Undervisning i skolen i Vietnam

12(2)
At lære engelsk er blevet mere og mere vigtigt i Vietnam, og dét at have en udenlandsk frivillig i hver klasse er med tiden blevet meget værdifuldt for undervisningen. Der er to typer af skoler i Vietnam: offentlige skoler og private skoler.

Vi placerer frivillige i de offentlige skoler, hvor ressourcerne er begrænsede, og hvor behovet fortsat er meget stort. Her vil du hjælpe til i klassen, hvor du hovedsageligt arbejder med elevernes udtale. Her er du derfor med til at skabe et miljø, hvor børnene kan tale frit og udtrykke sig på engelsk. Det vil i sidste ende være medvirkende til at øge deres faglige selvtillid og selvforståelse samt motivere dem til at lære det engelske sprog endnu bedre at kende.

IMG_7752

Vi tilbyder også studerende inden for ”Nutrition and Health” (som oversat til dansk betyder ernæring og sundhed) at undervise eleverne i eksempelvis kost og motion, som er et helt nyt emne og derfor utrolig lærerigt for børnene at blive undervist i. Du kan eksempelvis læse om Sofie, der tidligere har været i praktik på en skole i Vietnam. SE HER

Der vil ofte være 20-45 elever i hver klasse og aldersgruppen vil typisk være ca. 6-18 år. De studerende er placeret i forskellige klasser afhængigt af deres alder og niveau. Undervisningstimerne er på ca. 5 timer om dagen samt ca. 3 timer til forberedelse.