Jane, Statskundskab

IMAG0960_490x270

Jane greb den sidste chance for et udlandsophold, inden hun skulle påbegynde sit speciale. Rejsen blev mere relevant, end hun havde forudset.

”Da jeg valgte at rejse til Cambodja, var det af ren og skær lyst – samt muligheden for at afprøve mine statskundskabsevner i praksis. Der var altså ikke tale om en reel praktikperiode, som kunne overføre merit eller point, men derimod et ophold hos en organisation, hvor jeg arbejdede på lige fod med alle de andre – ansatte som praktikanter. Rejsen med Save A Heart var den sidste mulighed, jeg havde for at komme til udlandet og arbejde som frivillig, inden jeg skulle starte på mit speciale. Mit speciale handler om noget lidt andet end dét, jeg rent faktisk arbejdede med i Phnom Phen, men jeg kan helt klart drage nogle relevante paralleller. Mit speciale handler nemlig om frivilligt arbejde, og hvordan pengedonorerne har magten over, hvilke projekter der skal støttes eller undermineres,” siger Jane Duncker, der er ved at færdiggøre sin kandidat i statskundskab på Aarhus Uni.

Landrettigheder og De Røde Khmerer

”Mit mål med rejsen var at lave organisatorisk arbejde, og det fik jeg virkelig lov til at udføre i den cambodjanske menneskerettighedsorganisation, som blev mit job i tre måneder. Det var en relativ stor arbejdsplads med omkring 15 ansatte. Organisationen var bindeled mellem 23 mindre NGO’er, så der var altid en masse forskellige arbejdsopgaver at tage fat på. I perioden kom jeg til at arbejde med alt fra landrettigheder og retssager, der drejede sig om De Røde Khmerer. Jeg fik min egen plads på kontoret, og min typiske arbejdsdag forløb fra kl. 09 til 17:30, der imellem var der en frokostpause på to timer. Jeg lavede rigtigt meget forskelligt, som blandt andet indebar research, som min chef skulle bruge angående landrettigheder, derudover lavede jeg nogle præsentationer, som skulle bruges til nogle FN-konventioner – og så har jeg været til en masse workshops. Workshops er meget populært i Cambodja, og de kunne handle om alt fra vold mod kvinder til børnerettigheder.”

De stjæler jord for et godt ord

”Især projektet om landrettigheder kom for mit vedkommende til at fylde en hel del. Det var især sikkerhedsaspekterne, jeg skulle fokusere på, hvilket skyldes, at kontoret skulle til at sende folk ud til provinsen. De skal i fremtiden tale med bønderne om, hvad de konkret bliver udsat for, når staten eller andre store virksomheder stjæler deres jord for et godt ord, og sikkerhedsaspekterne ligger så i, hvor langt disse mennesker kan og bør gå for at kæmpe deres sag. Der er mange aktivister, som kæmper imod, men de bliver ofte truet, angrebet, fængslet eller slået ihjel. Staten og de store virksomheder er simpelthen ikke interesseret i, at bønderne bliver oplyst om deres egentlige rettigheder, da dette kan medføre, at virksomhederne og staten mister en masse penge. Men denne oplysning er så småt ved at komme folk for øre.”

Værn dig med tålmodighed

”Jeg var utrolig glad og måske en smule heldig med hensyn til min arbejdsgiver og arbejdsplads. Min arbejdsgiver kom fra New Zealand, så vi forstod hinanden og havde ofte samme tilgangsvinkler til forskellige emner. Det er dog ikke altid, at man kan være så heldig. I Cambodja er tidsopfattelsen mere ulig den, som vi kender herhjemme. Herhjemme er vi blevet skolet i præcision, og at man gerne dukker op fem minutter før. Derudover så er den vestlige kultur meget mere præget af deadlines, som skal overholdes. Ingen af de to nævnte eksempler prioriteres specielt højt i Cambodja – man dukker op, når man dukker op – og man afleverer, når man afleverer. Så et lille råd herfra til den næste Cambodja-eventyrer: Værn dig med tålmodighed, hvis du nu skulle få fornøjelsen af at ende i en organisation udelukkende bestående af cambodjanere.” Du kan se flere billeder her