Marloes, Pædagog

DSC_1823
Tanzania kan også bruges til praktikophold.

Frivillighed og praktik går fint hånd i hånd – det har 2 pædagogstuderende fra Peter Sabroe/VIA University College oplevet.

25-årige Marloes de Sain og studiekammeraten 26 årige Mette Louise Edge Svendsen, begge pædagogstuderende på 6. semester fra Peter Sabroe/VIA University College i Århus, har lige overstået et 5 måneder langt praktikophold i Moshi i Tanzania. Her høstede de rigelige erfaringer.

”Mange studerende, der er på 3. eller 6. semester, vælger at tage i udenlandspraktik i lande som Filippinerne, Thailand eller et andet sted i østen.  Vi besluttede os for et helt anderledes og specielt ophold. En dag fandt vi tilfældigvis en flyer fra Save a Heart – by Committing Yours, der kunne tilbyde lige netop det, vi søgte. Afrika, nærmere betegnet Tanzania, som har et projekt, der lige var i tråd med vores målgruppe, nemlig piger i alderen 9-16 år, der har oplevet omsorgssvigt og overgreb af forskellig karakter.  Vi planlagde turen 6 måneder forinden ud fra, at vi skulle virke på en landsbyskole med 40-50 pigebørn. Ved ankomsten havde disse forhold ændret sig markant. Nu var der tale om 200 børn, både drenge og piger. Det kom som noget af en overraskelse for os.”

Efter at have sundet sig ovenpå de nye forhold de skulle arbejde under, fik de anlagt en mere eksperimenterende strategi. Som støtte havde de dog en engelsk vejleder på skolen, der kunne bistå med råd.  ”Det var lidt af en udfordring for os. Samtidig skulle vi også lige akklimatisere os rent personligt.”

”Vi fik vores egen gruppe.”

“Vi var egentlig tilknyttet en klasse med 50 børn, men fik lov til at tage en gruppe ud bestående af 8-10 piger og drenge. I starten af vores praktik havde vi udarbejdet forskellige læringsmål, vi skulle opfylde, tillige med det at anvende fokuspunkter og bruge pædagogiske redskaber,” siger Marloes, der har linjefagene SKB, hvilket står for Sundhed, Krop og Bevægelse. Marloes’ kæreste, der besøgte hende for at fejre hendes 25-års fødselsdag, medbragte bl.a. bolde indkøbt af Marloes’ mor til brug i undervisningen. Disse skulle anvendes for at styrke børnenes grovmotoriske evner, der er vigtige for senere indlæring og udvikling i livet.

Marloes er af den mening, at man må tilpasse sig de forhold og ressourcer, der findes på stedet. ”Det bliver man faktisk kreativ af. Det kan ikke nytte noget, at man sender børn ud for at løbe mange kilometre i hård varme for at træne dem. I stedet fandt vi eksempelvis på at opsætte spande i forskellige afstande. Eleverne fik så til opgave at forsøge at ramme disse spande, så man kunne observere den enkeltes kompetencer.”

”Børnene var søde. De ville alle gerne have opmærksomhed og kærlighed, og da vi havde vores egen lille gruppe, kunne vi give hver enkelt individuel undervisning og vejledning. Der var især en lille dreng, lettere handicappet med klumpfødder, der ville have været overladt til sig selv, hvis ikke vi havde taget os af ham. Vi lærte børnene fællesskab, og at man godt kan omgås uden at være grove mod hinanden. Vi gik imellem, og snakkede både med de andre undervisere og børnene. Når forløbet gik i den forkerte retning, f.eks. hvis de slog hinanden, gav vi dem alternativer. Vi fik rigtig afprøvet vores egen undervisning og kunne både se og mærke, at der over tid skete en positiv udvikling i gruppen.”

Mens Marloes og Mette Louise var der, blev børnene testet med en form for eksamen ca. én gang om måneden. Det viste sig, at deres gruppe med individuel læring klarede sig markant bedre end de øvrige børn, der havde gennemgået en fælles indlæring. ”Det var en meget stor tilfredsstillelse at se så klare resultater på så kort tid – og at vores pædagogiske redskaber virkelig nytter. Det giver også stof til eftertanke.”

DSC_0363
DSC_0587
DSC_0662

”Og så besteg vi et bjerg!”

Inspireret af bedriften med at føre deres gruppe til en bedre eksamen besluttede de sig også for noget helt andet. I maj arrangerede 4 frivillige fra deres hostel i Moshi en bjergvandring til toppen af Kilimanjaro. Marloes og Mette Louise  tog  med. ”Vi ville have den succes med hjem. Det var en hård tur, men alle pengene værd da vi til sidst stod på toppen i klart vejr og betragtede landskabet for vores fødder. Det var et betagende syn, og der var noget symbolsk over det!”

Inden afrejsen fra Danmark havde der været mange praktiske og personlige overvejelser omkring opholdet: ”At blive kastet ud på dybt vand, hvor rutiner ellers kan være trygge for én, er noget af en udfordring. Man finder ud af, at det eneste trygge og konstante, der i virkeligheden findes, er kaos, som man ingen kontrol har over alligevel. Det gør, at man lettere kan give slip på noget af sit eget indre, når man erkender dette. Det gør også, at man hurtigt bliver selvstændig og opnår en sund egen disciplin. Lige noget for en Peter Sabroe pædagogstuderende”, siger Marloes med glimt i stemmen, der syntes, hun har fået rigtig meget ud af opholdet, således at hun i fremtiden er bedre rustet til at træffe positive valg.

Efterrationalisering

”Nu holder jeg sommerferie for at puste lidt ud. Jeg har lige været et smut i Amsterdam for at besøge familie, og så arbejder jeg pt. som prinsesse i Legoland. Derefter skal jeg i sommerhus. Efter sommerferien skal jeg starte bachelorskrivning på 7. semester omkring omsorgssvigtede og socialt udsatte børn og unge. Tanzaniaturen har derudover været medvirkende til, at jeg nu endelig har besluttet mig for at flytte til København og læse til kandidat i pædagogisk psykologi på Københavns Universitet.”

”Mette Louise og jeg søgte om legater og fik hver ét på 14.000 kr. Disse midler var med til at gøre opholdet økonomisk lettere for os, når vi skulle være der så længe. Jeg kan kun opfordre andre til at gør det samme – og også at drage ud, som vi gjorde. Det er det fedeste, jeg har gjort, men man skal virkelig vide, hvad man vil med det. I mit tilfælde var det at vokse som menneske samt prøve de faglige redskaber af, jeg har lært i Danmark for at se, om disse kunne implementeres i et andet land. Der har både været op- og nedture, men i sidste ende må man sige, at opholdet har været noget af en succes”