Trine, sygeplejerske

j_e1369153546413
Fra Silkeborg til Uganda.

Du skal ikke tænke, du skal gøre. Sluk for savanneprogrammet og rejs med Save A Heart til Uganda. Giv en hjælpende hånd, hvor det virkelig batter!

Af: Michael Leander Bech Særkjær

I den ugandiske by, Jinja, står det unge par Zaihna og Neto, og koger grønne bananer og laver majsbrød.  Denne dag kunne være ligesom så mange andre, men er derimod helt specielt. De næste fem uger bliver de nemlig et par familiemedlemmer rigere. To frivillige fra Danmark, Trine Gejl Hartvigsen og Sascha Sidelmann Lykke, der henholdsvis er færdiguddannet som sygeplejerske og pædagog, har indlogeret sig hos familien i den næstekærlige og gode sags tjeneste.

En rejsepartner kan nogle gange være en fordel

”Jeg vil egentlig rejse alene til Asien, der har jeg rejst meget, og det kender jeg. Men det passer tilfældigvis med, at Sascha bliver færdig med pædagoguddannelsen, og hun er fast besluttet på Afrika. Første idé er Ghana, men der skal være valg inden længe, så vi rejser med Save A Heart til Uganda i stedet, hvor der heldigvis også er mulighed for at bo sammen,” siger Trine, der arbejder på Silkeborg Sygehus ved medicinsk modtagelse. Hun fortsætter: ”Det er godt at have en at rejse med. Imens Sascha er på børnehjemmet, er jeg jo på hospitalet, hvor man godt kan opleve nogle lidt barske ting, og selvom jeg snakker rigtig godt med Zaihna og Neto, så er det bare rart at have en ven med samme kulturforståelse.”

Et bredere perspektiv

”Lige da jeg kommer hjem, er jeg faktisk lidt sur. Man føler hurtigt, at danske patienter kræver utrolig meget, men efter et besøg i Uganda, så ved man jo godt, at mange ikke er så syge. Turen giver én et bredere perspektiv. Hvis jeg kan mærke, at mine kollegaer er

stressede, så er jeg efter min rejse bedre til at bevare roen.” Hun fortæller om arbejdsgangen, og at hospitalets ressourcer ikke kan sammenlignes med et dansk hospital: ”Uganda er et korrupt land, der derfor ikke kun har brug for penge, men også arbejdskraft og andre arbejdsgange,” understreger Trine.

Besøg en verden du kun ser på TV

”Det var en kæmpe del af turen at få lov til at bo lokalt og se, hvordan en engelsktalende, ugandisk familie lever og opleve den del af kulturen, og rent faktisk er vi stadig i kontakt med dem. Det var som om, vi var taget fra en verden og sat ind i anden, som man normalt kun ser på fjernsyn.” siger Trine med forundrende stemme, og fortsætter: ”Folk herhjemme spørger selvfølgelig ind til, om det har været hårdt, men på trods af de barske oplevelser, som jo hører et hospital til, så husker jeg kun rejsen med Save A Heart som en positiv oplevelse. Jeg anser virkelig Uganda, som et fantastisk land at besøge. Det er helt vildt sikkert, man frygter lidt i starten at gå ud om natten, men der sker ingenting, for folk respekterer hinanden – og os.”

IMG_6181
IMG_6264