’tag det roligt.’ Det må man sige, at de gør. Jeg tror godt, man kan sammenligne dette mantra med vores Jantelov eller danskernes hygge. Det er i hvert fald et fænomen, som mange tanzaniere lever efter. Alt foregår i et meget roligt tempo, og stress findes slet ikke. Så det er en smule overvældende at komme ned til, når man i Danmark er vant til planlægning, deadlines og effektivitet. Det er helt klart en tankegang, som jeg har taget med mig hjem. I stedet for at stresse rundt, så tror jeg, det er meget sundt en gang imellem lige at stoppe op og tænke – jeg når det jo nok.”

Du kan se flere billeder her