Tag hele familien med til Zimbabwe

IMG_6802
Børnehaverne i Zimbabwe er fyldt med de skønneste børn. De er sprængfyldt med energi, og de vil med meget stor sandsynlighed løbe dig i møde, når du er på vej til arbejde om morgenen. Børnene er 3-5 år gamle og kommer fra nærområdet, hvor du hurtigt vil opdage, at familierne stort set intet ejer. Børnene får derfor en utrolig god start på livet ved at komme dagligt i børnehave.

Her modtager de basal undervisning i ABC, farver, dyrenavne, billedkunst o.lign. De undervises desuden også i hygiejne, hvor de eksempelvis lærer at vaske fingre efter at have brugt toilettet, samt inden de spiser. Hvis du har lyst, kan du være med til at forberede måltider til børnene, hvilket foregår over bål og i samarbejde med de lokale medarbejdere.

 

Frivillige er meget nødvendige i den daglige tidsplan og i de daglige aktiviteter. Her hjælper de med at fange børnenes opmærksomhed. Der er både inden- og udendørs arealer, som kan benyttes, og stedet er udstyret med en mindre legeplads, hvor der blandt andet er gynger og rutchebaner.

image3(3)