”Da jeg var blandt de yngste ved semesterstart, så skulle jeg først begynde i februar. Det gjorde, at jeg havde et halvt år mere, som jeg egentlig ikke havde kalkuleret med. Så jeg synes, det var en god og impulsiv idé at tage til Kenya. Det skyldtes også lidt, at en af mine gode veninder, der har besøgt Tanzania, sagde, at Afrika virkelig skal opleves. Derudover så tiltalte det frivillige arbejde på børnehjemmet og feeding- projektet mig utroligt meget. Hvis man sidder og overvejer at tage til Kenya – så gør det! Det er samtidigt en meget tryg rejseform, fordi du er knyttet til en værtsfamilie, hvilket jo ikke er tilfældet, hvis man f.eks. vælger at backpacke. Kenya er en fed udfordring, og det er en oplevelse for livet!” udtaler Marianne Majgaard Thyssen, der snart påbegynder medicin-studiet i Århus.

”På feeding-projektet, der også er en form for nursering school, gik det ud på at lege og undervise børnene. Mit ophold kolliderede med børnenes sommerferie, så i slutningen af mit ophold var der ikke så meget at lave på feeding-projektet. Så jeg kom til at arbejde på børnehjemmet både om formiddagen og om eftermiddagen. Jeg håber og tror på, at de to steder, jeg har arbejdet, har sat gang i en positiv udvikling og medvirker til at give børnene en lysere fremtid. Alternativet er, at børnene ikke får mad og undervisning – løber rundt i gaderne og ikke bliver stimuleret på de rigtige måder. Jeg lavede selvfølgelig andet end at arbejde. Jeg var også på safari og inde i Nakuru, som er Kenyas hovedstad, hvor vi mødtes med nogle andre volontører. Jeg var også ude på nogle lange vandreture, hvor vi oplevede Kenyas strengeste levevilkår, og på et tidspunkt kom vi forbi Karen Blixens farm, den der bliver beskrevet i ’Mit Afrika’.

”Kenya er et af de mest korrupte lande i verden. Det kommer især til udtryk på den måde, hvorpå kenyanerne gerne vil fremstille et positivt billede ud ad til og til landets turister og besøgende. Et godt eksempel er, at forældrene sender deres piger til frisør, se de får friseret og sat deres hår, så de ser pæne ud – i stedet for at bruge pengene, så de kunne komme i skole. Det undrer man sig lidt over. Det er naturligvis heller ikke sådan i hele Kenya, da landet består af utrolig mange samfundslag, hvor nogle har råd til væsentligt mere end andre.  To måneder i Afrika er i bund og grund en kæmpe oplevelse, ikke kun fordi det sætter tingene i perspektiv, når man kommer hjem, men også fordi man selv får så meget ud af at give en lille smule – her tænker jeg især på, hvor meget man udvikler sig på det personlige plan.”