Hvorfor vælge os?

IMG_1301

 

Save a Heart – By Committing Yours er en 100% dansk ejet virksomhed, der specialiserer sig indenfor frivilligt arbejde og praktikpladser i udlandet. Vi har fokus på unge studerende eller nyuddannede, som ønsker at tilegne sig et værdifuldt CV og samtidig gøre en forskel for millioner af mennesker, der virkelig behøver en hjælpende hånd.

 

Svar indenfor 24 timer på hverdage

Når man skal være frivillig i udlandet, har man ofte en milliard spørgsmål, som man meget gerne vil have et svar på indenfor relativ kort tid, og det har vi fuld forståelse for.  Hos Save A Heart – By Committing Yours garanterer vi, at du får et fyldigt svar på alle dine spørgsmål inden for 24 timer eller mindre på alle hverdage, uanset om det omhandler stort eller småt. Vi er her for at servicere dig, og vi tager det meget seriøst, at du skal ankomme til destinationen uden nogle bekymringer overhovedet.

 

Personlig kontakt

Når du kontakter os første gang, vil du blive tildelt en kontaktperson, som vil følge dig igennem hele forløbet og give dig gode råd, support og svar fra start til slut. Du kan ringe til os indenfor vores åbningstid eller sende en mail, som vi ALTID besvarer indenfor 24 timer. Vi er her udelukkende for at hjælpe dig og for at besvare alle dine spørgsmål eller eventuelle bekymringer.

 

 

Fordelagtige priser

Vores vigtigste formål er at give alle, uanset uddannelsesniveau eller indkomst, en mulighed for at deltage i vores projekter, og vi er derfor også stolte af at have nogle af de bedste (hvis ikke de bedste) priser i Danmark indenfor frivilligt arbejde i udlandet. Vi bestræber os udelukkende på at give dig en sikker, meningsfuld og billig løsning med nøjagtigt de samme vilkår, som alle andre udbydere på det danske marked. Gode priser betyder ikke, at vi er gået på kompromis med kvaliteten eller indholdet, men vi har i stedet skabt en direkte kontakt til vores lokale samarbejdspartnere, som har gjort, at vi kan holde priserne nede og samtidig levere en service i verdensklasse.

 

Sikkerhed frem for alt

Hos Save A Heart – By Committing Yours er vi meget fokuseret på, at sikkerheden skal være i top. Af samme årsag er det en firmapolitik, at absolut ingen af vores destinationer bliver nævnt på vores hjemmeside, før vi personligt selv har besøgt dem. På alle destinationerne er vores lokale koordinatorer udstyret med en mobiltelefon, således at du kan ringe til dem 24 timer i døgnet i tilfælde af en nødsituation. Før du tager afsted, vil du blive informeret om og udstyret med alle de nødvendige kontaktdetaljer, således at både du og din familie altid ved, hvem I kan kontakte.

 

Få din årgangs flotteste CV, og gør en forskel for millioner af mennesker

Udover at du hjælper de mennesker, der oftest lever langt under fattigdomsgrænsen, giver vi dig også en enestående mulighed for at få din årgangs flotteste CV, hvilket altid vil gavne dig i din senere jobsøgning. Frivilligt arbejde er med til at udvikle dig som menneske, og det giver dig en bevidsthed om, at du er i live. Dit arbejde og din tid er med til at gøre en kæmpe forskel for både børn og voksne, og når du afslutter dit projekt, vil du modtage et deltagerbevis som mange tak for din indsats.

 

Individualitet

Når du henvender dig til os, er vores fokus udelukkende rettet imod dig, og vores vigtigste mål er at matche dine interesser, ønsker og kvalifikationer med vores samarbejdspartners specifikke behov og projekter. Du vil altid være i centrum hos Save A Heart – By Committing Yours, og det er vigtigt for os at leve op 100% op til dine forventninger.

 

Alle kvalifikationer er velkomne, og vi sætter ingen begrænsninger

Vi kræver ikke, at du har en bestemt uddannelse indenfor et givent område for at kunne deltage i vores projekter, og af samme årsag byder vi alle kvalifikationer hjertelig velkommen. Vi tror på, at alle har noget unikt, som de kan bidrage med, og sætter derfor ingen begrænsninger for de frivillige, der ønsker at tilmelde sig vores projekter.  


Gennemsigtighed

Vi beskriver meget tydeligt, hvad vores projekter koster, og hvad der er inkluderet i den pris, du betaler. Vi tilbyder et fuldt program, som indeholder dit projekt, kost (helt eller delvist) eller adgang til et køkken, 24 timers støtte fra både danske og lokale medarbejdere, introduktion og vejledning ved ankomst samt et bevis for dit ophold som du kan bruge i en senere jobsøgning. Vi gør opmærksom på, at dine omkostninger til visum, eventuel arbejdstilladelse, vaccinationer, fly og forsikring ikke er en del af prisen, og det derfor udelukkende er dit ansvar at sikre, at dette er arrangeret inden din afrejse fra Danmark. Save A Heart – By Committing Yours vil naturligvis stå til rådighed for at besvare alle dine spørgsmål, og da vi har en samarbejdsaftale med Kilroy, vil de ligeledes være behjælpelige med at arrangere dine flybiletter og forsikringer, hvis du ønsker det.