Hesteterapi i Ecuador

Horse_Therapy_Program_in_Quito_3
Projektet blev grundlagt af en italiensk-ecuadoriansk dame, der begyndte at yde terapi til nogle få handicappede børn i én af de største parker i Quito. Efter 10 år fik hun en fast plads i parken, hvor hun kunne fortsætte med arbejdet, og i dag er antallet af både dyr og børn vokset. Dyrene er de vigtigste læger på centret, da det er dem, der udelukkende har til formål at hjælpe børnene på rette vej.

Projektet tilbyder terapi til handicappede børn og voksne med hjælp fra både hunde og heste. Når patienterne er sammen med dyrene, giver det hjælp til balance, koordination, orientering og rytme. Eksempelvis kan bevægelsen fra hestens ryg have en terapeutisk effekt. Der kommer dagligt patienter til stedet, og som frivillig skal du blandt andet hjælpe til med at føre eksempelvis hesten rundt, mens patienten sidder på den. Du vil derudover også være med til at fodre dyrene og træne dem.

Hvis du elsker heste og hunde er projektet helt klart oplagt at vælge. Vi anbefaler desuden, at du har erfaring inden for ridning, hvis du vælger denne form for arbejde, da du oftest vil beskæftige dig mere med hestene end hundene. 

Horse_Therapy_Program_in_Quito_5