”Vi var tre piger, der tog af sted sammen, og den ene læser til socialrådgiver. Vi vidste også fra starten, at vi gerne ville arbejde med mennesker, så det var egentlig mest hendes idé, at vi skulle arbejde på et redningscenter for børn, som vi fandt gennem Save A Heart. På den måde kunne hun få noget erfaring, der supplerede hendes arbejde – og vi to andre fortryder det absolut ikke. Vi havde aftalt på forhånd at skrue forventningerne ned, så vi gik til det med et åbent sind. Derfor blev vi både positivt overrasket, både over hvordan institutionen fungerede, men også på baggrund af de arbejdsopgaver vi fik undervejs.  Normalt arbejder jeg som revisor hos Deloitte i København, så det var en helt anden hverdag, der mødte os, da vi ankom til vores projekt i Naivasha i Kenya, hvor vi arbejdede i fire uger,” siger Sara Laursen.

”Redningscentret håndterer misbrugte og udsatte børn. Børnene, der varierer i alderen 1-18 år, bliver anbragt på centret midlertidigt, hvor man så herefter finder ud af, hvad der skal ske med dem i fremtiden. Nogle børn var blevet efterladt af deres forældre, og andre var blevet misbrugt fysisk, seksuelt og psykisk. Så det var nogle tragiske skæbner, vi arbejdede med, hvilket både gjorde jobbet hårdt og på samme tid meget livsbekræftende. Da institutionen fungerede lidt som en ventezone, så måtte ingen af børnene forlade centret, da nogle ventede på at komme hjem, i fængsel eller for retten. Vores arbejdsopgaver gik derfor ud på at arrangere aktiviteter inden for væggene. Det kunne være alt lige fra leg og spil til de yngre med Lego-klodser og undervisning til de lidt ældre.”

”Efter mørkets frembrud er det ikke sikkert at gå rundt uden for, så man må tage sine forholdsregler og holde sig inden døre. Det resulterede ofte i, at vi spadserede rundt i byen og besøgte markeder og lignende, når vi fik fri og så vendte næsen hjemad. I weekenderne derimod var vi på diverse safariture, og vi var også i en lokal kirke en enkelt søndag. Det er lidt af en oplevelse! Det foregår, som man kun ser det på film – alle er nydeligt påklædt, man står op og synger, klapper, smiler og griner i ægte gospelstil – ja faktisk det stik modsatte af, hvad vi er vant til herhjemme.”

”Rejsen har givet mig meget på trods af, at jeg arbejder inden for et andet erhverv til dagligt. En ting er, at man virkelig værdsætter, hvor godt vi har det her i Danmark, men noget helt andet er det venskab, man får opbygget eller styrket undervejs. Vi var som sagt tre piger af sted, der har kendt hinanden længe, og vi har alle valgt at uddanne os inden for forskellige områder. Derfor styrkede det virkelig venskabet lige pludselig at være i samme båd alle sammen og se, hvordan vi reagerede forskelligt i pressede situationer. På den måde lærte vi utrolig meget af hinanden, men vi lærte jo også utrolig meget af selve redningscentret, som husede nogle sørgelige skæbner, som på den ene eller anden måde formåede at overvinde fortiden, til fordel for smil og leg i solen.”