Arbejdsopgaver på Børnehjemmet ved Pita Kotte
Projektet er oplagt at vælge for de frivillige, der ønsker en kombination af både undervisning samt arbejde på et børnehjem.
Du forventes at skulle undervise i skolen fra kl. ca. 08.30 – 12.30, og arbejdet indebærer at hjælpe de lokale lærer med deres undervisningsplaner eller have egne klasser. Hvis du vel og mærke har mod på det. Undervisningen kan bestå af engelsk, sport, kunst eller håndværk, som børnene kan bruge i fremtiden. Bemærk, at der er skoleferie i december, april og august. Her vil du udelukkende arbejde på børnehjemmet.
Arbejdsopgaverne varierer og er afhængige af dine egne interesser samt initiativ og gå-på-mod. Vi forventer, at du har et stort niveau af selvstændighed og en naturlig evne til at få tingene igangsat og gjort. Aktiviteter på børnehjemmet kan blandt andet inkludere;
- Lektiehjælp.
- Sportsaktiviteter såsom cricket, netball og fodbold.
- Leg og underholdning af børnene.
- Dans og sang.
- Praktiske gøremål såsom rengøring og madlavning.
Både mandlige og kvindelige frivillige kan arbejde på projektet. Kvinder er dog ikke tilladt i drengenes soveområde, og mænd er ikke tilladt i pigernes soveområde.