Praktisk information om Zambia

Visum

Ved ophold under 4 uger: 
Du skal søge om et "business visa" med multiple entry ved ankomst til Livingstone Lufthavn. Det koster ca USD 80. Du skal medbringe et dokument fra vores lokale partner, for at kunne få dit visum ved paskontrol, og du bør spørge os efter det forinden afrejse fra Danmark. 

Ved opholde over 4 uger: 
Du skal søge om et "business visa" med multiple entry ved ankomst til Livingstone Lufthavn (se ovenstående beskrivelse). Derudover skal du have et "work permit", som vores lokale partner vil være behjælpelig med at anskaffe til dig, når du kommer ind til byen. Et "work permit" koster USD 200. 
 
Du modtager yderligere information omkring visum, når du er tilmeldt og godkendt projektet. Vi gør opmærksom på, at ovenstående beskrivelse er vejledende og at visum udelukkende er DIT ansvar. 

Ankomst og Afrejse

Ankomstdag: Onsdag
Afrejsedag: Tirsdag
 
Når du ankommer til Zambia, vil du blive mødt i Livingstone lufthavn af vores lokale personale, som vil hjælpe dig direkte hen til din indkvartering, hvor du modtager yderligere information og generel orientering. 
 
Transporten tilbage til lufthavnen er ikke arrangeret på forhånd, men vores lokale personale kan være behjælpelig med denne del, når din afrejsedato nærmer dig. Det er intet problem. 

Transport til og fra arbejde

Transport til og fra arbejde er ikke inkluderet i prisen. Du vil blive fulgt til arbejde den første dag (eller indtil du er tryg ved at tage derhen selv), og du vil ligeledes modtage grundig vejledning i, hvordan du kommer frem og tilbage fremadrettet. I Livingstone har du mulighed for at gå til arbejdet, hvis du vil. 

Vores krav til dig

  • Du skal være minimum 18 år, når du starter arbejdet.
  • Du skal have et godt helbred.
  • Inden du rejser, skal du kunne fremvise dokumentation for en gyldig rejseforsikring
  • Du skal kunne fremvise en ren straffeattest på Engelsk, når du kommer til Zambia.

Telefon og Internet

Det er muligt at købe et lokalt simkort til din telefon, når du ankommer. Derudover kan det være en god ide at downloade diverse apps, så du kan kommunikere med din familie og venner derhjemme. Det kan blandt andet være Line, Whatsapp, skype o.l.
 
Der vil ikke være internet i fælleshuset, men der er mange internet cafeer rundt i byen. Nogle af de lokale cafeer vil ligeledes have WIFI. Du har mulighed for at købe et lokalt simkort med data, hvilket de lokale kan hjælpe dig med at anskaffe. 

Møntfod

Zambianske kwacha