Caroline Bugge
”Jeg blev færdig med gymnasiet i sommeren 2014 og havde længe haft frivilligt arbejde i udlandet blandt mine fremtidsdrømme. Derudover så søger jeg ind blandt Sygeplejeskolens kvote-to-ansøgere, hvor kommende elever med lidt ekstra i bagagen, så som frivilligt arbejde, gerne har en lidt bedre chance for at komme ind. Så det var også en væsentlig grund til at jeg hev 15 uger ud af kalenderen for at arbejde i Peru. Jeg boede og arbejdede i Cusco, hvor jeg allerede fra første dag blev overvældet af nye og anderledes indtryk. Jeg levede hos en værtsfamilie, som Save A Heart havde kontaktet, og da faderen Carlos kom ud til lufthavnen og hentede mig, så fik jeg et kys på kinden, og så kørte vi hjemad. Herhjemme plejer man gerne at give hånd for at give et godt førstegangsindstryk, så hans venlige gestus kom lidt bag på mig. Men det gjorde også, at jeg vidste, at der var mange flere kulturelt anderledes oplevelser i vente,” udtaler Caroline Bugge fra Viborg.
Så står børnene stærkere i fremtiden
”I Cusco arbejdede jeg på to projekter. Det første projekt kan bedst beskrives som en børnehave med undervisning – det var en form for daycare, hvor børnene blev forberedt på dét, som ventede i folkeskolen. Her var min funktion en blanding mellem at assistere hjælpelærer og børnehavepædagog. Inden jeg tog af sted, havde jeg faktisk regnet med, at jeg skulle arbejde på et børnehjem, men samarbejdsorganisationen i Cusco vurderede, at denne day care levede mere op til mine krav angående struktur osv. Så sammen fandt vi den rette hylde til mig.
Efterfølgende kom jeg hen på en skole. Den skiller sig lidt ud på den måde, at den ved siden af normal undervisning også har en række fag, som får eleverne til at tænke lidt ud af boksen. Den havde blandt andet lege, computer, musik- og lektierum. Jeg befandt mig i legerummet, hvor jeg skulle forsøge at skærpe børnenes kreative sans. Hver uge havde vi et tema, som skulle fremføres om fredagen – den sidste uge skulle vi f.eks. forklare de resterende børn om vigtigheden ved god hygiejne. Det var altid temaer, som sikrede, at børnene kunne klare sig bedre, når de blev voksne.
Feliz Navidad – og glædelig jul
Mine arbejdsdage var ikke særligt lange, så jeg fik set det meste af byen. Der var eksempelvis et stort marked tæt på, Sankt Pedro, hvor jeg brugte megen tid. Derudover så er der rundt om Cusco utroligt mange flotte ruiner, som kræver et besøg. Men den største oplevelse var den relation, jeg fik opbygget med min værtsfamilie. Det var utrolig positivt – på trods af sprogbarrieren. Der var heldigvis altid andre volontører i huset, der havde bedre spanskegenskaber end jeg selv, hvilket gjorde, at misforståelserne blev holdt på et minimum. Det var også disse mennesker, jeg holdte jul med, og de havde en meget alternativ måde at fejre højtiden på. Det mindede egentlig mere om nytårsaften, hvor vi som bekendt fik rigeligt at spise og drikke. Præcis ved midnatstid gik vi rundt og viste vores kærlighed til familiemedlemmer, venner og bekendte. Det var også først ved midnat, at gaverne blevet åbnet over et ’feliz navidad’. Familien blev en del af mit liv i den periode, hvor jeg boede der, så det værste ved at sige farvel til Cusco var faktisk, at jeg ikke skulle se værtsfamilien mere.
Du kan se flere billeder her