Louise, Sygeplejerske

Louise_490x270

Louise er ved at færdiggøre sin sygepleje-uddannelse. Hun rejste til Ghana for at hente inspiration til opgaven og kom samtidig endnu tættere på livsdrømmen.

Af: Michael L. Bech Særkjær

”Til dagligt læser jeg til sygeplejerske på Metropol i København, og jeg er faktisk meget snart færdig. Rejsen til Ghana skulle medvirke som inspiration til min bachelor-opgave. Jeg var af sted i seks uger, hvor jeg nåede at arbejde som frivillig to forskellige steder. De første tre uger var jeg på et hospital i Mampong, og de næste tre var jeg på en fødselsklinik ca. 10 min. derfra på gåben. Mit ophold blev arrangeret af Save A Heart, som sørgede for at jeg boede hos en værtsfamilie i byen Nsuta. Dette var en rigtig god beslutning og oplevelse, da jeg stadig har kontakt til både familien og nogle af de andre volontører, som boede der,” Siger Louise Bryan Skov.

Det ghanesiske sundhedsvæsen

”Jeg rejste alene, og det tror jeg var med til at skabe højere ambitioner, jeg følte i hvert fald, at jeg var mere på. Jeg spurgte altid på hospitalet og fødselsklinikken, om der var noget, jeg kunne hjælpe med. Det gjorde jo også, at jeg fik mere ansvar og nogle spændende og grænseoverskridende arbejdsopgaver, som jeg ikke havde fået, hvis jeg havde forholdt mig passiv. Når man er frivillig, så kan vælge at sidde og kigge på en stol – eller man kan søge efter arbejdsopgaverne selv. Når man arbejder indenfor det ghanesiske sundheds-væsen, så begynder man virkelig at værdsætte den velfærd, vi har herhjemme. Da der ikke er de samme ressourcer, så anvender man også nogle andre tilgange til forskellige ting, hvilket man virkelig lærer af – og så lærer man jo samtidig en helt masse om landets kultur!”

Et klart svar i skolegården

”Som sagt, så fik jeg betroet et temmeligt stort ansvar. Jeg prøvede f.eks. gentagne gange at sy et kejsersnit sammen og holde helt nyfødte spædbørn. I Danmark skal man være behandlersygeplejerske, have en doktorgrad eller jordemoruddannelse for at gøre disse ting. Det var en kæmpe oplevelse – jeg blev aldrig gemt væk, men de ansatte på fødselsklinikken ville virkelig gerne have, at jeg var med til operationerne – det var så fedt! En anden gang skulle jeg og en medicin-studerende tage blodprøver for Mampong Hospitalet af samtlige børn på en hel skole. Det inkluderede ca. 100 ghanesere, som vi skulle undersøge for hepatitis b. Vi sad ved et bord i en uhygiejnisk, blæsende skolegård med ganske få midler og skulle give den enkelte patient positive og negative svar. Vinden gjorde, at mange af blodprøverne blæste væk, og vi havde ikke nåle nok, så det var ikke alle, der kunne blive undersøgt – et scenarium, der aldrig ville ske i Danmark, men som er hverdag i Ghana.”

Dér hvor de andre ikke er

”Man skal tage til Ghana, fordi det udvider ens perspektiv betragteligt, og fordi man lærer utrolig meget om sig selv, og hvad man selv er i stand til. Alle de her hektiske oplevelser, har i hvert fald givet mig blod på tanden. Min drøm er at blive en sygeplejerske, der ikke er låst fast til ét hospital, selvom det nok er nødvendigt lige her de første par år. Men ude i fremtiden, der ser jeg gerne mig selv hos Røde Kors eller Læger Uden Grænser, hvor man kan hjælpe til og gøre en forskel i nogle af verdens fattigste lande. Jeg er ikke typen, der skal sidde fast et sted, jeg skal derimod ud og se verden og hjælpe til dér, hvor andre ikke er.”

Du kan se flere billeder her