Sara Tatiane Schwarts

Various_Programs_9
Et glædeligt gensyn med Caracas. Sara Tatiana, der normalt studerer på CBS havde fri et semester og tog tilbage til sit hjemland for at lave det, der interesserer hende – frivillige interesseorganisationer.

”Jeg havde et frit semester, fordi jeg havde haft de kurser, der blev gennemgået på CBS. Det betød, at jeg kunne rejse rundt, og da jeg boede i Venezuela, da jeg var mindre, syntes jeg, at det var nærliggende at tage tilbage for at se, hvordan tingene havde ændret sig fra børneøjne til virkelighed. Da jeg var barn, boede jeg godt nok i hovedstaden Caracas, hvor jeg denne gang tilbragte tiden i Santa Elena de Uairén, som en noget mindre by i det sydlige Venezuela,” Siger Sara Tatiane Schwarts, der studerer erhvervsøkonomi og organisations-kommunikation på CBS i København.

Jeg ville have hænder i jorden

”Opholdet havde som sådan ikke noget med min uddannelse at gøre. Men jeg interesserer mig rigtigt meget for frivillige organisationer, så det var langt fra irrelevant arbejde, som jeg udførte – i og med at jeg arbejdede i en interesse-organisation. Jeg tog derned med det formål ikke at lave organisatorisk, udviklende arbejde, da jeg har lavet rigeligt af det herhjemme. Derimod ville jeg gerne lære kulturen at kende og komme i kontakt med befolkningen, så jeg valgte et program, der gjorde, at jeg kom til at arbejde praktisk med børn og unge, som var i et specielt område. Vi lavede alle mulige sociale aktiviteter med dem, og jeg startede også et engelskhold op sammen med en anden frivillig.”

Skolen som det eneste alternativ

”Jeg ville som sagt gerne til Venezuela for at få hænderne ned i jorden, og for en gangs skyld prøve at være den udførende rolle frem for den planlæggende, men naturligvis lærte jeg også en del af, hvor det kan påvirke en organisation, når nye mennesker kommer til eller omvendt. Organisationen arbejdede for en god sag, hvor der primært blev lagt vægt på socialt arbejde for at forbedre børns og de unges vilkår, der ellers kun har skolen som det eneste alternativ. På trods af, at jeg kom til at arbejde meget mere, end der egentlig var blevet mig pålagt fra starten, så havde jeg også nok at se til i fritiden. Jeg boede på et hjem med en masse andre unge europæiske mennesker, hvor vi var ude at se på byen, havde spanskundervisning, spillede spil – og hvad man nu ellers laver, når man bor en masse unge mennesker sammen.”

Lave forventninger og positiv oplevelse

”I weekenderne kunne man tillade sig at tage på lidt længere ture, hvor vi var ude at se lidt af den virkeligt kønne, venezuel anske natur med floder og vandfald. Senere tog jeg med nogle andre frivillige til Salto Ángel, som er det højeste vandfald i verden. Jeg havde også nogle enkelte dage i Caracas, hvor jeg naturligvis var en smule nervøs, inden jeg skulle genbesøge byen, og det skyldes simpelthen, at den er så korrupt og kriminel. Men alt gik som planlagt, og jeg havde et par dejlige dage i byen. Jeg er i hvert fald fast besluttet på, at jeg skal tilbringe længere tid i denne by, næste gang jeg skal dertil. Jeg havde fået mange advarsler og løftede pegefingre, inden jeg tog hjemmefra, fordi Venezuela er et farligt land. Men i bund og grund var jeg meget positivt overrasket over hele opholdet og de oplevelser, som jeg fik. Jeg tror selv det skyldes, at jeg ikke havde gjort mig de store forventninger, inden jeg tog af sted, og at folk var rare og imødekommende – på trods af, hvad jeg havde hørt.”

Foundations_Grounds_Impression_14