Pokhara – en nepalesisk perle midt imellem himmel og jord. Amalie og Anne Sofie har om nogle prøvet, hvad det vil sige at være på glat is. Efter at have besøgt Nepal tog de videre ud i verden for at se, hvad den ellers kunne byde dem.
”Oprindeligt ville vi gerne have været på Borneo for at arbejde med orangutanger, men efter lidt research fandt vi ud af, at det var ret besværligt og dyrt at komme dertil, så vi besluttede at rejse til Nepal i stedet med Save A Heart, hvor vi tilmed kunne komme billigt af sted, hvis vi arbejdede som frivillige. Planen var, at vi ville rejse videre efter vores ophold, så Nepal fungerede lidt som springbræt til at komme videre ud i verden, hvor de næste stop blandt andet var Laos, Vietnam, Cambodja og Peru. I Pokhara arbejdede vi begge to på et børnehjem og senere en Montesorri børnehave. Her fulgte vi hver vores underviser i hver vores klasse. Og vi vil virkelig anbefale Nepal til alle rejselystne – rejsen er lang, men det hele værd ”
Sne i hoftehøjde og frosne øjenvipper
”Vi trekkede i 7 dage i bjergene. Det var smukt at sidde med morgenmaden og se solopgangen mellem bjergene. Det var én af de særlige oplevelser, som er fantastisk at tænke tilbage på, men ikke ligefrem sjov at befinde sig i mens det stod på. Først og fremmest var vi fuldstændigt smadret af at gå i bjergene – op, ned, op, ned – og klimaet gav os frosne øjenbryn og øjenvipper. Så blev Amalie højdesyg, hvilket ofte skyldes, at man ikke får ilt nok oppe i højderne, og det kan blive ret alvorligt, hvis man ikke gør noget ved det. Vi var altså nødt til at vende om og komme ned. Vores guide havde i mellemtiden snakket med nogle andre guider længere fremme, og de besluttede, at det sikreste ville være at slå ly for natten. Dagen efter lå der en meter sne, og vi anede ikke, hvor stien var til at starte med. Det viste sig senere på dagen, at der havde været en lavine, hvilket var den egentlige årsag til, at vi alle måtte vende om. Guiden fortalte os intet under hændelsen for ikke at skabe panik. Set i bakspejlet, så gjorde han nok det rigtige.”
Godt tilfreds med mindre
Pokhara er større end man lige skulle tro, og kan byde på alt mellem himmel og jord. Der er små boder, der sælger alt muligt. Barer og restauranter, hvor der spilles reggae. Udsigtspunkter hvor man kan betragte alle bjergene. Der en helt speciel, rolig og behagelig atmosfære, som man ikke møder i Danmark, Laos – eller noget andet sted. Menneskene i byen bor meget simpelt, og har derfor også brug for mindre – og er godt tilfredse med at have mindre. Det er f.eks. det helt modsatte billede, der tegner sig i Danmark. Men Pokhara er virkelig en flot by, og så er den fyldt med trekkere – altså folk, der er kommet til byen for at gennemføre lange vandringsture i bjergene.”
Skumfiduser og en uortodoks juleaften
”Værtsfamilien bestod af to forældre, deres to børn, og så endelig nogle frivillige, der kom og gik lige som os selv. Værtsfamilien var utrolig rar og hjælpsom, og de var rimelig gode til engelsk i forhold til de nepalesere, man kunne møde andre steder. Vi lavede en masse forskellige ting med dem. Lige fra skumfiduser over aftenbålet, til picnic – og så fejrede vi også jul sammen. De forsøgte faktisk at fejre højtiden på dansk manér, så vi var ude at kigge efter traditionelle juleting, hvilket viste sig at være ret vanskeligt i Pokhara. Så det endte ud i en slags dansk-nepalesisk juleaften – men vi hyggede os, og det er trods alt det vigtigste.”
Du kan se billeder her