Jyllands-Posten 2014

Henning

Hjælpearbejde som ferieform vinder frem

Udgivet af Jyllands-Posten d. 26. April 2014.

Henning Kristiansen er blandt de få, men stadig flere danskere, som har valgt at bruge ferien på hjælpearbejde i et u-land frem for at dase ved poolen. Ferier med socialt indhold er en industri i vækst, mener ekspert.

En ti år gammel nepalesisk dreng har revet hul på sin skoleuniform. Da han træder ind ad døren på børnehjemmet, går han resolut hen og finder sy-grejet. Han beder ikke om hjælp, for det er kun de mindste børn på seks-otte år, som får hjælp af de voksne. Han syr sine bukser og kan nu fortsætte med at lege med de andre børn.

»Børnene er så glade for at have fået en chance for at gå i skole, og de yder virkelig noget for det. De reparerer selv deres tøj, de laver lektier og de har skiftevis dage til at gøre rent efter aftensmaden. Og de gør det uden diskussion. De tager ansvar, og det var en fantastisk oplevelse at se, hvor meget det hele betyder for dem,« fortæller Henning Kristiansen.

I seks uger boede og arbejdede Henning som frivillig på et børnehjem i byen Pokhara i Nepal. Med fire måneders orlov fra sit arbejde valgte han at rejse med organisationen Save a heart til Nepal for at gøre en forskel, og som han selv siger, for at få en “once in a lifetime-oplevelse.”

»Der er mange i min aldersgruppe, som ikke tror, at det er en mulighed at rejse på den her måde. Jeg har folk i min omgangskreds med gode jobs, og som sagtens kan bruge 2.000-3.000 kr. på at gå ud at spise en aften, men som ikke ved, hvilken forskel de kan gøre ved at rejse ud i tre-fire uger og bruge deres ferie på hjælpearbejde. Så i stedet for at tænke, at de skal rejse til Gran Canaria for femte gang, så kan de prøve noget andet – noget, som virkelig rykker,« siger Henning.

Flere voksne arbejder frivilligt

Hjælpearbejde som ferieform har de seneste år vundet frem blandt det mere voksne publikum, og ifølge turismeforsker på Roskilde Universitet Jens Friis Jensen er det ikke længere primært unge, der rejser til fjerne lande og arbejder frivilligt.

»Der er efterhånden ved at blive skabt en hel industri inden for ferieophold med socialt indhold. Både familier og generation 40+ tager i højere grad af sted som frivillige i deres ferie. Nogle er kommet på en destination i mange år og vil gerne give noget tilbage, f.eks. i form af støtte og arbejde. Det ses især hos de mennesker, som ikke er på arbejdsmarkedet mere, men stadig har energi til at arbejde og rejse ud,« forklarer Jens Friis Jensen.

Det kan de nikke genkendende til hos udviklingsorganisationen Mellemfolkeligt Samvirke, som de seneste to år har set en tre-dobling af antallet af voksne, som ønsker at rejse af sted til udviklingslande.

»Vi oplever, at flere og flere voksne og ældre er interesserede i en ny måde at rejse på. Vi har lige haft et hold med ni personer omkring de 50 år med i Nepal på et ophold, som var meget vellykket. Det er relativt nyt, at vi sender voksne af sted, men vi har fået meget god respons på rejserne, fordi det åbner for, at man kommer et lag dybere og kan engagere sig mere i den verden, man møder derude,« siger pressechef hos Mellemfolkeligt Samvirke Mikala Rørbech.

Forventning og etik

Planlægger man at rejse ud som frivillig, er det vigtigt at vide, hvad man går ind til. Henning Kristiansen måtte de første par uger nøjes med koldt vand i bruseren, og da en af de ansatte på børnehjemmet fik voldsom tandpine, var den nærmeste hjælp en mand med en papegøjetang.

»De primitive forhold kan nok godt afskrække folk, men omvendt tror jeg, at det er en del af oplevelsen og en måde at få det ind under huden på. Man ankommer til et u-land, hvor man ikke bor på et dyrt hotel, og vandet i hanen er ikke altid varmt. Personligt synes jeg, at jeg boede super godt, og det ville andre også kunne gøre, men det er der selvfølgelig ingen garanti for,« fortæller Henning.

Turismeforsker Jens Friis Jensen påpeger også, at man bør overveje, hvad man går ind til rent etisk, når man tager ud for at arbejde frivilligt, så man ikke tager af sted udelukkende for egen vindings skyld.

»Hjælpearbejde er en balance mellem besøg og gennemrejse, fordi de frivillige jo tager af sted igen. Det kan skabe debat om, hvorvidt der er noget uetisk i konceptet, i og med at man gerne vil skabe relationer med de mennesker, man hjælper, men så rejser man efter noget tid. Der er dog stadig forskel på de almindelige turister, som kommer forbi f.eks. et børnehjem, lægger nogle almisser og kigger på børnene som i en zoologisk have, og så de frivillige, som er der for at hjælpe børnene i deres dagligdag,« siger Jens Friis Jensen.

Det etiske dilemma meldte sig også hos Henning Kristiansen under hans ophold, men han er ikke i tvivl om, at hans tilstedeværelse som frivillig har gavnet børnehjemmet. Ikke mindst på grund af nepalesernes positive indstilling til livet og deres glæde over den smule, de får.

»Nepalesere er altid søde, rare og smilende. Alle børnene bliver undervist i ”positive living” i skolen og lærer, hvordan de skal opføre sig over for deres forældre, kammerater og os frivillige. Faget er en fast del af deres skolesystem, og det mærker man virkelig. At rejse som frivillig er en oplevelse, som sætter dagligdagen i perspektiv, hvor du hjælper børn og gør en forskel i et u-land. I Danmark brokker vi os ofte over små ting, men i Nepal oplever man virkelig, hvor lidt de har, og hvor glade de stadig er,« fortæller Henning.