Nyt fra Zimbabwe

1. november 2017
alexander

I august rejste vi til Zimbabwe, og ugen efter kom destinationen på vores hjemmeside💪 Nu har vi sendt Alexander derud, som den første frivillige herfra, og han har været så sød at sende en tilbagemelding til os, som vi har fået lov til at dele med jer andre 😉😊👍

"Jeg vil bare lige komme med en opdatering på Zimbabwe! Jeg har nu været her i 6 uger, og synes det er mega fedt at være her! Tiden flyver afsted, og der er så mange forskellige ting at lave her i Victoria Falls! Jeg har prøvet water rafting, som var en helt fantastisk oplevelse, og desuden har jeg været på safari i Zambia og Botswana, hvor jeg så rigtig mange dyr! Der er desuden sunset-cruise om aftenen og at se Victoria Falls helt tæt på er en mindeværdig oplevelse, og hovedstaden Harare og storbyen Bulawayo, hvor der er mange ting at lave!

Lige nu er jeg tilknyttet to projekter som er undervisning på skolen, og at være sammen og lege med børnene på børnehjemmet. Det er så fedt at møde disse glade børn, som hver dag er rigtigt forventningsfulde om hvad der skal ske! Det er rigtigt sjovt at være sammen med børnene, der er så glade og så ivrige efter at lære hvad end jeg medbringer til dem!

Victoria Falls og dens indbyggere er meget venlige og imødekommende over for en ny person som mig, og behjælpelige med hvad der end er. Da jeg ankom, blev jeg rigtigt godt taget imod af den lokale organisation og min værtsfamilie, som jeg fik et godt forhold til!

Derfor et stort tak til dig Sanne, som åbnede for muligheden at komme til Zimbabwe med dette projekt, hvor man kan møde så mange fantastiske mennesker, og hvor der er et væld af oplevelser at vælge imellem! Derudover et stort tak til Douglas og hans familie, som introducerede mig til Victoria Falls, fortalte om de projekter han laver, kører mig til og fra skole og meget mere!

Jeg er sikker på at jeg kommer til at nyde de sidste par uger af mit ophold sammen med Mia og den engelske frivillige Frank! Jeg sender her nogle billeder fra Zimbabwe om hvad jeg har lavet!:)"

Hvor er det dejligt med positiv feedback !! Vi håber, der vil være mange andre, som også vil vælge Zimbabwe i fremtiden😍🤞