Sri Lanka

Sri Lanka, der ofte beskrives som en perle i det Indiske Ocean, er en lille ø med beliggenhed udenfor den sydlige spids af Indien. Landet er velsignet af en fantastisk natur, og har samtidig en historie som ligger mere end 3000 år tilbage. Sri Lanka var hårdt ramt af Tsunami i 2004, og har derudover overlevet en borgerkrig, som varede næsten 30 år. Befolkningen på Sri Lanka er yderst indbydende og berømt for deres store gæstfrihed. Du kan derfor være sikker på at blive inviteret til middag i det Srilankanske køkken, som er baseret på de friskeste ingredienser og duftende krydderier. Måltider bliver  lavet over åben ild, og er altid kogt med en god portion kærlighed.

Sputnik:

Sputnik børnehjem har beliggenhed i en meget smuk og fredelig landsby kaldet Kanumale. Stedet er omgivet af modne kokos træer, og ligger kun 6 km fra centrum af en af Sri Lankas største byer, Kurunegala. Børnehjemmet åbnede i november 2007, og giver et kærligt og sikkert hjem for ca. tyve piger i alderen 6 til 18 år. Pigerne er blevet forældreløse, forladte eller placeret på børnehjemmet på grund af forskellige sociale, kulturelle og økonomiske årsager. Hovedformålet med børnehjemmet er at beskytte og give næring til pigerne. Her hjælper man dem med at vokse op som glade, trygge, og veluddannede unge kvinder, således at de senere i livet er klar til at blive en del af det srilankanske samfund som uafhængige voksne.

 

Eksempler på arbejdsopgaver kan være; lektiehjælp, leg, underholdning og praktiske opgaver såsom madlavning og rengøring. Alle pigerne går i en skole, som ligger ca 1 km fra børnehjemmet, og hvis du har mod på det, kan du få lov til at hjælpe med undervisningen i løbet af dagen. Vi skal vide, om du ønsker at undervise, når du tilmelder dig.

 

Bemærk: Det er kun tilladt for kvindelige frivillige at arbejde på dette projekt. Der er skoleferie i December, April og august.

 

Vajira Sri

Vajira Sri børnehjem ligger i Pita Kotte, som er en anerkendt forstad til Colombo. Børnehjemmet blev etableret i 1983 for at give kærlig og sikker husly til ca. 100 børn, der blev fordrevet og forældreløse på grund af borgerkrigen på Sri Lanka. I øjeblikket har børnehjemmet mere end 100 forældreløse børn i alderen 3 til 18 år, og stedet betragtes i dag som værende det største børnehjem på Sri Lanka. Børnene kommer fra hele landet på grund af forskellige sociale problemer såsom krig, tsunami, børnemishandling og ubalancerede familie baggrunde. Lederne af børnehjemmet gør alt hvad de kan for at give børnene uddannelse, mad, husly og frem for alt den kærlighed, omsorg og sikkerhed, de fortjener.

 

Børnene går i skole, og derfor skal frivillige undervise i en nærliggende skole i løbet af dagen (ca. Fra kl. 8.30 – 12.30). Derudover kan arbejdsopgaverne bestå af lektiehjælp, sportsaktiviteter, leg, dans, sang og praktiske gøremål (eksempelvis rengøring og madlavning).

 

Både mandlige og kvindlige frivillige kan arbejde på dette projekt. Kvinder er dog ikke tilladt i drengenes soveområde, og mænd er ikke tilladt i pigernes soveområde. Bemærk at der er skoleferie i December, April og August.

 

The Sisters of the Blessed Virgin

Dette projekt har beliggenhed i Gampola som er et smukt område i bjerglandet ca. 15 km fra Kandy – den næststørste by på Sri Lanka.

 

The Sisters of the Blessed Virgin er et kloster med et tilhørende børnehjem som startede i 1952. Stedet giver et kærligt og sikkert hjem i et katolske miljø for mere end 50 piger i alderen 5 til 18 år. Derudover er der ca. 20 småbørn i alderen 0 – 4 (drenge og piger) Børnene er blevet forældreløse, forladte eller subsistensløse på grund af forskellige sociale, kulturelle og økonomiske årsager. Bemærk at antallet af børn kan variere på grund af løbende adoptioner o.l.

 

The Sisters of the Blessed Virgin har derudover en børnehaveklasse, som har 4 klasser. Hver klasse har omkring 35 børn i alderen 3 – 4 år, og det er nonerne, som opholder sig i klosteret, der underviser i børnehaveklasserne. De større børn går i én af to skoler, som ligger inden for gåafstand fra klostret. Der er nogle få af pigerne som er over 18 år, og de får en erhvervsuddannelse i klostret (eksempelvis indenfor syning, IT mm.)

 

Frivillige skal være med til at passe børnene, undervise i børnehaveklasserne og hjælpe børnene med at udvikle sig selv og deres talenter. Derudover kan du blive bedt om at hjælpe børnene med at tage bad, give dem tøj på og andre praktiske gøremål (eksempelvis rengøring).

 

Det er kun tilladt for kvindelige frivillige at arbejde på dette projekt.

 

Sandagala Special School

På denne skole arbejder frivillige med døve, blinde og mentalt retarderede børn. Der er i alt 130 børn i alderen 06 – 18 år. Omkring 100 af børnene bor på skoles indkvartering, mens de andre kommer fra fattige familier udefra. Børnene er meget talentfuld, og de er derfor gode til sport, kunst og kunsthåndværk. Som frivillige får du stor mulighed for at undervise i engelsk, kunst, sang og sport. Derudover kan du også spille fodbold, netbold og Cricket med børnene efter skoletid eller hjælpe dem med deres daglige gøremål.

 

Bemærk: Der er skoleferie i December, April og august.

 

Havskildpadder kombineret med undervisning:

Havskildpadder er kendt som et truede havdyr, og den sydlige del af Sri Lanka, der strækker sig fra Bentota til Tangalle, er kendt som et fristed for skildpadder. Om natten kommer havskildpadderne op på stranden, hvor de ligger deres dyrbarer æg. Disse bliver omhyggeligt indsamlet af lokale og flyttet til rugerier, hvor de er beskyttet mod rovdyr og eksport til udlandet. Når æggene klækkes, bliver baby skildpadderne omhyggeligt frigivet på stranden, hvorefter de selv finder tilbage til det Indiske Ocean. Du vil hjælpe til i rugeriet med at rengøre skildpaddernes bassin, fodre, overvåge skildpadderne. Havskildpadder ligger flest æg mellem november og maj.

 

Typer af havskildpadder:

  • Green turtle
  • Olive Ridley
  • Loggerhead
  • Hawksbill
  • Leatherback turtle

 

Kombineret med dette projekt vil du ligeledes blive bedt om at undervise i en nærliggende skole i løbet af dagen. Projektområdet er derfor et godt valg, hvis du har en interesse i at arbejde med både dyr og børn.

 

Bemærk:

  • Der er skoleferie i December, April og august.
  • Dette projekt kan KUN vælges, hvis det kombineres med ét eller flere af ovenstående projekter. Projektet er derfor ikke en del af nævnte kampagne.

– Hvis du tilmelder dig 2 destinationer, så giver vi en rabat på 2000 kr

– Hvis dit drømmeprojekt ikke er nævnt på listen, bør du kontakte os, så vi kan være behjælpelige med at finde en løsning til dig. 

Indkvartering

 

Indkvartering: Sputnik og Sandagala Special School

Frivillige kommer til at bo i et rent og pænt hus, som har beliggenhed lige ved siden af Sputnik børnehjem. Frivillige som skal til Sandagala Special School skal tage offentlig transport til/fra arbejde, men vil modtage nøje vejledning i dette ved ankomst. Huset har 4 store værelser, som kan deles af op til 3 personer. Der er to badeværelser med både varmt og koldt vand. Trådløst internet vil være tilgængeligt, men du skal selv medbringe computer. Morgen-, middags-, og aftensmad vil være inkluderet i prisen (7 dage om ugen)

 

Huset har et fuldt udstyret køkken så du kan lave din egen mad, te / kaffe osv. Myggenet og sengetøj vil være inkluderet, men du bør selv medbringe toiletartikler og købe toiletpapir o.l. Der vil være butikker inden for kort af stand.

 

Indkvartering: Vajira Sri

Frivillige kommer til at bo hos skolens leder og hendes familie, hvilket giver en ægte srilankansk oplevelse. Du skal forvente at dele værelse med én anden frivillige, og myggenet og sengetøj vil blive udleveret til dig ved ankomst. Internet vil ikke være tilgængeligt på indkvarteringen, men du kan eventuelt købe et USB stik med dette, hvilket er både billigt og forholdsvist effektivt. Derudover er der mange internetcaféer i Nugegoda og Pita Kotte, som er de nærmeste byer til dit projekt. Morgen-, middags-, og aftensmad vil være inkluderet i prisen (7 dage om ugen)

 

Indkvartering: The Sisters of the Blessed Virgin

Du får et simpelt værelse på klostret, hvor du vil have en din egen seng og der vil være et badeværelse i sammenhæng med værelset. Du skal forvente at dele værelse med én anden frivillig. Sengetøj vil være tilgængeligt, men du bør selv medbringe et myggenet. Der er internet på klostret, men ikke på værelserne. Morgen-, middags-, og aftensmad vil være inkluderet i prisen (7 dage om ugen)

 

Indkvartering: Havskildpadder:

Projektet har sit eget hus til frivillige, som ligger lige på den anden side af gaden. Du skal forvente at dele værelse med andre (max 3 personer). Der vil være trådløs internet på indkvarteringen (langsomt), men du bedes selv medbringe computer, hvis du har brug for dette. Der vil være små lokale butikker inden for gå afstand, hvor du kan købe de mest basale dagligdags goder. Den nærmeste by er 15 minutter væk med offentlig transport, og her vil du finde pengeautomater og større supermarkeder. Huset tilbyder myggenet og sengetøj, men du bør selv medbringe toiletartikler og købe toiletpapir o.l. Morgen- og middagsmad vil være inkluderet i prisen (mandag til fredag)

 

Sikkerhed

Når du rejser med Save A Heart – By Committing Yours vil din sikkerhed altid have den højeste prioritet, hvilket også er årsagen til, at vi personligt selv undersøger organisationerne før, vi udsender frivillige. Samtidig har vi sørget for følgende;

  • Du får en grundig introduktion, når du ankommer, således at du føler dig klædt på til projektet, der følger.
  • Din indkvartering er nøje udvalgt og godkendt af vores lokale medarbejdere, som har tidligere erfaringer med internationale frivillige.
  • Du vil konstant være omgivet af professionelle folk, som er til for at hjælpe dig.
  • Du bliver udstyret med et nødnummer, således du altid kan komme i kontakt med din lokale koordinator.

I Save A Heart – By Committing Yours vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at beskytte dig imod det værst tænkelige, men når man er ung, og rejser i et fremmed land, er man også nødt til at beskytte sig selv og ”huske hovedet” i alle situationer. For at gøre dit ophold så nemt som muligt, har vi nogle generelle tips, som vi anbefaler, at du følger;

 

I lufthavnen

  • Så snart du træder ind i ankomsthallen, vil der være rigtig mange lokale, som tilbyder at bære din baggage, men du bør aldrig overlade din baggage til fremmede, da dette nemt kan koste i mellem USD 10 – USD 50, og samtidig risikerer du, at vedkommende stjæler fra dig. Du bør aldrig medbringe mere bagage, end hvad du selv er i stand til at bære, og hvis du stadig har brug for hjælp, når du ankommer, anbefaler vi, at du spørger det lokale personale til råds.
  • Hvis du har brug for at ringe, skal du ikke gå i panik hvis din telefon ikke virker.  Du kan du søge hjælp på turistkontoret eller hos kundeservice i lufthavnen.
  • Opbevar alle dine vigtige dokumenter i din håndtaske, således at du ikke skal til at åbne din kuffert (-og vise alle dine værdier) i lufthavnen.

 

I offentligheden

  • Pas på din taske og hold den tæt ind til kroppen.
  • Undgå at tale i telefon mens du går på gaden, da dette stjæler din opmærksomhed, og herved glemmer du sandsynligvist at holde øje med, hvad der sker i dine omgivelser.
  • Lad være med at komme ud i et slagsmål. Hvis du ser nogle, der slås, eller hvis der er nogle, der vil slås med dig, så skal du omgående forlade området. Vi må desværre erkende, at menneskeliv i den 3. verden ikke altid har den samme betydning som i Danmark, så det er vigtigt, at du holder dig langt fra situationer, som kan bringe dig i unødvendig fare.

 

Transport

  • Så snart du sætter dig ind i en taxa, bør du låse dørene, lukke vinduerne og holde din taske i mellem dine ben. Hvis du beslutter dig for at åbne vinduerne, bør du være ekstra opmærksom og samtidig undgå at snakke i telefon, da forbipasserende nemt kan få fat i din taske eller din mobiltelefonen udefra.
  • Hvis du vil sidde bagpå en motorcykel, bør du altid bede chaufføren om at få en hjelm og samtidig sætte farten ned.
  • Når du rejser med offentlig transport, skal du aldrig vise dine dyre ejendele frem (computer, iPhone, iPod, iPad, penge osv.), men du bør altid have dem på dig og aldrig i din kuffert.
  • Inden du benytter dig af offentlig transport (motorcykler, tuk tuks, taxier osv.) er det en rigtig god ide at forhandle om prisen på forhånd, således at du ikke bliver snydt eller presset ud i ubehagelige situationer efterfølgende.
  • Pas på når du befærder dig i trafikken, husk sikkerhedsselen når du sidder i en bil og lad dig blive transporteret af de lokale, som kender vejforholdene i stedet for at transportere dig selv ved at køre i en lånt bil, knallert eller sågar cykel. Husk at se dig for flere gange før du går over gaden, og orienter dig om trafikken har venstre- eller højre kørsel.

 

Om natten

  • Du må aldrig gå alene om natten, eller så snart det bliver mørkt. Venligst bemærk, at du arbejder i et udviklingsland, du ser anderledes ud, og du kan være et meget let offer for nogle af de lokale, som har brug for kontanter.
  • Hvis du tager i byen sammen med dine venner, skal du huske at være mere forsigtig, end du ellers ville være derhjemme. Pas på hinanden og gå hjem sammen.

 

Euforiserende stoffer og alkohol

  • Euforiserende stoffer er strengt ulovligt, og vi skal gøre opmærksom på, at du i de fleste lande vil opnå fængselsstraf af flere års varighed, hvis du overtræder loven.
  • Det er tilladt at drikke alkohol i fritiden, men det er ikke tilladt at dukke op med tømmermænd eller lugte af alkohol i arbejdstiden. BEMÆRK: Vores samarbejdspartnere har tilladelse til at afvise dig fra dit projekt, hvis du er beruset i arbejdstiden.
  • Hvis du drikker alkohol, bør du kende sin egen grænse. Drik aldrig mere alkohol, end hvad du er i stand til at håndtere på egen hånd.

 

I weekenden

  • Hvis du tager på udflugt i weekenden, anbefaler vi, at du informerer vores lokale samarbejdspartner eller din værtsfamilie og holder dem opdateret undervejs.

 

Penge og kreditkort

  • Medbring altid minimum to kreditkort hvoraf du anbringer det ene godt gemt i din kuffert, og det andet holder du tæt til kroppen. Det er rigtig surt at stå i udlandet uden at være i stand til at hæve penge, og det kan være virkelig besværligt og tidskrævende at få overført penge fra Danmark til en lokal bank på destinationen.
  • Opbevar aldrig dine penge eller kreditkort i dine lommer.
  • Det er altid en fordel at medbringe en lille sum kontanter (USD), når du rejser, og vi anbefaler, at du medbringer minimum USD 200.

 

Pas og visum

  • Husk at ansøge om visum hjemmefra, hvis det er krævet (www.um.dk), da det ikke er sjovt at blive sendt hjem igen grundet manglende visum.
  • Forsøg aldrig på at få et visum uofficielt i lufthaven. Når du har betalt for dit visum, bør du bede om at få en kvittering.
  • I dagligdagen bør du altid have dit pas / en kopi af dit pas med dig. Politiet har til hver en tid ret til at stoppe dig, og i en sådan situation skal du være i stand til at kunne identificere dig selv.

 

Forsikring

  • Det er udelukkende dit ansvar at sikre, at du har den rette forsikring både før og under projektets forløb.
  • Vær opmærksom på, at Save A Heart – By Committing Yours ikke er i stand til at hjælpe dig, hvis du kommer ud i en situation, hvor du har brug for at søge erstatning, og du bør derfor altid ringe direkte til dit forsikringsselskab.

 

Donationer

  • Alle donationer er meget velkomne, så hvis du har noget, som du gerne vil donere, bør du helt sikkert tage det med dig.
  • Vi fraråder alle vores frivillige at donere penge, da der aldrig stilles sikkerhed for, hvordan pengene reelt set bliver brugt. Hvis du har nogle ekstra penge, som du ønsker at donere, er det bedre at se, hvad projektet specifikt har brug for, og herefter bruge dine penge til dette formål. Eksempler kan være blyanter, bøger, medicin, tæpper, tøj osv. Stort set alle materielle goder kan købes under dit ophold.

 

Kulturchok

  • De fleste oplever at blive ramt af en form for kulturchok, når de ankommer, og dette er altså helt normalt, så giv dig selv god tid til at vænne dig til de nye omgivelser, kulturen, menneskerne, maden og ikke mindst dit projekt. Den første uge vil du sandsynligvis føle dig på meget usikker grund, men allerede ugen efter, vil du begynde at være mere afslappet. Det er vigtigt at du holder fokus på, hvorfor du er taget af sted, og at du ikke giver op allerede efter de første par dage. For at holde dig selv aktiveret, bør du begynde at studere sproget, stille spørgsmål, lytte til historier og virkelig forsøge at involvere dig selv så meget som muligt. De lokale er altid søde og ikke mindst hjælpsomme, og de vil meget gerne lære dig at kende, hvis du giver dem lov.

 

 

 

Længde Havskildpadder Vajira Sri og Sisters of the Blessed Virgin Sputnik og Sandagala Special School
2 uger kr 6.000
3 uger kr 7.100 kr 8.900 kr 9.400
4 uger kr 7.900 kr 9.700 kr 10.200
5 uger kr 10.400 kr 11.100
6 uger kr 11.200 kr 12.200
7 uger kr 11.900 kr 12.800
8 uger kr 12.800 kr 13.800
9 uger kr 13.500 kr 14.700
10 uger kr 14.300 kr 15.500
11 uger kr 15.000 kr  16.300
12 uger kr 15.700 kr 17.200

 

Inkluderet i prisen:

  • Informationsmateriale om det projekt og land som du er blevet tilmeldt
  • Svar på dine spørgsmål inden du forlader Danmark. Vi besvare alle E-mails inden for 24 timer på almindelige hverdage.
  • Vores lokale samarbejdspartner tager i mod dig i Colombo Lufthavn, og hjælper dig hen til din indkvartering.
  • Informationsmøde og orientering ved ankomst
  • Indkvartering hos en værtsfamilie eller i et fælleshus
  • Måltider
    • Humanitære projekter: Morgen-, middags- og aftensmad, 7 dage om ugen
    • Havskildpadder: Morgen- og middagsmad, mandag til fredag
  • 24 timers støtte og nødhjælp fra vores lokale samarbejdspartner.
  • Et dansk nødnummer så du og din familie altid kan komme i kontakt med en dansktalende medarbejder fra Save A Heart – By Committing Yours.
  • En destination som er grundigt undersøgt inden din ankomst. Vi besøger alle vores destinationer, inden vi sender frivillige ud til dem.
  • Et bevis for dit ophold som du kan bruge i en senere jobansøgning.

 

Ikke inkluderet i prisen:

  • Flybilletter t/r Colombo lufthavn
  • Forsikringer
  • Lokale transporter på Sri Lanka
  • Visumgebyrer
  • Vaccinationer

Hvorfor betale for at lave frivilligt arbejde i udlandet?

Rigtig mange mennesker bliver overrasket over, at det koster penge at arbejde som frivillig i udlandet, men hvad du måske overser, er de omkostninger, der er med til at forme dit projekt samt indholdet i dette. Save a Heart – By Committing Yours tilbyder et fuldt program, som indeholder mange omkostninger til eksempelvis mad, bolig, introduktion, overførsel af penge i mellem landegrænser samt den arbejdskraft, der ligger bag hele planlægningen. Derudover er der mange administrative omkostninger ved at drive en virksomhed såsom vedligeholdelse, marketing (online/offline) og kommunikation med de lokale organisationer og ikke mindst med dig på både e-mail og telefon. Derudover skal vi betale dansk skat og moms samt foretage internationale rejser til at overvåge projekter og deltage i lokale møder med vores samarbejdspartnere.

 

Du er altid meget velkommen til at sammenligne vores priser med andre danske udbydere indenfor frivilligt arbejde. 

Vores krav til dig

  • Du skal være minimum 18 år, når du starter dit projekt.
  • Du skal have et godt helbred.
  • Du skal kunne fremvise en ren straffeattest, som kan afhentes gratis ved dit lokale politi.
  • Inden du rejser, skal du kunne fremvise dokumentation for en gyldig rejseforsikring

Startdato

Første og tredje mandag i hver måned med ankomst om søndagen

 

Områder for vores projekter:

Kandy, Colombo og Kurunegala.

 

Ankomst lufthavn:

Colombo Lufthavn

 

Møntfod: 

Sri Lanka Rupees

 

Sprog:

Sinhala (officielle og nationale sprog) og tamilsk (nationale sprog).

 

Største religion:

Buddhisme

 

Elektricitet:

I Sri Lanka benytter man 230V. Du kan se et eksempel på et strømstik HER

 

Telefon:

Det er muligt at købe et lokalt simkort til din telefon, når du ankommer. Derudover kan det være en god ide at downloade diverse apps, så du kan kommunikere med din familie og venner derhjemme. Det kan blandt andet være Line, Whatsapp, skype o.l.

 

Internet:

Der vil være internet på stort set alle vores indkvarteringer i Sri Lanka, og derudover vil der også være internetcafeer ude i byen.

 

Flybilletter

Uanset hvilket projekt du vælger, er dine flybilletter ikke inkluderet i prisen. Save A Heart – By Committing Yours har en tæt samarbejdsaftale med Kilroy, som kan skræddersy dine flybilletter, således de matcher dine rejsebehov – Men altså kun hvis du ønsker det.  Du får samtidig mulighed for at købe en fleksibel billet, hvor du gratis kan ændre den før udstedelse og herefter imod et varierende gebyr alt afhængigt af, hvilken destination det drejer sig om.

 

Rejseforsikring

Din rejseforsikring er ikke inkluderet i prisen, og det er udelukkende dit ansvar at sikre, du har den rette forsikring både før og under projektets forløb. Vi ved, fra erfaring, at nogle af vores frivillige allerede har en årlig rejseforsikring, som kan dække under et ophold i udlandet, og vi syntes ikke, at du skal ’tvinges’ til at betale for at blive forsikret igennem os, hvis din egen forsikring allerede er gældende. Når du skal arbejde som frivillig i udlandet, er det dog meget vigtigt, at du tjekker, at din forsikring dækker i det land, du rejser til, de aktiviteter du foretager dig, samt for hele perioden du er væk. Vi anbefaler altid, at du bestiller din rejseforsikring minimum 2 måneder før afrejse, så du ikke risikerer at komme afsted uden dækning, da du også skal tage hensyn til behandling af din ansøgning.

 

Du kan kontakte Kilroy VIP, hvis du ønsker et uforpligtende tilbud på dine flybilletter og forsikringer. Alt hvad du skal gøre, er at nævne os som din reference, og så hjælper de med at finde den bedste løsning.

 

KILROY VIP

Maj Fjord

E-mail: vip@kilroy.dk

Telefon nr.: +45 70 80 81 34

 

Husk at du ikke skal købe dine flybilletter eller forsikringer, før vi har bekræftet din tilmelding.

 

Pas og visum

Gældende for alle vores projekter er, at dine visumomkostninger ikke er inkluderet i prisen. Det er derfor dit ansvar at sikre, du har det rette visum under projektets forløb, og at dit pas er gældende efter destinationslandets forskrevne regler. Vi hjælper naturligvis meget gerne med eventuelle spørgsmål, men henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside som følger;

  • Klik ind på hjemmesiden; www.um.dk
  • Klik på ’Rejse til udlandet’
  • Klik på ’Pas og Visum’
  • Find din destination under fanebladet; ’Udenlandske pas- og visumregler’

 

Vaccinationer

Inden du forlader Danmark, skal du være sikker på, at du har alle de nødvendige vaccinationer, således du undgår at blive alvorligt syg, når du er i udlandet. Vi anbefaler, at du benytter Danske Lægers Vaccinations Service (www.sikkerrejse.dk), hvor du både kan booke en tid og samtidig læse om hvilke vaccinationer, der er relevante for dig og dine destinationer. Danske Lægers Vaccinations Service giver 10 % rabat til alle studerende, og hvis du er medlem af Danmark, får du et tilskud på 50 % af de afholdte udgifter til vaccinationen.

 

Valuta

Du behøver ikke nødvendigvis at veksle dine penge hjemmefra, da der normalvis altid vil være en hæveautomat i ankomstlufthavnen. Vi anbefaler alligevel, at du veksler lidt hjemmefra, så du har en back-up til dit ophold i tilfælde af, at du mister dit kort, eller hvis hæveautomaten ikke virker.

SriLanka

 

Sri Lanka
Ekstrem fattigdom 4,1 %
Befolkning som lever i slum i byerne N/A
Børnedødelighed 10 ud af 1000
Undervægtige børn 21,6 %
Analfabetisme 91,2 %
Børn der gennemfører grundskolen 96,6 %
Udbredselse af HIV (15-49år) 0,1 %
Forventet levealder 75 år

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

“Hvad skal jeg gøre – hvor skal jeg dog gå hen nu?”
“Hvor vil du hen?” spurgte Filurkatten.
“Det ved jeg ikke”, sagde Alice.
“Jamen så er det jo nemt nok, fordi så er alle veje jo lige gode,” svarede Filurkatten.

– Uddrag fra Alice i Eventyrland

 

Når du rejser med Save A Heart – By Committing Yours kan du vælge imellem mange forskellige destinationer, som er fordelt ud over Asien, Afrika og Sydamerika. Det er altid svært at vælge, hvilket land man skal rejse til, og vi hjælper naturligvis gerne med gode råd og vejledning, men du bør ligeledes også selv gøre dig nogle overvejelser forinden;

  • Hvorfor vil jeg gerne arbejde som frivillig i udlandet?
  • Hvad vil jeg gerne have ud af mit ophold?
  • Hvad vil jeg gerne arbejde med?
  • Skal det frivillige arbejde være relevant i forhold til min uddannelse?
  • Hvor lang tid vil jeg gerne af sted?
  • Har jeg nogle begrænsninger i forhold til mit budget?

Hvis du ønsker at blive oplyst omkring de enkelte lande, henviser vi til Globalis via hjemmesiden www.globalis.dk. Her kan du læse om landebeskrivelser, fakta og statistikker samt sammenligne nogle af de lande, som du har med i dine overvejelser. Når du har booket dig ind på et af vores projekter, kan det være en fordel at købe en Lonely Planet, nærmere betegnet som ’Bibelen’ for backpackere. Prisen varierer alt efter, hvilken destination du rejser til, og om du ønsker bogen tilsendt via post eller til din e-mail som PDF fil.

 

Bøgerne kan købes på www.lonelyplanet.com/GuideBooks