”Allerførst var det jo egentlig meningen, at jeg skulle have været i Sydafrika med Save A Heart. Så fandt jeg en tur til USA, som også tiltalte mig meget, men så skulle jeg være af sted i et halvt år. Det synes jeg simpelthen var for lang tid, så jeg vendte tilbage til Sanne, hvor vi sammen fandt en tur til Uganda, sådan at jeg i hvert fald kunne komme ud og rejse i en måned, mens jeg stadig havde sabbatår. Det var en lidt en hurtig beslutning fra min side, så jeg havde ikke læst mig ordentligt frem til, at det primært var babyer og handicappede børn, som jeg skulle tage mig af på børnehjemmet. Det kom lidt som en overraskelse – men helt klart en overraskelse, jeg aldrig vil glemme,” siger Kristianna Ljósá Sørensen, der tog sin HHX-eksamen i Vejle sidste år.

”Børnehjemmet husede ca. 30 børn, som var inddelt i forskellige aldersgrupper, hvor jeg som sagt havde de helt små, og så var jeg også med til at håndtere nogle med fysiske eller psykiske lidelser, som jo krævede lidt ekstra hjælp og omsorg. Jeg fik lov til at læse de handicappedes børns journaler, sådan at jeg bedre kunne hjælpe dem, hvis der skulle opstå nogle problemer. Men det var umiddelbart børnehjemmets tilknyttede fysioterapeut, som havde mest kontakt til dem, hvor jeg så prøvede at efterligne nogle af de genoptræningsøvelser, som han havde lavet med børnene. Når jeg ikke arbejdede med de handicappede, så passede jeg babyerne, som ligesom i en dansk vuggestue skal skiftes, pusles og leges med – dog under helt andre vilkår.”

”Uganda er plaget af meget korruption og kriminalitet, og der hersker en generel mentalitet af, at man ikke altid bruger den sunde fornuft. Det kommer f.eks. til udtryk, når diverse mødre brænder plastik af for at få gang i køkkengryderne.  Der bliver også meget mørkt i Uganda – allerede ved syvtiden, så i den lille forstad til Jinja, hvor vi boede, var der mørkelagt efter aftensmad. Vi volontører måtte finde på nogle indendørssysler om aftenen, da vi ikke følte os fuldstændigt trygge ved at færdes udenfor efter mørkets frembrud. Det gjorde til gengæld, at vi brugte vores fritid fuldt ud, når vi havde

weekend. Neto, vores værtsfar, viste os blandt andet regnskoven i en af weekenderne, samt Source Of The Nile, som er det vandfald, der forbinder Nilen og Victoriasøen. En anden dag tilbragte vi i Murchison Falls National Park, hvor vi var på safari, og en tredje dag var nogle af de frivillige og jeg selv på vej ned ad Nilen i form af riverrafting. Det var virkelig en udmattende weekend, men det var så fedt – og det hele værd!”

”Den sidste weekend vi havde, tog værtsfamilien med os på klub og kasino. Vi var lidtskeptiske i starten, da vi ikke rigtigt vidste, hvad vi gik ind til. Det var også lidt af en oplevelse at have to vores to lokale, 35-årige værtsforældre med i byen sammen med syv frivillige, danske piger – men ikke desto mindre, så var det rigtigt sjovt. Vi følte naturligvis, at vi måtte gengælde deres initiativ og vise vores tak-nemmelighed for at tage os med på en bytur. Så den sidste aften, hvor vi alle var samlet, havde vi piger inviteret værtsfamilien med på indisk restaurant inde i Jinja. Man oplever mange ting i Uganda – mange af tingene vil man aldrig glemme, og nogle få vil gerne forsøge at glemme, men til de næste rejsende kan jeg godt sige, at Neto og hans kone vil gøre alt, hvad der står i deres magt, for at man får et godt ophold.”

Du kan se flere billeder her