Arbejdsopgaver i skolen Cambodja

B__rmnehjem2

Børnene går som regel i skole fra ca. 08.00 – 16.30 fra mandag til fredag, hvor de har en lang pause på 2-3 timer midt på dagen. Børnene er typisk mellem 6-16 år, og i klasserne er de ofte inddelt i niveau og ikke i alder.

I nogle af timerne er du hjælpelærer sammen med klassens lærer, andre gange har du klassen på egen hånd og kan selv sætte rammen for det, de skal lære. Vigtigst er det, at du skal have lyst til styre en klasse fuld af livlige børn og være frisk på at skifte spor undervejs. Og det er en god ide, hvis du har mod på at tænke ud af boksen. Du kan nemlig ikke regne med, at skolerne er udstyret med det, du er vant til fra en dansk skole - Eksempelvis Smartboards og iPads og alt det, vi efterhånden tager for givet!

Undervisning i Cambodja er for dig, der har lyst til at springe ud i at undervise og har lyst til at lære de utrolig gæstfrie og venlige cambodjanere og deres billedskønne land at kende. Vi kræver ikke, at du har tidligere undervisningserfaring, men det er selvfølgelig et krav, at du har lyst og mod på at stå ved an tavle og lære fra dig. Du må meget gerne være kreativ i din undervisning, så det bliver interessant for børnene at møde op til undervisning hver dag. Børnene er utrolig søde, og de er meget glade for frivillige, da det giver dem en mulighed for at lære om nye kulturer og få internationale venskaber. 

Svakom! Velkommen!

Skole2