”Vi arbejdede på det her lille center, med nogle få børn, der alle havde et handicap af en eller anden art. Vi havde besluttet fra starten, at vi som praktikanter ikke ville gå ind og lege bedrevidende, men hjælpe til og udøver fysioterapi på samme vilkår som centerets ansatte. Det gjorde vi primært, for at de kunne føle en accept ved det arbejde, som de til dagligt udførte – og at vi selvfølgelig havde en forhåbning om, at vi kunne lære nogle ting af dem, som man ikke kunne lære herhjemme. Det resulterede faktisk i, at vi fik skabt et samarbejde, hvor begge parter lærte noget af hinanden.”

”Der var et hostel i Moshi for frivillige fra hele verden – der boede vi sammen med 30 andre. Sammenholdet på det her hostel var bare så godt – vi tog i byen sammen, tog til poolen sammen og havde også diverse frokost- og shoppingture.  Sammenholdet var nok det allerbedste ved vores ophold!

Det her hostel var også rigt på weekendstilbud, sådan at man kunne opleve Kilimanjaro,  endagstur til Masai Village, Jeep-Safari og diverse trekking-ture. Så der var gode muligheder for at opleve nogle spændende ting, når man havde fri. Atmosfæren på vores hostel var helt speciel, og det var fantastisk og fascinerende at dele sin hverdag sammen med nogle fra helt andre lande og vide, at de havde det på samme måde.”

”Jeg fik helt klart noget ud af praktikopholdet! Fagligt har jeg måske ikke lært det hele vilde, da jeg jo befandt mig et sted, hvor både ressourcerne og uddannelsesniveauet er meget lavt. Men det er en helt anden kultur – og et helt andet samfund, så jeg har lært at udnytte vores undervisningsmateriale under helt andre omstændigheder, end det måske var tiltænkt. Så man lærer virkelig at være kreativ, hvilket også skyldes, at man simpelthen ikke har så mange ting at gøre godt med. Så det er ikke fagligt udvidende, men det er lærerigt at se, hvordan man også kan give fysioterapi, når man mangler praktiske redskaber, som man måske tager for givet herhjemme.”