Anna, Ernæring og sundhed
”I Tanzania sammensatte jeg kostplaner til både en vuggestue og en skole. Kostplanerne var afstemt med deres råvare, det nødvendige kalorieindtag og budget. Til dagligt læser jeg Ernæring og Sundhed på University College Sjælland, og jeg valgte at bruge min sidste praktikperiode i Moshis lille provinsby, der hedder New Land. Jeg fik tilknyttet en praktikvejleder gennem hjælpeorganisationen dernede, som Save A Heart blandt andre samarbejde med. Der er et utal af rejseorganisationer og forskellige tilbud, men Save A Heart virkede i mine øjne mest uddybende i deres projektbeskrivelser, samtidig med at jeg hurtigt fik svar på mine spørgsmål,” fastslår Anna Haulund Emanuelsen, der nu skal til at skrive bachelor om sit praktikophold.
Jeg troede vi sagde kl. 09:00?
”Min praktikvejleder Sam havde haft økonomiske og administrative uoverensstemmelser med det projekt, jeg oprindeligt skulle have været på – nemlig kvindeprojektet. De ansatte ville gerne have en masser midler til kurser; det var i hvert fald, hvad de sagde, men ingen af dem ville arbejde for det. Sam havde lagt dem lidt på is, da jeg ankom – så jeg nåede aldrig rigtigt at starte på projektet. Jeg var der formentlig kun de første 2-3 uger af mit 8-ugers ophold. Det skabte til gengæld en hverdag, hvor to dage aldrig var ens. Jeg vidste med andre ord aldrig, hvad der ville ske. Sam og jeg aftalte som regel, at hun skulle hente mig kl. 09:00 om morgenen, men nogle gange ventede jeg i en halv til time til halvanden, før hun dukkede op.”
Ny dag, nye opgaver
”Jeg bebrejder hende dog ikke. Hendes kalender var præget af, at alle hendes samarbejdspartnere havde den afrikanske tidsopfattelse, som hedder plus/minus to timer. Jeg valgte ikke at gøre et større nummer ud af det. Nu hvor jeg kun skulle være under hendes vinger i to måneder, så kunne jeg lige så godt kunne få det bedste ud af det! Det resulterede i, at arbejdsdagen og arbejdsopgaverne meget varierende – i en rum tid kørte vi rundt for at finde nye lokaler til vuggestuen, og andre gange ledte vi efter bygningsmaterialer og forskellige vuggestueredskaber. Andre gange gav jeg undervisning på skolen i Ernæring og Sundhed, og andre gange arbejdede jeg på kostplaner i bilen. Vi kom virkelig rundt, fik set en helt masse – og lavet endnu mere!”
Respekt for arbejdet
Du kan se flere billeder HER