Marie, Socialrådgiver

Marie tog sin praktik som socialrådgiver i Cambodja. Sammen med sin veninde fra klassen, hjalp de børn med at komme væk fra børnehjem og tilbage til deres forældre.

”Da jeg ikke er færdiguddannet, så kørte jeg ikke mine egne rådgivningssager, derimod bestod dagligdagen meget i at observere og deltage i diskussioner og beslutninger. Derudover så bestod praktikopholdet i høj grad også i at kunne perspektivere til vores eget samfund i Danmark. Det kunne godt være lidt vanskeligt at drage paralleller mellem dansk og cambodjansk socialrådgivning i og med, at Simone og jeg ikke er så langt i vores uddannelsesforløb endnu. Indtil videre har vi jo kun været på skolebænken. Men jeg er overbevist om at de ting, som jeg har lært og observeret sagtens kan bruges i en eller anden udstrækning senere hen. Det skal bare lige have lov til at dæmre. Det er som regel først lang tid efter et læringsforløb, man virkelig kan se, hvor meget man egentlig har lært og kan anvende på det danske arbejdsmarked,” siger Marie Milling Andersen, der studerer til socialrådgiver på University College Lillebælt og tog sit 20 uger lange praktikophold i Cambodja med Simone Marie Hansen.

En god rejsepartner

”Min tur til Cambodja var faktisk meget spontan. Min veninde fra klassen havde overvejet at tage af sted i et stykke tid, og da hun fortalte om mulighederne for at tage praktik i Phnom Penh og rejse med Save A Heart, så blev jeg meget inspireret og gav hende selskab. Vi kom til at bo i et guest house, og inden afrejse havde jeg ikke gjort mig de store forventninger til rejsen, men det viste sig heldigvis at være en god beslutning. Det er dog vigtigt at komme ud af sin comfort zone og få nogle rigtige lokale venskaber, hvis man gerne vil forstå kulturen – dertil er det også en god idé at lære en lille smule Khmer, da det bliver meget nemmere at gebærde sig. Jeg tror, at man nogle gange frygter, at sprogbarrieren kommer til at virke som hæmsko for ens læring, men vi havde en rigtigt dygtig supervisor, som talte flydende engelsk, og flere af vores kollegaer talte også sproget udmærket, så vi havde ikke de store problemer. Det var aldrig værre end, at vi sagtens kunne komme frem til, hvad det var den givne person sagde eller mente. Alligevel så var det meget rart at have en dansk sparringspartner og veninde med. Det gjorde, at misforståelserne mellem sprogene var begrænset, men det var også en god støtte at have undervejs, hvis man nu oplevede et eller andet lidt ubehageligt – hvilket man jo godt kan komme ud for i sager som disse.

Kærlighed frem for uddannelse

”Jeg arbejdede hos en organisation som varetog sager, der handlede om at få børn fra diverse børnehjem tilbage til deres respektiver familier. Selve kontoret lå i Phnom Penh, men vi måtte ofte køre ud til provinserne for at besøge familierne. Der er desværre mange familier i Cambodja, der af økonomiske årsager sender deres børn på børnehjem i den tro, at de får mad på bordet og forbedret deres muligheder uddannelsesmæssigt. Desværre er det ikke altid det, der sker. Mange på børnehjemmet får ikke den omsorg og kærlighed, som er nødvendig, når man vokser op for at blive et ordentligt dannet menneske. Derfor har de oftest problemer med at integreres i samfundet, når de fylder 18 år og skal flytte fra børnehjemmet. Mange af dem ender derfor som gadebørn, og det er dét som organisationen, jeg arbejdede for, prøver at forhindre. Kort sagt forsøgte vi at bringe børnene tilbage til mere vante og trygge rammer, så de kunne få en lysere fremtid.”