Ditte Louise Rosengreen

image10_e1438165500458
Dittes oplevelse af at have rejst med Save A Heart gjorde, at hun tog endnu en rejse. Denne gang til et helt andet verdenshjørne.

”Jeg har før rejst med Save A Heart, og da jeg sidste gang var af sted, gik turen til Sydafrika i én måned, hvor jeg arbejdede i en nursery school. Denne gang ville jeg gerne opleve en anden del af verdenen samt et mere belastet miljø, hvor de havde endnu hårdere brug for min arbejdskraft og hjælp. Da jeg stadig har sabbatår, så kunne jeg lige så godt bruge min tid på noget givende og fornuftigt. Jeg valgte at rejse med Save A Heart igen, fordi min sidste oplevelse havde været så positiv – men denne gang skulle turen gå til Sri Lanka i to måneder for at hjælpe til på et børnehjem for piger. Omsorgsorgsaspektet fylder utrolig meget i mit liv, og mine rejser med Save A Heart har utvivlsomt medvirket til, at jeg er blevet endnu mere klar over, hvad det er, jeg vil med mit liv,” siger Ditte Louise Rosengreen, der sigter i mod at komme ind på sygeplejeskolen eller et værested for handicappede.

Kvalitet frem for kvantitet

”Da jeg først ankom til Sri Lanka, blev jeg hentet i lufthavnen af kontaktpersonen, Kit. Han kørte mig ud til huset, hvor jeg skulle bo, som lå lige op ad børnehjemmet, hvor jeg skulle arbejde – så det var utrolig nemt. På børnehjemmet blev jeg første dag mødt af 19 nysgerrige tøser, som grinende studerede mig. Børnehjemmet var ikke særlig stort arealmæssigt, derfor havde stedets Mama besluttet, at det kun var piger, som kunne bo der. Ressourcerne var også knappe, så jeg tror ikke, der havde været råd til, at lige så mange drenge også skulle have været der. Børnehjemmet ville hellere fokusere på kvalitet frem for kvantitet, og det kunne jeg især se, da jeg besøgte et andet børnehjem i hovedstaden, Colombo. Her var der så mange børn, at de ansatte knap havde styr på dem. Det var heldigvis ikke tilfældet, der hvor jeg arbejdede. Der var den største udfordring derimod sprogbarrieren. Rigtigt mange cambodjanere kunne ikke tale engelsk, og mange samtaler måtte derfor ofte baseres på håndfagter og enkelte ord. Pigerne på børnehjemmet var heller ikke særligt gode til engelsk, så det blev en af mine sideløbede opgaver at undervise dem i sproget.”

image9(2)

Tragiske skæbner

”På trods af, at børnene var søde, og man kom med vestlige værdier, så kunne det ikke underminere, hvor barskt miljøet var og de omgivelser, som nogle af børnene blev nødt til at vokse op i. Den typiske grund til, at pigerne var endt på børnehjemmet var, at moderen havde forladt sin alkoholiske mand til fordel for en rigere immigrant, og at faderen derfor ikke kunne tage sig af børnene efterfølgende. I Sri Lanka er det ikke unormalt at slå børn, og menneskene er generelt lidt hårdere i attituden end den fremgangsmåde, vi kender hjemmefra. Så det kan godt virke lidt som en kulturel omvæltning. På trods af alle disse hjerteskærende historier med mange forskellige skæbner, så har rejsen alt i alt været en super god oplevelse. Det var spændende – virkelig spændende. Det bedste råd jeg kan give er, at man bør overveje, hvorvidt man er klar til at rejse til et andet land, hvor kommunikationen er så ringe, og hvor rejsen foregår på egen hånd. Man kan naturligvis altid rejse to sammen, og så er problemet ligesom løst. Så hvis fremtidsdrømmene er et udenlandsophold, så er denne rejse absolut anbefalelsesværdig.”

Du kan se flere billeder her